Anker Fjord Hospice søger en udviklingssygeplejerske

deltid
Anker Fjord Hospice søger en udviklingssygeplejerske
  • Region Midtjylland
  • 6960 Hvide Sande

Kunne du tænke dig et job med mening, indhold og indflydelse på opgaveløsningen? Så har du muligheden her. 

 

Vi søger en udviklingssygeplejerske 32 timer/uge pr. 1. januar 2026. 

Du skal arbejde halvtids med de udviklende opgaver og den resterende tid som sygeplejerske på hospice. Det betyder, at der også vil være skiftende vagter.
Vi tænker, at du ligesom os tror på, at den palliative indsats fordrer en tæt tilknytning mellem klinisk praksis og udvikling. Med denne placering skal du kunne være både tovholder i forhold til at implementere en vidensbaseret praksis og ligeledes indtage en nøgleposition og bidrage til at sætte en retning for næste indsats og udviklingsområde til gavn for patienter og pårørende. 

"Et sted hvor patienten kan kaste anker, når livet nærmer sig sin afslutning" 

Dette er grundtanken bag Anker Fjord Hospice – et hus udformet som et anker. 

"Fokus på livet" har fra første dag tilbage i 2006 været vores vision – vores ledestjerne. For alle ansatte og frivillige handler det om at gøre ventetid til levetid, at udføre aktiv livshjælp til døende. Derfor lyder vores kerneopgave "bedst mulig livskvalitet" til både patient og pårørende. 

Det handler om at se det hele menneske og gennem en tværfaglig, specialiseret indsats lindre de symptomer patienten har. Erfaring viser os, at god symptomlindring giver overskud og livshåb, som patienterne kan bruge på det, der aktuelt giver mening og har betydning for dem. 

 

Dine arbejdsopgaver som udviklingssygeplejerske

  • Medvirke til en målrettet udvikling af den palliative pleje og behandling på Anker Fjord Hospice. Dette skal ske i tæt samarbejde med oversygeplejersken, hospicechefen, specialeansvarlig overlæge samt andre relevante nøglepersoner.
  • Initiere og koordinere udviklingstiltag i klinisk praksis på baggrund af forskningsbaseret eller ”best practice” viden, med udgangspunkt i hospicefilosofien. 
  • Sikre implementering og opfølgning af nationale, regionale og lokale palliative retningslinjer.
  • Klinisk makkerskab med sygeplejerskekollegaer.
  • Udvikle den palliative sygepleje og sikre, at den er vidensbaseret.
  • Undervisning i den specialiserede palliative indsats 
  • Tage del i projekter, både i- og udenfor huset. 

 

Vi tilbyder 

  • Grundig introduktion til det palliative fagområde, som er tilpasset den erfaring du kommer med, samt makkerskab med erfaren kollega 
  • En dynamiske arbejdsplads med et velfungerende tværfagligt samarbejde, hvor vi løfter i flok 
  • Gode rammer, hvor du har mulighed for at nå omkring patientens psykiske, fysiske, sociale og åndelige/eksistentielle problemstillinger 
  • En dedikeret og specialiseret arbejdsplads med fokus på hospicefilosofien 
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling, i form af kurser, konferencer, uddannelse mm.  
  • Fastlagt struktureret supervision ved ekstern supervisor  
  • Ønskeplan med mulighed for medindflydelse  

 

Om dig  

  • At du indgår som en aktiv og engageret medspiller i det mono- og tværfagligt samarbejde 
  • Bidrager til fastholdelse af det gode arbejdsmiljø og kvaliteten af den specialiserede palliative indsats  
  • Er engageret og vil arbejde for at skabe mest mulig livskvalitet hos patienter og pårørende 
  • Dansk autorisation som sygeplejerske
  • Cand. cur, master i klinisk sygepleje eller anden relevant uddannelse på tilsvarende uddannelsesniveau, eller har et ønske om, at erhverve dig uddannelse.
  • Kendskab til det palliative fagfelt- gerne fagområdegodkendt eller med ønske om at arbejde hen imod dette.
  • Erfaring fra klinisk udviklings- og kvalitetsarbejde
  • Erfaring med undervisning og formidling
  • Visionær og udviklingsorienteret
  • Er reflekterende, analytisk og med en struktureret tilgang til arbejdsopgaverne
  • Har kommunikative evner og selvindsigt og som udgangspunkt har nemt ved at etablere et tillidsfuldt samarbejde med patienter, pårørende og kollegaer. Vi lægger vægt på åben og omsorgsfuld dialog.
  • Arbejder selvstændigt og har evne til at prioritere opgaverne
  • Høj grad af fleksibilitet
  • It på brugerniveau

 

Løn- og ansættelsesforhold 

Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst.  

Stillingen er på 32 timer/ugen i blandede dag- og aftenvagter med weekend vagt hver 6. weekend. Du skal på lige vilkår med dine kolleger, tage del i helligdagsvagter. 

Ansættelse pr. 1. januar 2026.   

 

Ansøgningsfrist: 

Den 2. november 2025 

 

Ansættelsessamtaler: 

Afholdes den 6. november 2025 

 

Du kan læse mere om stillingen på.

www.ankerfjordhospice.dk 

 

Ansøgning 

Præcis beskrivelse af kliniske erfaringer samt din motivation for at søge stillingen. 

På hvilke områder er du god – og hvordan vil du bringe det i spil? 

Hvorfor søger du denne stilling, og hvad er dine tanker og forventninger hertil? 

Personlige kvalifikationer som du vil fremhæve som dine styrker. 

Ansættelses– og uddannelses CV. 

Du kan søge jobbet online på www.rm.dk og www.jobnet.dk og sygeplejerskejob.dk ved at klikke på “søg job”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.  

 Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest og autorisation.

 

Ansøgninger sendt direkte til Anker Fjord Hospice vil ikke komme i betragtning. 

Yderligere oplysninger hos: 

Oversygeplejerske Anita Ahle-Kallesøe Jessen 

tlf. 9659 4905 – mobil: 3069 0492 

Eller  

 Hospicechef Herdis Hansen 

tlf. 9659 4901 – mobil: 4043 5588 

 

 

 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Log ind