Aktivitetsmedarbejder til daghjem for ældre borgere gerne med sundhedsfaglig baggrund

deltid
Aktivitetsmedarbejder til daghjem for ældre borgere gerne med sundhedsfaglig baggrund
  • Lejre Kommune
  • Bøgebakken 1, 4320 Lejre

Vi søger en dedikeret og omsorgsfuld aktivitetsmedarbejder med en høj faglighed til vores daghjem for ældre borgere. Vi søger en engageret kollega, der bidrager aktivt til et positivt arbejdsmiljø og et godt samarbejde i teamet.
Vi vægter hjemlighed, værdighed og personcentreret omsorg højt og søger en kollega, der kan være med til at skabe meningsfulde og aktiverende oplevelser for vores ældre brugere.

Lejre Kommune er en lille kommune med store ambitioner og mod til at føre dem ud i livet. Lejre har en stærk og visionær fortælling om ”Vores sted”, der lægger vægt på fællesskaber, natur og frirum til initiativ. Løsninger findes i fællesskab – i et tæt samarbejde mellem borgere, foreninger, virksomheder og kommunens ansatte.

Center for Velfærd og Omsorg (CVO) rummer alle kommunens tilbud på sundheds-, forebyggelses- og ældreområdet, og er båret af engagerede og ambitiøse faglige indsatser i tværfaglige miljøer.

På Plejehjemmet Bøgebakken arbejder vi med personcentreret omsorg, og stræber efter en høj faglig kvalitet med fokus på sparring og læring på tværs af plejehjemmets huse. På Plejehjemmet Bøgebakken er der ansat social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og enkelte med anden baggrund. Vi har ligeledes 4 sygeplejersker, en farmakonom og en ernæringsfaglig konsulent ansat.

Daghjemmet er placeret i hjertet af Plejehjemmet Bøgebakken, og tilbyder borgere fra eget hjem støtte til at opretholde sociale kontakter samt styrke fysisk og kognitivt funktionsniveau gennem socialt samvær og aktiviteter.

Fælles for alle vores borgere er, at vi møder dem med udgangspunkt i værdighed. Vi arbejder personcentreret og rehabiliterende med det formål, at udvikle, understøtte og vedligeholde borgernes færdigheder.

Om jobbet
  • Planlægning og gennemførelse af aktiviteter, der fremmer trivsel, livskvalitet og stimulerer fysisk og kognitiv funktion
  • Individuel tilrettelæggelse af aktiviteter ud fra den enkeltes behov, interesser og ressourcer
  • Planlægning af aktiviteter for både daghjem og de 7 Huse på Bøgebakken i et fælles samarbejde
  • Dokumentation af aktiviteter og borgernes reaktioner
  • Ansvarlig for i samarbejde med kollega at udarbejde ugentlige kørelister
  • Ansvarlig for visitationsmøder, visitation og afgørelser i et tværgående samarbejde i tæt samarbejde med kollega
  • Skabe et trygt og hjemligt miljø, hvor borgerne føler sig værdsat og respekteret
  • Samarbejde med pårørende og plejepersonale omkring borgerens trivsel og daglige behov
  • Samarbejde med Daghjemmet på Plejehjemmet Hvalsø
  • Samarbejde med Hjemmeplejen
Om dig
  • Erfaring og sikre kompetencer med aktivitetsplanlægning samt daghjem
  • Kendskab til personcentreret omsorg og værdighed i ældreplejen
  • Empatisk og lyttende tilgang til arbejdet med ældre borgere
  • Fleksibel og evne til at tilpasse sig forskellige behov og situationer
  • Gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Relations skabende
  • Du har en grundlæggende viden om mennesker med demens, og ser og forstår mennesket bag sygdommen
  • Erfaring med hygiejne samt pleje og omsorg af ældre borgere
  • Erfaring/kendskab til/med dokumentation, og den dertil hørende lovgivning
  • Stærke IT-kompetencer
  • Stærke kompetencer inden for organisering og planlægning af arrangementer
Vi tilbyder
  • Et givende og meningsfuldt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og værdighed
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling gennem kurser og efteruddannelse
  • En stilling, hvor du kan gøre en stor forskel for vores ældre borgere og deres pårørende
  • Du bliver en del af en arbejdsplads med fokus på faglighed, professionalisme og arbejdsmiljø
  • Medindflydelse på at skabe de fælles rammer
Løn og ansættelse

Stillingen er på 15-20 timer ugentligt (med mulighed for fuld tid), og er til besættelse pr.1/11 eller snarest derefter. Arbejdstiden vil fortrinsvis være i dagtimerne, men det forventes at en del af din arbejdstid også planlægges til sene eftermiddagstimer efter aftale med din leder (dette kan forekomme 1-2 gange per måned).

Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til gældende overenskomst.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Log ind