Er du interesseret i at arbejde i et højt specialiseret afsnit, hvor du er med til at sikre, at hverdagen fungerer, og hvor der er stor selvstændighed i opgaverne? Så er jobbet som SOSU-assistent hos os måske noget for dig. I denne stilling vil du ikke have direkte patientkontakt, da dine primære opgaver består af praktiske og logistiske gøremål, som er afgørende for, at afdelingen kan fungere optimalt. Ansættelse er fra den 1/4-2026.
Afsnittet er afhængig af, at alt kører som det skal – at der er fyldt op, bestilt udstyr hjem, og at materialer og apparatur er klar til brug. Det er netop her, du kommer ind i billedet. Din indsats er med til at sikre, at vores kliniske arbejde kan gennemføres uden unødige afbrydelser.
Du vil i tæt samarbejde med vores anden SOSU-assistent stå for ovenstående opgaver og meget mere. Sammen fungerer I som afsnittets blæksprutter, der koordinerer, prioriterer og tilrettelægger opgaverne i hverdagen. Stillingen indebærer derfor en høj grad af selvstændighed og stor frihed i det daglige arbejde.
Vi kører dagligt mellem 12–14 operationsstuer og er mere end 50 ansatte i afsnittet, så du bliver en del af et større fagligt fællesskab og vil ikke stå alene med opgaverne.
Vores ønsker til dig:
Stillingen er vagtfri med arbejdstid mandag til fredag kl. 7.00–15.00, 37 timer om ugen.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk/
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Operation og Intensiv.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske Rasmus Retbøll Eliasson på tlf.: 40121082
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest onsdag den 4. februar 2026.
Samtaler forventes afholdt den 24. februar 2026.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.