Manchet: Vi søger en gastronomelev med speciale i smørrebrød og catering eller ernæringsassistentelev til vores køkkenteam på Antvorskov Kaserne. Hos os får du en hverdag med fællesskab, faglighed og masser af smag – og du lærer at lave mad fra bunden til mennesker, der løser en vigtig opgave for Danmark.
Om os Etablissement- og Terrænkommandoen står for Forsvarets bygninger, arealer og kantiner. I Forsvarets Kantiner driver vi 56 kantiner på landsplan, hvor vi hver dag arbejder med grønne og bæredygtige måltider, hjemmelavet mad og friske råvarer.
Vi skaber en varieret buffet, der både smager godt og ser indbydende ud. Hos os er mad ikke bare mad – det er en oplevelse, der giver energi til en vigtig samfundsopgave.
Om stillingen: Som elev i vores køkken får du en hverdag fyldt med variation og læringsmuligheder. Du vil blandt andet:
- Arbejde i både det varme og kolde køkken
- Lære at lave vegetarretter, smørrebrød, salater, bagværk og meget mere
- Bidrage til at skabe madglæde for Forsvarets medarbejdere
- Blive en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt – også når vi har travlt
- Få mulighed for at præge din egen uddannelse og udvikling
Vi tilbyder en uddannelsesplads til både ernæringsassistentelever og gastronomelever (smørrebrød & catering) også voksenelever eller dig, der ønsker at starte i Ny Mesterlære
Om dig: Vi forestiller os, at du:
- Har gennemført grundforløbet – eller ønsker at starte i Ny Mesterlære
- Brænder for madlavning og er klar på at udvikle dine evner
- Trives i en travl hverdag, hvor samarbejde og kvalitet går hånd i hånd
- Har en positiv og åben tilgang til både mennesker og opgaver
- Er motiveret og lægger energi i din uddannelse
Ansættelsesvilkår Ernæringsassistent: Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærerenes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 samt organisationsaftale for kostfagligt uddannet personale – køkken indgået mellem Skatteministeriet, CO10 - Centralorganisationen af 2010 samt Fælles Fagligt Forbund (3F).
For dig, som er under 25 år bliver din startløn udregnet på baggrund af eventuel tidligere uddannelse og erfaring, men vil minimum udgøre 12.851,84 kr. pr. måned. Er du fyldt 25 år udgør din løn 24.152,68 kr. pr. måned.
Gastronom: Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kostfagligt uddannet personale – køkken indgået mellem Skatteministeriet, CO10 - Centralorganisationen af 2010 samt Fagligt Fælles Forbund (3F).
For dig, som er under 25 år bliver din startløn udregnet på baggrund af eventuel tidligere uddannelse og erfaring, men vil minimum udgøre 14.541,60 kr. pr. måned. Er du fyldt 25 år udgør din løn 23.880,79 kr. pr. måned.
Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om elevstillingen, er du meget velkommen til at kontakte til mail:
Fes-kn-ldant@fiin.dk eller Køkkenchef Jacob Laursen på 2311 1763.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Silke Cicilia Rasmussen på 2043 1029.
Ansøgningsfrist: 15. december 2025
Ansættelsesdatoer: 19. januar 2026
Er du 25 år eller derover, skal du huske at vedhæfte et realkompetencebevis. Hvis ikke du har en realkompetencevurdering, kan du få udarbejdet denne på en skole, som udbyder uddannelsen. Hvis du ikke kan nå at få udarbejdet en realkompetencevurdering, kan du tage den med til en eventuel samtale, alternativt kan skolen udarbejde en til en mulig ansættelse.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Etablissement- og Terrænkommandoen Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.
Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.
Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.
Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.
• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.