Er du vores nye ansvarlige for internationalt B2B-salg og udvikling af forhandlernetværk hos
Protection Group Danmark?
Hos Protection Group Danmark (PGD) søger vi en erfaren og moden profil til en nyoprettet stilling som ansvarlig for at styrke vores internationale B2B-salg og udvikling af forhandlernetværk.
Vi er en international salgs- og produktionsvirksomhed i vækst med forhandlere og kunder i +30 lande samt et datterselskab i USA - og nu kan du være med til at beskytte dem, der beskytter andre!
Om stillingen
Du bliver ansvarlig for at udvikle og vedligeholde vores globale netværk af forhandlere og B2B-kunder i tæt samarbejde med vores CEO. Du skal kunne sætte dig ind i tekniske produktspecifikationer og kommunikere troværdigt med professionelle kunder inden for politi, militær, sikkerhed og beredskab verden over.
Vi arbejder i en alvorlig branche, hvor vores produkter har direkte betydning for liv og sikkerhed. Derfor søger vi en seriøs og engageret person, der forstår vigtigheden af tillid, grundighed og teknisk indsigt i alt, vi gør.
Hvad skal du lave hos os?
Som vores ansvarlige for B2B-salg og forhandlernetværk får du en bred vifte af opgaver. Du skal blandet andet:
● Vedligeholde og styrke samarbejdet med vores nuværende forhandlere og B2B-kunder i +30 lande
● Udvide vores netværk af distributører og agenter på både eksisterende og nye markeder
● Behandle og følge op på B2B-ordrer i tæt dialog med kunder såvel som kollegaer
● Deltage i relevante messer og præsentere vores produkter professionelt
Hvilken profil har du?
Vi har ikke en fast defineret model for, hvem vi søger, men vi forestiller os, at du har en baggrund, der gør dig i stand til at begå dig naturligt i den professionelle verden omkring forsvar, politi og beredskab. Måske har du selv en fortid i forsvaret eller en anden relevant organisation - måske har du arbejdet med teknisk B2B-salg før? Vigtigt er dog, at du er analytisk, troværdig og velformuleret. Du forstår, at relationer i denne verden skabes gennem respekt og faglig tyngde - ikke tomme salgsløfter.
Vi ser derfor gerne, at du:
● Har erfaring med internationalt B2B-salg - gerne inden for taktisk udstyr, forsvar eller en lignende teknisk branche
● Har kendskab til eller interesse for den verden, vores kunder befinder sig i
● Kan arbejde struktureret og selvstændigt. Du formår at planlægge samt følge dine opgaver til dørs
● Er stærk i at opbygge og vedligeholde langvarige relationer
● Er moden i din tilgang til ansvar og kommunikation og ser værdien i kvalitet frem for kvantitet
● Er hjælpsom og serviceorienteret med ambitioner på egne samt firmaets vegne
Sprog
Du er perfekt i skriftlig og mundtlig dansk. Internt i virksomheden kommunikerer vi på dansk. Du taler og skriver flydende engelsk på et forhandlingsniveau. Alt vores kommunikation udadtil er på engelsk. Kan du andre sprog, vil det være en bonus.
Lidt om os
Protection Group Danmark udvikler, producerer og sælger højkvalitets ballistisk beskyttelse og taktisk udstyr til professionelle brugere over hele verden. Vi er en lille virksomhed i vækst med 11 dedikerede medarbejdere, der prioriterer samarbejde, et højt serviceniveau samt kvalitet i alt, hvad vi foretager os. Vores hovedkontor ligger i det sydlige Randers.
Vi kan tilbyde dig:
● Stor indflydelse på egne opgaver og arbejdsgange
● Fleksible arbejdstider og gode kollegaer
● Sundhedsforsikring og frokostordning
● Moderne lokaler tæt på motorvej, cykelsti og offentlig transport
Du kan læse mere om os på www.protectiongroupdenmark.com.
Søg jobbet
Send din ansøgning (på dansk) og CV til COO Jørgen Kragh Østby på jorgen@protectiongroup.dk snarest muligt - senest fredag den 20. juni 2025 kl. 12.00. Vi behandler ansøgningerne løbende og forventer allerede at afholde samtaler i slutningen af juni og sigter mod opstart 1. august eller 1. september, afhængigt af kandidatens mulighed.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til Jørgen på +45 2728 0137 eller mail.