Har du flair for data, og er du god til at sikre informationsindsamling og koordinering på tværs af kontorer og fagligheder? Er du proaktiv og serviceminded, og motiveres du af at samarbejde på alle niveauer i organisationen? Så er det måske dig, der skal være vores nye kollega. I Vurderingsstyrelsen udarbejder vi vurderinger af alle landets ca. 1,7 millioner ejerboliger, ca. 400.000 erhvervsejendomme og ca. 100.000 landbrugs- og skovejendomme. Det er vores opgave at gøre ejendomsvurderingerne mere retvisende og gennemskuelige. Til det formål er vi i fuld gang med implementeringen af et nyt ejendomsvurderingssystem, og vores arbejde er stærkt præget af den omstilling, der er forbundet med overgangen til det nye system.
Driftsstyring og produktionsopfølgning Vores kontor, Produktionsstyring Ejerbolig, består af 18 kolleger med bred kompetence indenfor planlægning, data, BI, opfølgning og styring samt ledelsesunderstøttelse. Vores opgave er at omsætte strategiske beslutninger til egentlige driftsplaner, sørge for at de opgaver der kan løses, bliver løst, samt sørge for korrekt opfølgning og afrapportering til brug for strategiske beslutninger.
Vi arbejder bl.a. med at:
- sørge for operationelle værktøjer til at opgaver kan findes og løses hos sagsbehandlerne
- udarbejde konkrete produktionsplaner og prognoser for driften
- udarbejde og formidle afrapporteringer på driftsstatus på en overskuelig og informativ måde
- udvikle, operationalisere og implementere produktionsstyringsmodeller, -processer og -værktøjer
- understøtte lederne med konkret sparring på driftsledelse og driftsstyring
- understøtte underdirektør med konkret afrapportering og analyser
Som generalist i kontoret vil du være med til at sikre fundamentet for Vurderingsstyrelsens fortsatte arbejde med tværgående driftsplaner, som skal sikre, at vi når vores fælles produktionsmål. Du vil sammen med dine kolleger bistå kontorchefen med produktionsplanlægning, ressource- og driftsstyring, forretningsanalyser og produktionsopfølgning. Det forventes, at du løbende har overblik over udviklingen i driften og kan være med til at bringe relevante problemstillinger for en dag. Det er muligt at arbejder fra en af vores tre lokationer, herunder Haderslev og Aalborg, men kontoret er placeret i Herning, så der forventes let rejseaktivitet til Herning.
Dygtig sparringspartner med driftsindsigt og formidlingsevner Du er først og fremmest proaktiv, og har blik for vigtigheden i at detaljerne er på plads. Du kan nedbryde planer og indsamle relevant information fra interessenter, samt fortolke og formidle tal for driften og ledere overskueligt og informativt. Du bidrager med analyser, indsamling af viden og data på tværs af enheder, og du kan påpege tendenser og behov for indsatser. Du har gå-mod-mod og trives med opgaver som du selv er med til at definere.
Vi lægger vægt på, at du:
- har en relevant uddannelse indenfor samfundsvidenskab eller dataanalyse fx cand.scient.pol., cand.scient.oecon., datalogi eller lignende. Du kan sagtens være nyuddannet.
- har en solid tal- og systemforståelse, og kan bruge fx Excel, BO, og SAP ved analyse, sammenstilling og fortolkning af tal
- har gode kommunikationsevner og kan formidle data- og talmateriale på en overskuelig og let forståelig måde
- kan arbejde i krydsfeltet mellem de strategiske målsætninger og det operationelle niveau
- trives med selvstændigt ansvar, er fleksibel, proaktiv og resultatorienteret
- trives i det tværgående samarbejde, har gennemslagskraft og kan selv strukturere dine opgaver
- er en dygtig sparringspartner, og finder dig godt til rette i en understøttende rolle.
- kan koordinere, styre og holde hovedet koldt i komplekse data og tal, og sørge for at opgaven kommer i mål.
Erfaring med ejendomme og ejendomsvurdering er en fordel, men ikke et krav. Det samme gælder erfaring fra en offentlig myndighed.
Endelig trives du i et miljø, hvor tempoet er højt, og hvor vi løfter i flok.
Bliv en del af et stærkt fagligt miljø Du vil indgå i et kontor med 18 engagerede og meget kompetente kolleger, hvor vi er fælles om at vedligeholde et stærkt fagligt miljø i en uformel og tillidsfuld atmosfære – med højt til loftet og godt humør. Flere af dine kolleger sidder rent fysisk på andre adresser.
Jobbet kræver engagement og indsats, og derfor tilbyder vi også rammerne for et godt arbejdsliv for dig som medarbejder, hvor der er god balance mellem arbejde og fritid, og hvor du har høj indflydelse på egne opgaver og udvikling.
Vi har fokus på nærværende ledelse, hvor løbende feedback er en selvfølge.
Kontakt og ansættelsesvilkår Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ’Søg stillingen’ senest den 26. oktober 2025. Vi forventer at holde samtaler i uge 44 og 45. Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Dorthe Rægaard på 72370471, send gerne en SMS, eller
Dorthe.Raegaard@VURDST.DK.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet reference og straffeattest.
Din fysiske arbejdsplads bliver enten Brændgårdvej 10, 7400 Herning, Christian X's Vej 22, 6100 Haderslev eller Vestre Havnepromenade 7, 9000 Aalborg.
Forventet tiltrædelse er snarest muligt.