Har du erfaring med at omsætte data til viden, der belyser sundhedsvæsenet og har du lyst til at skabe større synlighed og indsigt i sundhedsvæsenets aktivitet, sammenhæng og økonomi, så er du måske en af vores nye kollegaer i Sundhedsdatastyrelsen. Om Analyse, Statistik og Økonomi I Analyse, Statistik og Økonomi anvender (ASØ) vi sundhedsdata til at skabe viden til gavn for danskernes sundhed. Vi skaber det nødvendige vidensgrundlag til at udvikle og forbedre vores fælles sundhedsvæsen. Vi arbejder bl.a. med løbende at udvikle takster og finansieringsordninger for hele sundhedsvæsenet for at kunne vurdere finansieringsbehov og lave prognoser for sundhedsøkonomien. I ASØ vil du vil få mulighed for at lave opgørelser og statistikker på forskellige områder, der skal være med til at forme sundhedsvæsenet i en bedre retning til gavn for borgere.
Afdelingen består af tre sektioner: Det nære sundhedsvæsen og lægemidler, Hospitalsområdet og Sundhedsøkonomi og prognoser. Fælles for os alle er, at vi dagligt nørder med data for at skabe synlighed og indsigt i sundhedsvæsenet ved hjælp af en lang række registre. Vi arbejde derfor også meget på tværs af sektionerne for at løfte opgaverne.
Din hverdag hos os Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være at:
- Understøtte departementet med opgørelser til de politiske initiativer, der udspringer af fx sundhedsreformen.
- I samarbejde med eksterne parter etablerer faste rapporteringer og monitoreringer på sundhedsområdet, som udstilles til hele Danmark.
- Udarbejde opgørelser til brug for servicering af departementet, Folketinget samt andre styrelser i Indenrigs- og Sundhedsministeriets koncern.
- Udvikle et nationalt datagrundlag til beregning af enhedsomkostninger og efterfølgende DRG-takster for sygehusbehandling.
- Udvikle indikatorer for de overordnede målsætninger for sundhedsvæsenet.
- Udarbejde analyser på tværs af hele sundhedsområdet.
- Formidle analyseresultaterne på en let og forståelig måde.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer Du har en relevant uddannelse inden for samfundsøkonomi eller sundhed. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk ledet organisation, som fx region/hospital, kommune, styrelse eller departement. Vi foretrækker kandidater, der har erfaring med kvantitative analyser på sundhedsområdet, som har en god forståelse for data og evnen til at tilpasse analyser til deres formål.
Vi søger en kollega, som både kan arbejde selvstændigt og i samarbejde med andre, hvor sparring og vidensdeling er i fokus. Vi lægger vægt på, at du er analytisk og fagligt stærk, og at du har viden om og/eller interesse for sundhedsområdet. Vi forventer også, at du har erfaring med dataanalyse og kan formidle komplekse analyser på en forståelig måde.
Det er essentielt, at du hurtigt kan sætte dig ind i nye arbejdsopgaver og finde løsninger. Du skal også kunne navigere i et politisk miljø præget af mange tværgående interesser.
Vi tilbyder Sundhedsdatastyrelsen er placeret i historiske og smukke omgivelser seks minutter på cykel fra Rådhuspladsen. Hvis du kommer i bil, har vi gratis parkeringspladser.
Vi har en uformel omgangstone præget af gensidig respekt. Mange prioriterer socialt samvær, hvilket betyder at vi har en meget aktiv personaleforening og en række klubber såsom løbeklub og vinklub. Der er endvidere fitnesscenter, gymnastiksal og tennisbane, som står til rådighed for styrelsens medarbejdere.
Vi praktiserer en høj grad af frihed og fleksibilitet. Du får både en stor grad af medbestemmelse over egen opgaveportefølje, og til hvordan du vil løse opgaverne.
Vi tilbyder rummelige rammer for arbejdets udførsel, herunder adgang til hjemmearbejde. Stillingen er som udgangspunkt 37 timer ugentligt inkl. frokostpause.
Vi er ikke lønførende, men til gengæld værner vi om vores arbejdstid, og forventer generelt ikke, at du arbejder mere end aftalt i din kontrakt.
Din faglige udvikling er højt prioriteret i styrelsen, og med afsæt i dine kvalifikationer tilpasser vi din oplæring, herunder relevante kurser.
Om ansættelsen Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og relevante fagorganisation.
Afhængig af kvalifikationer vil det være muligt at blive ansat som special- eller chefkonsulent i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation
Vi har et antal stillinger hvoraf nogle er fastansættelser og andre er vikariater.
Kontakt os gerne Få mere at vide om stillingen ved at ringe til Sektionsleder Maria Svendsen på 24 97 44 91 eller Sektionsleder Marie Frankov Nissen på 22 50 24 88.
Er du interesseret? Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis senest den. 10 juni 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 25.
Vi ønsker, at du kan tiltræde pr. 1 august 2025 eller snarest muligt.