Assisterende leder til Væksthuset i Vodskov

fuldtid
Assisterende leder til Væksthuset i Vodskov
  • Aalborg kommune
  • Boulevarden 13 9000 Aalborg

Brænder du for at gøre en forskel i unge og voksnes liv med særlige behov? Har du ledelseserfaring eller ambitioner, og ønsker du at være en del af et dedikeret team i et udviklingsorienteret miljø? Så er det måske dig, vi søger som assisterende leder hos Væksthuset.

Vi søger en assisterende leder – en nøgleperson, der vil få en central rolle i at udvikle og styrke Væksthuset. Som den eneste assisterende leder på Væksthusets afdelinger bliver du en tydelig drivkraft i den daglige ledelse og i den fortsatte udvikling af tilbuddet.

Om Væksthuset
Væksthuset er beliggende i de naturskønne Hammer Bakker og rummer fire afdelinger fordelt på tre matrikler. Her tilbyder vi en bred vifte af muligheder, der spænder fra særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) til aktivitets- og samværstilbud samt beskyttet beskæftigelse. Vores fælles udgangspunkt er at skabe rammer, hvor mennesker får mulighed for at udvikle sig og bidrage til et liv i trivsel.

Tilbuddet henvender sig primært til unge mennesker, som oplever udfordringer indenfor autismespektrumforstyrrelser, ADHD, nedsat kognitiv funktion og kommunikationsnedsættelse. Vi arbejder med en helhedsorienteret tilgang, hvor struktur, forudsigelighed og relationer går hånd i hånd med selvbestemmelse, trivsel og kompetenceudvikling. Vi har fokus på hele tiden at udvikle vores tilgange, så de lever op til nyeste viden, efterspørgslen fra nye generationer og vores position som et eftertragtet tilbud både lokalt og tværkommunalt.

Vi oplever en stigende efterspørgsel og ønsker at styrke og udvikle vores tilbud, så flere unge og voksne får mulighed for at tage del i et meningsfuldt og personligt udviklende forløb. 

Din rolle som assisterende leder
Som assisterende leder bliver du en tæt sparringspartner for lederen og får – i et tæt samarbejde – et bredt ansvar for både drift og udvikling af tilbuddet.

Hos os er faglig udvikling i centrum. Vi arbejder med Recovery-orienteret rehabilitering og LA2U som nogle af vores bærende metoder, og vi er godt i gang med implementeringen. Derfor søger vi en assisterende leder, der både har lyst og mod til at gå forrest i at omsætte faglig viden til konkrete forandringer, som skaber værdi for både borgere/elever og medarbejdere.

Vi kan love dig, at ingen dage er ens. Stillingen kræver, at du trives i balancen mellem administrative opgaver og nærvær i hverdagen, og at du – sammen med lederen – kan sikre, at den faglige retning og den daglige praksis går hånd i hånd.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte at:

  • At være tæt sparringspartner for lederen.
  • Sikre den daglige drift og medarbejderledelse gennem tydelig og nærværende ledelse.
  • Skabe resultater i tæt samspil med borgere/elever, medarbejdere og pårørende.
  • Implementere og omsætte faglige metoder såsom Recovery og LA2U i praksis.
  • Være synlig leder med fokus på medarbejdertrivsel og udvikling.
  • Deltage i statusmøder, bidrage med sparring og kvalitetssikring af skriftligt arbejde.

Vi forventer at du:

  • Har en relevant pædagogisk eller socialfaglig baggrund, gerne suppleret med noget ledelseserfaring. 
  • Evner at udøve tydelig, nærværende og motiverende ledelse i et tæt samarbejde med lederen.
  • Er skriftligt velfunderet og kan bidrage til dokumentation, statusrapporter og andet skriftligt arbejde.
  • Har en åben og anerkendende tilgang til både borgerne/eleverne, pårørende, samarbejdspartnere og medarbejdere.
  • Har erfaring med eller interesse for Recovery-orienteret rehabilitering og LA2U – og kan bidrage til at omsætte metoderne i praksis.
  • Har en stærk faglig profil og brænder for at udvikle og omsætte ny viden i praksis, så både medarbejdere og borgere/elever oplever konkrete resultater og faglig kvalitet i hverdagen.

Vi kan tilbyde dig:

  • En central rolle i et veletableret og udviklingsorienteret tilbud med engagerede medarbejdere og høj faglighed.
  • Mulighed for at arbejde i et tillidsfuldt samarbejde med lederen og aktivt være med til at præge både drift og udvikling af tilbuddet. 
  • Et spændende og afvekslende job, hvor ingen dage er ens.
  • Fokus på faglig udvikling.
  • Et stærkt team og et støttende arbejdsfællesskab, hvor sparring og videndeling er en naturlig del af hverdagen.
  • Mulighed for at gøre en konkret forskel for både borgere/elever og medarbejdere gennem praksisnær ledelse.
  • Arbejdstid med høj fleksibilitet.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af kvalifikationsløn. Der indhentes reference og straffeattest før ansættelse.

Lyder det som noget for dig?
Ansættelse ønskes snarest muligt. Ansøgningsfristen er den 22. oktober 2025.

Vi forventer at holde to samtaler. Den første samtale er den 27. oktober 2025. Anden samtale foregår den 30. oktober 2025, og går du videre til den, vil du blive bedt om at gennemføre en personprofil inden.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Karina Lundgreen Andersen på telefon 30 44 52 31.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Log ind