Vil du bidrage til, at fremtidens sundhedsvæsen er understøttet med et sammenhængende fundament, der forbedrer behandlingen og skaber en brugervenlig digital sektor? Så har vi lige nu en spændende stilling hos Applikationer i Koncern Digitalisering.
Velkommen til Applikationer
Du bliver en del af et omfavnende, støttende og stolt arbejdsmiljø med en meningsfyldt hverdag. Du vil være omgivet af kollegaer, der er drevet af, og stolte af at sikre digital understøttelse og driften af Danmarks vigtige sundhedstilbud. Dermed føler vi alle, at vi har et meningsfyldt arbejde – det mærkes i hverdagen.
Læs mere om vores arbejdsplads her
Du får alt fra erfarne kollegaer med 15+ år i det digitale sundhedsfelt, som du kan rådføre dig med, til unge nyuddannede specialister, der er nysgerrige på nye vinkler.
Vi er dygtige til at drifte vores løsninger, og du kommer helt ind i maskinrummet på nogle af samfundets mest kritiske applikationer og platforme. Vores applikationsportefølje findes ikke større og mere nuanceret mange steder i det danske digitale landskab, så hvis du ønsker det, kan du komme til at snuse til megen forskelligartet teknologi.
Høj grad af fleksibilitet og tillid
Du er i høj grad ansvarlig for din arbejdsdag og planlægningen af denne. Vi har høj tillid til hinanden og hjælper hinanden, og netop dette er rygraden i, at vi kan drifte på det niveau og med den kvalitet, vi gør.
”Et velfungerende liv hænger sammen med et arbejdsliv, der efterlader energi til alle de andre vigtige ting i livet. Vi passer på hinanden, og så er der plads til hjemmearbejde, når opgaverne tillader det” – Teamleder Thomas Petersen
Applikationsspecialist – hvad indebærer det?
Din fineste opgave er proaktivt at understøtte den stabile drift af vores applikationer.
Du vil få en central rolle i forvaltningen af Region Sjællands ERP-platform, som er baseret på Oracle EBS, der afvikles på en linux platform, herunder koordinering og planlægning af opgraderinger, patch cycles, fejlhåndtering og roadmap-sikring i samarbejde med leverandører og interne interessenter. Du skal sikre, at ERP-løsningen spiller optimalt sammen med de omkringliggende applikationer og integrationslag.
Derudover vil du være med til at planlægge, koordinere og følge op på tekniske projekter og releases, hvor du har en central rolle som bindeled mellem teknikere, forretning og leverandører.
Hvem er du?
Du er en profil, der kombinerer teknisk indsigt med overblik, planlægning og koordinering. Du har erfaring med ERP-/økonomisystemer som Oracle EBS, patch- og release management, test, change management og dokumentation. Du er vant til at samarbejde med leverandører og partnere, og du har flair for koordinering og projektplanlægning.
Du har forståelse for integrationer, API’er og sikkerhed, og kan se sammenhængen mellem applikationer og infrastruktur. Du omsætter komplekse arbejdsgange til forståelige processer, tager ejerskab for opgaver og følger dem sikkert til dørs, samtidig med at du navigerer i et it-landskab med mange tekniske løsninger, integrationer og interessenter.
Du er vant til at arbejde struktureret med projekter og drift i komplekse it-landskaber og trives med at have mange bolde i luften.
Lyder det som noget for dig?
Så send os din ansøgning allerede i dag. Der er ansøgningsfrist den 29. september 2025. Der vil blive afholdt to samtalerunder løbende, og vi ønsker ansættelse hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er 37 timer inkl. frokost med flextidsordning.
Skulle du have spørgsmål til stillingen eller Koncern Digitalisering generelt, er du velkommen til at kontakte teamleder Thomas Petersen på mail thopet@regionsjaelland.dk, telefon: 51 59 33 58.
Koncern Digitalisering - stærkest til digitalisering
Vi er 500 medarbejdere, der drifter, udvikler og supporterer digitale løsninger til gavn for medarbejdere, patienter og borgere. Vi er fundamentet i fremtidens sundhedsvæsen og former lige nu Region Østdanmark. Det er spændende og udfordrende - og du kan være med til at skabe innovative teknologiske løsninger, der sætter borgerne i centrum.
#stærkesttildigitalisering
Lær os bedre at kende
Vores arbejdsplads | Hjemmeside | LinkedIn
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.