Assens Dagtilbud og Skole søger sekretær til fast deltidsstilling

deltid
Assens Dagtilbud og Skole søger sekretær til fast deltidsstilling
  • Mariagerfjord Kommune
  • 9550 Mariager

Er du smilende og serviceminded? Har du erfaring og lyst til at arbejde i en administration, hvor ikke to dage er ens?

 

Om Assens Dagtilbud og Skole

Assens Dagtilbud og Skole er en samdriftsordning bestående af dagtilbud (35 børn) og særligt dagtilbud (8 børn), en mindre almen folkeskole fra 0.-9. klasse (130 elever) og to specialafdelinger (50-60 elever).

Foruden vores nye kollega består ledelse og administration af pædagogisk leder (dagtilbud), afdelingsleder (special), viceskoleleder (almen), dagtilbuds- og skoleleder, teknisk serviceleder og sekretær.

 

Om stillingen

Vores kommende sekretær vil få ansvar for følgende opgaver:

  • Elevadministration inkl. buskort, prøver, løbende ind- og udskrivninger og indskrivningsproces
  • Daglig fraværsindberetning og efterbehandling af timeløn til vikarer
  • Den officielle mail
  • Frontmedarbejderfunktion – telefon og fysisk modtagelse 
  • Mødeforplejning
  • Løbende journalisering og håndtering af elevmapperne og børnemapperne i SBSYS
  • Sende afgørelse på visitationer – også journalisering af udvidede meddelelsesbøger og PPV ved modtagelse
  • Administrativ understøttelse af taxa kørsel for special inkl. samlet overblik
  • Bestilling af børneattester og offentlig straffeattest og journalisering af dem
  • Indhentning af tilbud på og bestilling af buskørsel og ansøgning til transportpuljen samt forskellige typer af billetter ved NT
  • Arbejdsgang ved indmeldelse i personaleforeningen
  • Bestilling af tolke
  • I en mindre del af tiden kan der være opgaver med oprydning i personalekøkken og hjælp med forplejning til arrangementer

 

Hvad kan vi tilbyde?

  • Et arbejdsfællesskab med gensidig respekt og tillid
  • En arbejdsplads der brænder for opgaven, ser muligheder, er fleksible og som gerne vil videreudvikle i samarbejde med hinanden
  • En uperfekt arbejdsplads der samarbejder tæt om de komplekse opgaver, som Assens Dagtilbud og Skole rummer
  • Et arbejdsmiljø med ”højt til loftet”, og hvor vi sætter pris på dagens gode grin

 

Vi ønsker, at du

  • har relevant uddannelse ift. opgaveløsningen
  • er imødekommende, udadvendt og serviceminded
  • har administrativt flair, arbejder struktureret og er god til at finde løsninger
  • er god til at samarbejde med mange forskellige typer af mennesker
  • er professionel og personlig på samme på tid

 

Yderligere informationer
Stillingen er på 20-25 timer om ugen. 

For yderligere spørgsmål rettes henvendelse til:

Lars Øgendahl Overgaard (dagtilbuds- og skoleleder), tlf. 21 38 02 43/ larso@mariagerfjord.dk 

Gitte Kramer (sekretær), tlf. 20 57 38 97/gikra@mariagerfjord.dk

 

Ansøgningsfrist er fredag d. 19/9-25 kl. 12.00.

Samtaler finder sted fredag d. 26/9-25 fra kl. 11.00. 

Vi indhenter reference efter nærmere aftale inden endelig aftale om ansættelse. Vedlæg gerne skriftlig reference i din ansøgning hvis muligt.


Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.   

Din primære arbejdsplads vil være i Assens, men der må forventes kørsel i kommunen i forbindelse med mødevirksomhed ude af huset. Det vil derfor være nødvendigt, at du har et gyldigt kørekort og egen bil. Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.  For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
 

Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen. 

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen. 

 

Log ind