Akademisk konsulent til Psykiatrisk Center København

fuldtid
Akademisk konsulent til Psykiatrisk Center København
  • Region Hovedstadens Psykiatri
  • Gentofte Hospitalsvej 15, 2900 Gentofte
Vil du være med til at sikre drift og udvikling af Danmarks største psykiatriske center? Har du stærk organisatorisk forståelse og et blik for god sagsbehandling? Og trives du med en bred palet af store og små opgaver? Så er du måske vores kommende kollega.


Om stillingen
I Sekretariatet har vi en stærk kultur for samarbejde og hjælpsomhed. Selvom vi hver især har selvstændige ansvarsområder, løfter vi i fællesskab de mange store og små opgaver, der skal til for at få hverdagen på centret til at fungere. Det forventer vi derfor også af dig.

De primære opgaver i stillingen vil være:

Behandling af klage- og erstatningssager
Du får ansvaret for behandling af klagesager og erstatningssager, som kan komme fra patienter, pårørende eller myndigheder. Opgaven indebærer at indhente relevant materiale og udtalelser fra centrets afsnit og sikre en grundig og professionel sagsbehandling hele vejen igennem. Sagerne kan være komplekse og kræver, at du løbende tilegner dig ny viden inden for områder som fx journalpligt, aktindsigt og underretningspligt. Dette i dialog med psykiatriens sundhedsjurister.
Området varetages i tæt samarbejde med en studentermedhjælper.

Sekretariatsbetjening af cheflægegruppen
Du understøtter cheflægegruppen, som består af fem cheflæger, og varetager sekretariatsbetjeningen af deres ugentlige møder – herunder dagsorden, referat og opfølgning. Én gang om måneden omdannes mødet til et temamøde med faglige drøftelser, og du bidrager også til planlægningen af to årlige temadage.
Mellem møderne håndterer du høringssvar, kommunikationsopgaver og sikrer fremdrift i sager. Du bistår desuden cheflægerne med strategiske indsatser, præsentationer og andet, der understøtter deres arbejde. Med fem cheflæger er der behov for stærk koordinering, og vi forventer derfor, at du trives med at have gang i mange opgaver samtidig.

Derudover bidrager du til opgaver på tværs af det samlede Sekretariat.

Stillingen er dynamisk, og der kan løbende komme nye opgaver på dit bord, ligesom du vil få mulighed for selv at præge din rolle i organisationen. Jobbet er generelt kendetegnet ved, at du bliver en central del af den daglige administrative drift og kommer helt tæt på centerledelsens beslutningsprocesser.


Lidt om os og den arbejdsplads, du bliver en del af
Psykiatrisk Center København er det største af de ni psykiatriske centre i Region Hovedstadens Psykiatri og har ca. 1400 ansatte og 270 sengepladser. Geografisk er centret fordelt på 11 matrikler i København og Bornholm med sengeafsnit, akutmodtagelse, ambulatorier, specialambulatorier og forskning. Kerneopgaven er behandling og pleje af mennesker med psykisk sygdom inden for voksenpsykiatrien.

Stillingen er placeret i Sekretariatet i Administrationen, som i dag er beliggende på Gentofte Hospital. Som et led i sundhedsreformen bliver Psykiatrisk Center København pr. 1. januar 2026 en del af Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital, hvorfor Sekretariatet i foråret 2026 forventes at flytte til lokaler på Bispebjerg Hospital.

I Sekretariatet har vi en høj trivsel, et godt sammenhold og en god og imødekommende stemning. Vi lægger vægt på at hjælpe hinanden, når der er brug for det.

Udover dig består Sekretariatet af en kommunikationskonsulent, to AC-generalister, to centerledelsessekretærer, to arbejdsmiljøkonsulenter, to sikkerhedskonsulenter og en studentermedhjælper. Dertil vil dine primære samarbejdspartnere være administrationens øvrige medarbejdere samt centrets ledergruppe og medarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatris centrale stabe.

Da Psykiatrisk Center København er placeret på flere matrikler, er det en naturlig del af arbejdet i Sekretariatet, at vi færdes på disse – særligt vores sengematrikler i Gentofte, på Frederiksberg og på Bispebjerg.


Om dig
Vi søger en konsulent med en relevant akademisk uddannelse, f.eks. indenfor statskundskab, jura, samfundsfag, folkesundhedsvidenskab eller lign.

Vi forventer, at du har et par års erfaring med sekretariatsbetjening og/eller kompleks sagsbehandling.

Hvis du har erfaring fra eller kendskab til sundhedsvæsenet vil det også være en fordel.

Vi forestiller os derudover, at du:

  • Er skriftlig stærk og har blik for kommunikation
  • Har en god forståelse for processer i offentlige organisationer
  • Kan arbejde på flere opgaver sideløbende og skabe overblik
  • Trives med en opgaveportefølje, der både indeholder drift og udvikling
  • Har et selvstændigt drive, finder løsninger og sætter opgaver i gang
  • Er god til at opbygge relationer og kan samarbejde med mange forskellige faggrupper

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse d. 1. december 2025.

Du ansættes i henhold til gældende overenskomst.


Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Anne Lyngs Zetterstrøm på telefon 91 17 41 35 eller e-mail: anne.lyngs.zetterstroem.01@regionh.dk.

Du søger stillingen ved at uploade ansøgning, CV og eksamensbevis via linket her på siden. Ansøgningsfristen er d. 20. oktober 2025.

Vi ser frem til at læse din ansøgning og forventer at holde samtaler d. 27. oktober 2025.

Du kan finde flere informationer om Psykiatrisk Center København på vores hjemmeside www.psykiatri-kobenhavn.dk eller om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på www.psykiatri-regionh.dk/job-i-psykiatrien.

Log ind