Akademisk medarbejder til styrkelse af Hjemmeværnets fortsatte implementering af nyt forsvarsforlig

fuldtid
Akademisk medarbejder til styrkelse af Hjemmeværnets fortsatte implementering af nyt forsvarsforlig
  • Forsvarets Kantine og Rengøring Vordingborg
  • Sankelmarksvej 26, 4760 Vordingborg
Akademisk medarbejder til styrkelse af Hjemmeværnets fortsatte implementering af nyt forsvarsforlig

Hjemmeværnskommandoen søger en akademisk medarbejder, der med teknisk snilde, analytisk tæft og gode samarbejdsevner kan hjælpe med at koordinere, kvalitetssikre og præsentere Hjemmeværnets implementering af diverse initiativer i forbindelse med forsvarsforliget.



Om os

Du bliver en del af Planlægningsafdelingen, som består af 12 militære og civile medarbejdere. Vi er beskæftiget med strategisk sagsbehandling inden for Hjemmeværnets implementering af forsvarsforlig, mål- og resultatplaner, årsprogrammer, materielanskaffelser, struktur og normering samt grøn omstilling.

Man kan sige, at Planlægningsafdelingen samlerne trådene, tilpasser rammerne og planlægger fremtidens Hjemmeværn. Derfor er afdelingen også organisatorisk forankret i Hjemmeværnsstabens Planlægningsdivision sammen med Udviklings- og Analyseafdelingen, Logistikafdelingen samt Økonomiafdelingen.

Vi hører til i Vordingborg, og det vil være her, at du får din faste arbejdsplads, men der kan også være mulighed for hjemmearbejde efter nærmere aftale. Vi lægger vægt på en god balance mellem arbejds- og familieliv.



Om stillingen

Der er indgået et historisk dansk forsvarsforlig, som betyder, at Hjemmeværnet bliver styrket, og de frivillige soldater får bedre rammevilkår. Der skal til stadighed sikres et stærkt tilsyn med fremdriften i implementeringen af forligsinitiativer og en tæt opfølgning på anvendelsen af forligsmidlerne.

Som følge af styrkelsen af Hjemmeværnet i rammen af det nye forsvarsforlig og behovet for en stærk styring af de mange initiativer, er det besluttet også at styrke selve forligsimplementeringen i Hjemmeværnskommandoen og Hjemmeværnets myndigheder. I Hjemmeværnskommandoens Planlægningsafdeling indebærer styrkelsen oprettelse af en ny stilling til forstærkning af den del af afdelingen, som arbejder med tværgående forligsimplementering, nærmere bestemt Forligssekretariatet, der vokser fra to til tre medarbejdere.

Den nye medarbejder i Planlægningsafdelingens Forligssekretariat vil skulle bidrage til at styre den samlede projektportefølje for de delaftaler og pakker jf. forsvarsforliget, som vedrører Hjemmeværnet. Dette skal bl.a. ske ved at sikre og præsentere et kontinuerligt overblik over projekterne samt følge op på fremdriften i løbende dialog og samarbejde med de ansvarlige ressortafdelinger. Dette vil både indebære udfyldelse af koncernfælles oversigter til Forsvarsministeriet samt udvikling af regelmæssige interne, enkle og overskuelige oversigter til Hjemmeværnsledelsen, hvor status og fremdrift nemt kan præsenteres. Det vil således være væsentligt for den nye medarbejder allerede at have færdigheder i den forbindelse, eller være villig til hurtigt at lære disse.

Selvom de enkelte forligsprojekter forankres i de respektive ressortafdelinger, og du skal hjælpe med at have overblik over disse, så vil du – afhængig af dine kvalifikationer og erfaring med projektledelse – selv kunne blive ansvarlig for at styre udvalgte projekter. Du vil også skulle kunne varetage sekretariatsopgaver for de mødefora, som måtte blive nedsat, herunder udarbejde velskrevne sagsoplæg, håndakter, mødemateriale og referater.

Ved siden af forligsimplementeringen forventes du at blive Hjemmeværnskommandoens sagsbehandler på det grønne område, hvor Forsvarsministeriet sætter retningen gennem centrale handleplaner. Hjemmeværnet udgør en vigtig faktor, alene i kraft af de mange tusinde frivillige soldater.

Hvis du har mod på alt det, så tilbyder vi dig et godt arbejdsmiljø med gode, hjælpsomme kolleger og gode fysiske rammer. Du får rig mulighed for at arbejde selvstændigt og sætte dit eget præg på stillingen, der endvidere giver dig mulighed for både faglig og personlig udvikling. Dit ansvarsområde vil i øvrigt løbende kunne udvikle sig – også efter egne interesser.



Om dig

Din uddannelsesbaggrund er akademiker med en relevant kandidatgrad, og som person er du analytisk stærk og en god formidler i både skrift og tale. Du arbejder struktureret og har i særdeleshed flair for udarbejdelse af præcise, flotte og overskuelige præsentationer; f.eks. i PowerPoint.

Du trives med at arbejde med fagligt komplekse problemstillinger i en politisk styret organisation, hvor uniformer og frivillighed er en bærende del af organisationens kultur.

Du kan motivere dig selv, du er ansvarsfuld, og du kan holde mange bolde i luften samtidig. Du evner at tage hånd om ikke-planlagte opgaver med kort varsel, selvom du måtte være fordybet i noget andet.

Du samarbejder godt, og du evner at følge opgaverne til dørs og holde bidragsydere ”til biddet” på en afbalanceret og imødekommende måde. Du trives med frihed under ansvar, og arbejder selvfølgelig loyalt inden for de udstukne rammer.

Endelig er du en empatisk og god kollega, der kan favne både militære og civile kolleger i alle aldre, af alle køn og med mange forskellige uddannelsesbaggrunde.

Du kan have stor erfaring, eller være helt nyuddannet, men det vil være en fordel, såfremt du allerede kender til Hjemmeværnet, Forsvaret og/eller Forsvarsministeriet.



Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Dit faste tjenestested vil være i Vordingborg.



KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefen for Planlægningsafdelingen, oberstløjtnant Nicolai Mentz, på telefon 2180 2283 eller på mail HJK-CHPLA@MIL.DK. Du kan også kontakte chefkonsulent Palle Elmkvist, på telefon 2164 8545, idet han indgår i forligssekretariatet.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Liv Malene Rasmussen på telefon 3266 55575.

Ansøgningsfristen er 11. august 2025, og samtaler forventes gennemført i sidste uge af august 2025.

Stillingen ønskes besat fra 1. oktober 2025 eller snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

Bedømmelser, udtalelser og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.



I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.



OM HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN

Hjemmeværnet er en frivillig, militær beredskabsorganisation.



Hjemmeværnskommandoen er Hjemmeværnets øverste myndighed, og er en værnsfælles styrelse under Forsvarsministeriet. Hjemmeværnskommandoen er ansvarlig for den strategiske og operative ledelse af Hjemmeværnet som organisation, og omfatter Chefen for Hjemmeværnet og den Kommitterede for Hjemmeværnet, der tilsammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt Hjemmeværnsstaben.

Hjemmeværnskommandoen er ansvarlig for opstilling og uddannelse af frivilligt personel og enheder, herunder løsning af militære opgaver for Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, samt hjælp til civile myndigheder. Hjemmeværnskommandoen står for information om Hjemmeværnet, strategisk rekruttering og fastholdelse af frivillige, planer, programmer og studievirksomhed for Hjemmeværnets udvikling. Hjemmeværnskommandoen har, med Hjemmeværnsstab, divisioner og afdelinger, til huse på Vordingborg Kaserne, idet enkelte dele har til huse i Generalstok på Kastellet i København.



Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk.



Log ind