Pædagog til struktur og nærvær hos dreng i Farum - vikariat

deltid
Pædagog til struktur og nærvær hos dreng i Farum - vikariat
  • DUOS A/S
  • -, 3520 Farum

Har du den pædagogiske rygsæk i orden og hjertet på rette sted, så hører vi gerne fra dig til en opgave som afløser til en aktiv dreng på 10 år i Farum. Stillingen er et vikariat fra 5. januar til og med marts 2026. 

Om opgaven
Drengen er livlig, nysgerrig og altid klar på nye oplevelser – han elsker at hoppe på trampolin, komme på små ture og sanse verden omkring sig. Han trives i tæt kontakt og nyder nærvær som fx massage, bad og fælles hygge.

Drengen har autisme, adhd og har meget lidt talesprog. Han er en guttermand på 10 år med masser af energi, men også en sart sjæl. Når frustrationerne bliver for store, kan udadreagerende adfærd forekomme, omend sjældent. Det vigtigt at du ved hvilke følelser du selv bidrager med i dialogen og kan møde ham i øjenhøjde.

Din rolle bliver at tage imod ham efter skole og skabe en rolig overgang med fx lidt mad og drikke. Derefter kan der være leg, afslapning eller ture ud af huset – afhængigt af dagsform. Du skal støtte i hverdagen med udgangspunkt i velkendte rammer og bruge visuelle hjælpemidler som piktogrammer og faste rutiner. Der kan også være mindre praktiske opgaver.

Du skal minde drengen om at gå på toilettet og hjælpe ham hvis uheldet er ude. 

Om dig
Du er uddannet pædagog og har muligvis erfaring med autisme. 

Som person er du er rolig, tydelig og i god kontakt med dig selv – og du har blik for, hvordan din egen energi påvirker børn omkring dig. 

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med visualisering og evner at skabe dage med struktur. Du har blik for udviklingstrin, så du kan støtte drengen i at udnytte sine styrker på nye områder.

Det er en fordel, hvis du har en god fysisk form, da opgaven kræver en del bevægelse.

Arbejdstid
Stillingen er på 8-10 timer om ugen. 

Timerne ligger på to hverdage (evt. tirsdag og torsdag) i tidsrummet kl. 12.00– ca. 16.00. Familien er fleksible mht. tider og dage.

OBS: Stillingen er et vikariat fra 5. januar til og med marts. Herefter er der mulighed for forlængelse. 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Karina Lundsgaard på tlf. 36344990.

Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ - DUOS

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


 


Job ID: 180439

Log ind