Vi søger en arbejdsmiljøkoordinator til at varetage den stigende mængde projekter i fremtiden. Specifikt søger vi en AMK-P til Svanemøllen Varmecentral (SMC) til at deltage i planlægning og design af HOFORs fremtidige anlæg.
Arbejdsmiljøkoordinering i anlægsprojekter Som vores nye arbejdsmiljøkoordinator får du i første omgang en central rolle i et spændende kraftværksprojekt med en anlægssum på 1,5 mia. kr. Projektet indeholder bygning, varmepumpe-, elkedel-, og gaskedelanlæg samt varmeakkumuleringstank. Du får mulighed for at følge SMC projektet fra projekteringen over i udførelsen og helt frem til overlevering til vores egen driftsorganisation.
Dine arbejdsopgaver omfatter:
- Arbejdsmiljøkoordinering i både projektering og udførelse på egne projekter i tæt samarbejde med projektleder og byggeleder, herunder varetagelse af HOFORs bygherreforpligtelser
- Deltage i planlægning og design af egne fremtidige anlæg ”vi bygger til familien”
Du bliver ansvarlig for egne AMK-projekter, men vi lægger stor vægt på at vi assisterer og sparrer med hinanden efter behov. På store projekter vil der typisk være tilknyttet 2 arbejdsmiljøkoordinatorer, hvor den ene er primært ansvarlig.
Din arbejdsplads vil være Vejlandshus, hovedkontoret på Ørestad Boulevard 35, 2300 Kbh. S, men der er også rig mulighed for arbejde fra en af vores byggepladser eller projektkontorer, eller at tage en hjemmearbejdsdag ved behov.
Teknisk baggrund og erfaring med lovgivning og sikkerhed Vi forestiller os, at du har:
- En uddannelse som fx ingeniør, maskinmester, installatør, konstruktør eller kemiker, eller har anden relevant faglig baggrund
- Kendskab til arbejdsmiljølovens krav udmøntet i bl.a. bygherrebekendtgørelsen og bekendtgørelsen om projekterende/ rådgiveres pligter
- Kendskab til Maskindirektivet og ATEX-direktivet
- Erfaring med arbejdsmiljørisikovurderinger og journaler
- Gennemført arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer
Du har minimum 3-5 års erfaring inden for ovennævnte områder eller anden relevant erfaring
Derudover lægger vi også vægt på dine personlige egenskaber. Stillingen har generelt en bred kontaktflade både i organisationen og eksternt til entreprenører, rådgivere mv.
Derudover er du god til at skabe relationer, kan skabe respekt, udvise myndighed og agere professionelt i forhold til de mange eksterne samarbejdspartnere, som du dagligt mødes med. Du bliver en del af et team, men skal kunne fungere selvstændigt og være selvplanlæggende i arbejdsdagen.
Dine dygtige kolleger er klar til at byde dig velkommen Som vores nye arbejdsmiljøkonsulent bliver du en del af arbejdsmiljø- og beredskabsafdelingen i HOFOR, og indgår i et fagligt erfarent team, bestående af 30 engagerede kollegaer, som du videndeler og sparrer med om opgaverne. I det daglige indgår du i et team på i alt 12 arbejdsmiljøkonsulenter, der varetager og udvikler HOFORs arbejdsmiljøarbejde i relation til vores mange bygge- og anlægsprojekter.
Der er tale om en fast fuldtidsstilling.
Kørekort til bil er påkrævet. Der er mulighed for at køre i firmabil fra hovedkontor.
Vi har et fleksibelt arbejdsmiljø og giver plads og mulighed for hjemmearbejde. Hos os er der plads til dig, og til at du har et bæredygtigt arbejdsliv.
Du kan læse mere om vores medarbejdergoder
her Bliv en del af HOFOR og vær med til at gøre en forskel Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at høre fra dig senest den 17. december 2025.
Bemærk at din ansøgning blot skal være et cv på 1-3 sider, hvor du tilføjer et par linjer om din motivation for at søge stillingen.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Christoffer Cato Seeberg på telefon 27954114.
Søg stillingen ved at klikke på "Søg stillingen".
Vi indkalder løbende til samtaler, som afholdes i uge 2 2026.