Om jobbet
Affaldsområdet er inde i en spændende udvikling, hvor ambitionsniveauet for genanvendelse og indsamling af affald er højt. Det skaber en platform for udvikling af medarbejderkompetencer og tænkning i innovative processer. Her får du mulighed for at arbejde med affalds- og rotteområdet i en kommune, hvor initiativ og engagement trives på tværs af de mange sektorer, og hvor der er fokus på bæredygtig udvikling, bosætning og sund økonomi.
Affalds- og rotteteamet arbejder med drift, myndighed, projekter og kommunikation. Teamet underbygger at borgere og kommunale virksomheder og institutioner får en affaldsordning med højt serviceniveau, oplysning om genbrug og genanvendelse, kort- og langsigtet udvikling mv.
Du vil indgå i afdelingen Anlæg og Affald, som i dag har 26 engagerede medarbejdere. Udover affald og rotter arbejder vi med myndighed-, drifts- og anlægsopgaver i relation til kommunale bygninger og veje. I afdelingen vil du deltage på lige fod med de øvrige medarbejdere og samtidig have et tæt samarbejde med kolleger på andre områder.
Stillingsprofil
I arbejdet med driften og kommunikationen til affaldsområdet i Kalundborg Kommune vil du varetage mangfoldige opgaver der har betydning for miljø, borgere og lokalsamfundet.
Du vil være med til at sikre, at borgere får den bedst mulige affaldsordning gennem dialog og problemløsning, for at underbygge det høje niveau af borger-service og en effektiv drift.
Du vil ligeledes bidrage til kommunikative opgaver der sikrer, at borgere og virksomheder i Kalundborg forstår vigtigheden af sortering og korrekt håndtering af affald, så mest muligt bliver genbrugt og genanvendt.
Du vil, i hverdagen, arbejde tæt sammen med kollegerne på området. Det forventes, at der kan arbejdes selvstændigt med området. Samtidig er der en kultur, hvor der er løbende dialog og sparring.
Din profil
Med dit smittende engagement og humør bidrager du til et godt miljø i teamet og samarbejdet mellem mange interessenter, herunder borgere, kolleger, ledere, samarbejdspartnere, med videre.
Din tilgang er loyal overfor ledelsesmæssige og politiske beslutninger, og du er en holdspiller, der forstår dynamikkerne i en medarbejdergruppe.
Dine relationelle evner gør dig i stand til at skabe gode samarbejder internt i organisationen og til eksterne partnere. Du skal kunne have mange bolde i luften og kunne blomstre i det samarbejdsrum, der er mellem alle aktørerne på renovationsområdet. Indsamlingen af affald foretages af ekstern renovatør og det gode samarbejde med renovatørener altafgørende for en succesfuld drift.
Ledelsen bakker dig op og støtter dig i hverdagen. Du er klar på at gribe muligheden for personlig udvikling, og du ser det som en fælles opgave at skabe gode og effektive processer på affalds- og rotteområdet.
Vi lægger desuden vægt på, at du:
Derfor skal du vælge os
Vi kan tilbyde dig et selvstændigt og alsidigt arbejde i en kommune, hvor du får mulighed for indflydelse og fleksibilitet.
Får du energi af en dynamisk hverdag? Vi har travlt, og hverdagen kan være hektisk. Samtidig skal der være plads til vidensdeling samt faglig og personlig udvikling. Det er også vigtigt for os at være i godt humør, og at omgangsformen på arbejdspladsen er uformel, glad og positiv.
Kalundborg Kommune er en rummelig arbejdsplads med en stærk samarbejdskultur og med stor opmærksomhed på udvikling, fremdrift, respekt for hinanden og rettidig omhu. Vi sætter desuden opgaven i midten og træffer afgørelser på baggrund af viden.
Vi arbejder hele tiden på at øge det tværgående blik i hele organisationen. Vi har fokus på et godt samarbejde både internt og eksternt i forhold til brugere, virksomheder og borgere.
Har du lyst til sammen med os at gøre Kalundborg Kommune til et endnu mere attraktivt sted at bo, leve, arbejde, uddanne sig og drive virksomhed, så hører vi gerne fra dig.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter dine kvalifikationer og gældende overenskomst. Der er tale om en fast stilling, der er normeret til 37 timer pr. uge med mulighed for at tilrettelægge arbejdstiden inden for kommunens flextidsordning, ligesom der er åbenhed for aftaler om hjemmearbejdsdage. Herudover er det muligt at vælge en fire-dages arbejdsuge.
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt og senest den 1. august 2025.
Arbejdsstedet er på Kalundborg Rådhus, Holbækvej 141B, 4400 Kalundborg.
Vi er en røgfri arbejdsplads.
Kalundborg kommune har en bosætningskonsulent, der meget gerne hjælper, hvis du ønsker at flytte til kommunen. Kommunen har også et samarbejde med erhvervslivet forhold til at hjælpe en eventuelt medflyttende partner i job.
Hvis du vil vide mere
Har du spørgsmål til jobbet er du meget velkommen til at kontakte Afdelingsleder for Anlæg og Affald, Niels Peter Hansen, på +45 59 53 49 64 eller Fagkoordinator Amalie Olsen på +45 59 53 40 59.
Ansøgning
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via kommunens jobportal senest tirsdag den 1. juli 2025.
Vi afholder 1. samtale fredag den 4. juli 2025 og en eventuel 2. samtale tirsdag den 8. juli 2025.
Om osI Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.
Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.
Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere (kalundborg.dk, finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Go to Kalundborg eller lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast (kalundborg.dk)
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
----------
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert