Har du erfaring med HR-sagsbehandling og har du lyst til at arbejde tæt på de politiske beslutningsprocesser og være med til at sikre det faglige fundament for demokratiet? Trives du med stort ansvar og en høj grad af indflydelse på opgavevaretagelsen, og synes du, at det kunne være spændende at beskæftige dig med en af Danmarks største arbejdspladser? Om stillingen i Folkekirkens HR Folkekirkens HR er et kontor i By-, Land- og Kirkeministeriets departement, og har en bred portefølje af HR-opgaver rettet mod ca. 1.700 arbejdsgivere og ca. 10.000 ansatte i folkekirken. Vi varetager blandt andet en række arbejdsgiverfunktioner på personaleområdet, ligesom vi udvikler og understøtter det uddannelses- og arbejdsmiljøpolitiske arbejde i folkekirken.
Kontoret har en meget bred HR-opgaveportefølje med sagsbehandling, rådgivningsopgaver, forhandlingsopgaver, udviklingsopgaver, myndighedsbetjening, ministerbetjening mv. Vi lægger vægt på en tæt dialog og samarbejde med de forskellige aktører på folkekirkens område, de faglige organisationer og andre samarbejdspartnere. Vi er 10 kolleger i kontoret, og spænder bredt både i forhold til kompetencer og erfaring.
Dine arbejdsopgaver Opgaverne i kontoret er meget alsidige, og rummer gode muligheder for afveksling og faglig sparring.
Dine primære arbejdsopgaver vil være varierende og indeholde klassiske HR-sagsbehandlingsopgaver, herunder:
- pensionssager, herunder sygesager for tjenestemænd i folkekirken samt ægtefællepensioner,
- rådgivning og vejledning om løn- og ansættelsesvilkår for folkekirkens ansatte,
- sekretariatsbetjening af diverse udvalg og arbejdsgrupper på arbejdsmiljø- og uddannelsesområdet,
- konkret sagsbehandling fx. vedr. særlige stillinger i folkekirken,
- besvarelse af henvendelser fra borgere og samarbejdspartnere, samt
- løbende ad hoc opgaver
Du får mulighed for løbende at beskæftige dig med nye og udfordrende arbejdsopgaver –såvel selvstændigt som i samarbejde med kolleger – og du vil have gode muligheder for at påvirke opgaveløsningen og derigennem opnå både faglig og personlig udvikling.
Kompetencer Vi forventer, du har stærke administrative kompetencer, og du har lyst til at have en central rolle i vores kontor.
Det er en forudsætning, at du har en struktureret tilgang til opgaverne og at du trives i en hverdag med variation og højt tempo.
Vi forventer, at du har en relevant uddannelse, fx en kontoruddannelse eller tilsvarende kvalifikationer. Vi lægger desuden vægt på at du;
- har erfaring med eller interesse for HR og offentlig forvaltning,
- kan formidle sikkert både skriftligt og mundtligt,
- har flair for at anvende forskellige IT-systemer,
- har organisatorisk forståelse og kan navigere i en politisk styret organisation med mange forskellige interessenter,
- er ansvarlig, initiativrig og løsningsorienteret, og
- er nysgerrig og har lyst til løbende læring og videndeling.
Løn- og ansættelsesvilkår Du bliver ansat på fuld tid som kontorfunktionær i henhold til Overenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/STAT om kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) - eller anden relevant overenskomst. Der er i forbindelse med ansættelsen mulighed for at forhandle et eventuelt kvalifikationstillæg.
Er du interesseret? Vil du høre mere om stillingerne kan du kontakte chef for folkekirkens HR Kristina Overgaard Bertelsen på tlf. 24 78 33 23, eller på mail: kob@km.dk.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt og
ansøgningsfristen er den 22. oktober 2025. Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og eventuelle bilag via knappen.
Vi forventer at afholde samtaler løbende eller i umiddelbar forlængelse af opslagets udløb.
Om By-, Land- og Kirkeministeriet Som ansat i By-, Land- og Kirkeministeriet bliver du del af en organisation med ca. 260 ansatte i henholdsvis departementet og Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Vores hverdag er præget af høj faglighed og engagement, hvor sparring og samarbejde er i højsædet. Vi lægger vægt på at være en attraktiv og innovativ arbejdsplads med et uformelt arbejdsmiljø. Du kan læse mere om By-, Land og Kirkeministeriet på
www.km.dk.
Ministeriet ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.