Kan du analysere komplekse problemstillinger, optimere arbejdsgange og understøtte strategiske beslutninger? Vil du arbejde i en dynamisk organisation, hvor omdrejningspunkterne er uddannelse, forskning samt efter- og videreuddannelse?
Kan du herudover analysere, teste og vurdere alle chefens skøre idéer, føre de bedste frem og aflive de dårlige inden de rulles ud i organisationen? - Så er det dig vi mangler!
Så kig nærmere på dette job ved Professionshøjskolen VIA, som tillige står overfor den historiske opgave at implementere reformen ”Forberedt til fremtiden VI”.
Om jobbet
Vi søger en ambitiøs og struktureret medarbejder til at støtte ledelsen i vores Facility Management-afdeling. Foruden chefen for Facility Management består ledelsen af tre distriktsledere, afdelingslederen for Teknik og Udvikling samt 8 serviceledere.
Du bliver nøgleperson i arbejdet med at sikre effektiv drift og udvikling af vores bygninger og faciliteter, der hver dag understøtter vores uddannelser, forskningsområder, efter- / videreuddannelsesområde og administration, med mere end 30.000 studerende, kursister og kolleger.
For at lykkes med dette, skal du kunne gennemskue kompleksitet og videreformidle denne enkelt, kortfattet og præcist. Dette både i dit daglige arbejde, og i særdeleshed i de faglige oplæg og sagsfremstillinger du skal udarbejde til Facility Management chefens opgaveløsning, i forhold til både organisation, direktion og bestyrelse.
Du vil over tid forventes at skulle løse mange forskellige opgaver, da vi har brug for dig til både at kunne:
Din profil og kvalifikationer:
Du har en relevant uddannelse som fx cand.oecon, cand.scient.adm., cand.merc. - eller lignende og gerne erfaring med, eller kendskab til bygningsdrift. Herudover vil vi særligt lægge mærke til profiler der opfylder mest muligt af følgende:
Som person er du både lyttende og i stand til at give kvalificeret med- og modspil, ligesom du mestrer på kvalificeret vis at gøre komplekse områder lettilgængelige samt beskrive klare proces-og beslutningsforslag, både når det skal anvendes operationelt og på direktionsniveau.
Vi tilbyder:
Bliv en del af vores team, og vær med til at sikre, at vores faciliteter og processer er klar til at understøtte fremtidens uddannelser!
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er en nyoprettet stilling på fuld tid 37 timer pr. uge og ønskes besat primo august 2025.
Ansættelsen sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten.
Det primære arbejdssted er VIA University College, Campus Aarhus N, men du skal forvente samarbejde med kolleger på andre campus og med eksterne partnere, og at du kan få opgaver, der skal løses fra vores øvrige campusser i VIA.
Derfor skal du have gyldigt kørekort, og kunne anvende egen bil til transport, mod kørselsgodtgørelse.
Er du interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Facility Management Jan Bagger Severinsen på 8755 0820 eller jsev@via.dk.
Send din ansøgning senest 25. maj 2025 ved at tilgå vores online rekrutteringssystem nedenfor.
Vi forventer at afholde samtaler d. 17. juni 2025.
VI er VIA
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.
I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.
Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/
Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik