Veng Skole & Børnehus søger en pædagog som kan være den gennemgående voksne i vores SFO-hverdag og som med godt humør kan hjælpe os med at lave det skønne fritidsliv for de ca 40 indmeldte børn fra 0., 1. og 2. årgang.
Vi er i alt 6 ansatte og er 3-4 voksne på vagt ad gangen til at dække åbningstiden ca kl. 13 - 17, men da flere er med et mindre timetal, leder vi efter en pædagog som kan være der i mange timer og hjælpe med at binde ender og aftaler sammen.
Jobbet er ikke med personaleledelse og udarbejdelse af arbejdsplaner, men du skal være en gennemgående figur både i forhold til aftaler og retning. Vi er gode til at hjælpe hinanden og vil gerne samarbejde, men vi tror, at vi kan blive endnu bedre, hvis der er en som kan være det daglige anker.
Lukkere og pasning i skolens ferier hjælpes vi altid om.
Du skal have et naturligt overblik og sætte pris på forskellighed – både blandt børn og voksne.
Vi har brug for en person som både skriver det gode forældrebrev og lave sjove aktiviteter med børnene.
Du skal kunne lide at lave en ramme for andre og samtidig selv kunne trives med en omskiftelig hverdag.
Vi er rimeligt bredt dækket ind med aktivitetsmuligheder – så alt hvad du kommer med er en yderligere berigelse.
Samarbejdet med klassens lærere er tæt, og vi har møder flere gange om måneden og afholder forældresamtaler sammen.
Vi forestiller os en ansættelse på 25 – 30 timer og jo primært eftermiddage. Vi har en fast morgenåbner.
Ved yderligere oplysningerkontakt Skoleleder Veng Skole & Børnehus Linda Kolling på telefon 25 37 42 39.
Ansøgningsfrist9. november 2025.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.