Akutsygeplejen i Vejen Kommune søger en faglig ambitiøs sygeplejerske

fuldtid
Akutsygeplejen i Vejen Kommune søger en faglig ambitiøs sygeplejerske
  • Vejen Kommune
  • 6650 Brørup

Vi søger pr. 1. april 2025 (eller efter aftale) en ny kollega. Timetal kan aftales efter dit ønske og stillingen er med blandede vagter. 

Vi søger dig, som trives i et stærkt fagligt miljø, hvor vi arbejder systematisk og i tæt samarbejde med andre sygeplejersker i kommunen, de praktiserende læger, lægevagten, PHV – og MAM-bilerne, FAM-afdelingerne og akutberedskaber.

 

Hvem søger vi?
  • Du er uddannet sygeplejerske med min. 2 års klinisk erfaring. 
  • Du har relevant efteruddannelse på diplomniveau, f.eks. sundhedsfaglig modul: Sygepleje – teori og praksis – eller er villig til at erhverve dette på sigt.
  • Du har en bred sygeplejefaglig baggrund gerne med erfaring fra det akutte område – gerne både kirurgisk og medicinsk - og den kommunale sygepleje.
  • Du kan arbejde selvstændigt og koordinere eget arbejde. 
  • Du kan vejlede/undervise kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere.
  • Du vil medvirke til at skabe et sundt arbejdsmiljø.
  • Du har naturligvis kørekort.
 
Hvad får du i stillingen? 
  • Du får et grundigt og systematisk introduktions- og oplæringsforløb med en onboarding mentor som du allerede møder til ansættelsessamtalen.
  • Du får gode kolleger med godt humør og høj faglighed, som i fællesskab løser hverdagens udfordringer. 
  • Du får en varieret arbejdsdag med mulighed for kompetenceudvikling.
  • Du får indflydelse på udviklingen af akutsygeplejen, herunder det tværsektorielle samarbejde med regionens sygehuse, praktiserende læger og vagtlæger. I Akutsygeplejen er du en nøgleperson i opgaveløsningen i det nære sundhedsvæsen.
  • Weekendvagter hver 3. uge i op til 10 timers vagter. Din arbejdstid vil være fordelt i blandede vagter, mhp. kompetencevedligeholdelse og -udvikling.

 

Om os: 
  • Akutsygeplejerskerne i Vejen Kommune er organiseret, så vi har akutfunktionen hele døgnet, mens vi dækker al sygepleje i aften- og nattetimerne i hele kommunen
  • Vi kører for nuværende ud fra Sundhedscenteret i Brørup, men indenfor de næste par måneder flytter vi til nye lokaler i Vejen by, hvor man samler hele sygeplejen i ét stort fagligt fællesskab.

 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, eller kunne tænke dig et besøg forud for ansøgningen, så kan du kontakte:

  • Gruppeleder Mette Kästner Jensen på 51 43 07 48
  • Assisterende gruppeleder Ditte Nebel Holm på 51 43 08 20


Vi afholder ansættelsessamtaler løbende, så tøv ikke med at sende os din ansøgning! 
 

Hvis du indkaldes til samtale, bedes du medbringe navn og telefonnummer på minimum én referenceperson. 

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og efter aftalen om lokal løndannelse.  

Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.  

Log ind