Akademiker med flair for tal til udvikling af indsatser på arbejdsmiljøområdet

fuldtid
Akademiker med flair for tal til udvikling af indsatser på arbejdsmiljøområdet
  • Arbejdstilsynet
  • Landskronagade 33, 2100 København Ø
Vil du bidrage til at styrke Arbejdstilsynets indsatser og tilsynsmetoder med målet om et sikkert og sundt arbejdsmiljø i Danmark? Trives du med at arbejde med data og Excel, og vil du bringe relevante data i spil i arbejdet? Kan du lide at koordinere og samarbejde på tværs i organisationen om alt fra projekter til ministersager? Så er du måske vores nye kollega i kontoret for Tilsyn og Ordnede Forhold.

Vær med til at flytte arbejdsmiljøet i den rigtige retning Du bliver en del af kontoret for Tilsyn og Ordnede Forhold, hvor vi samarbejder tæt med de øvrige kontorer i det Arbejdsmiljøfaglige center og de tre tilsynscentre for at fremme et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Vi udvikler og understøtter indsatser, metoder og redskaber, som de tilsynsførende bruger, når de fører tilsyn med arbejdsmiljøet på landets arbejdspladser. Vi arbejder også med at implementere og følge op på politiske initiativer, og vi er ansvarlige for at sikre løbende datatræk om tilsynet og besvare folketingsspørgsmål mv. Du kan se frem til en alsidig hverdag med opgaver, der som udgangspunkt vil omfatte:

  • Datatræk og behandling af data om tilsyn og tilsynsreaktioner og få data i spil i udviklingsarbejdet. Vi bruger bl.a. Microsoft Excel og Power BI.
  • Formidling af viden om tilsynsdata og indsatser, fx ved ministerbetjening, sagsfremstillinger til direktionen, henvendelser fra journalister, diverse møder mv.
  • Processtyring og koordinering på tværs af samarbejdspartnere og interessenter i organisationen
  • Udarbejdelse af beslutningsoplæg og sagsfremstillinger til ledelsesbetjening
  • Ministerbetjening, herunder besvarelse af folketingsspørgsmål
  • Projektarbejde/projektledelse i forbindelse med tværgående projekter
Bliv en del af et fagligt stærkt kontor, der arbejder med udvikling af tilsynsindsatsen I kontoret er vi i alt ca. 17 medarbejdere med mange forskellige faglige baggrunde. Tilsyn og Ordnede Forhold har ansvaret for at udvikle Arbejdstilsynets tilsynsindsats og –metoder og for at sikre et strategisk og tværgående fokus på både udvikling og understøttelse af tilsynsarbejdet og Arbejdstilsynets indsatser i forhold til virksomhederne. Kontoret har herudover ansvaret for udviklingen af indsatsen mod social dumping og den fælles myndighedsindsats i samarbejde med Skattestyrelsen og politiet.

I kontoret understøtter vi arbejdet med at målrette og styrke Arbejdstilsynets indsatser samlet set og indsatsen for ordnede forhold ved at se på tværs af tilsynsformer og ved at bringe arbejdsmiljøfaglig viden og erfaringer i spil. Der er ofte stor politisk interesse for vores ansvarsområder, og det er derfor vigtigt, at du ser det som en interessant udfordring at navigere i krydsfeltet mellem faglighed og politik.

Bliv vores nye kollega Du vil indgå i projekter, som kræver stor berøringsflade på tværs af organisationen, og det er derfor vigtigt, at du drives af at opdyrke gode relationer og finde gode løsninger med kollegaer med mange forskellige fagligheder, herunder inden for data, it og jura.

Vi forestiller os, at du:

  • har en relevant kandidatuddannelse fx cand.scient.pol., cand.scient.adm., eller cand.scient.soc.
  • har erfaring med projektarbejde/projektledelse og kan sikre koordinering på tværs af organisation og fagligheder
  • har interesse for dataområdet, herunder at trække, analysere og formidle data om tilsyn
  • har stærke evner til mundtligt og skriftligt at formidle komplekse problemstillinger kort og præcist fx i beslutningsoplæg
  • har lyst til at arbejde i en politisk styret organisation, herunder med ministerbetjening
  • har en løsningsorienteret tilgang med blik for interessenter og strategisk fokus
  • drives af samarbejde som væsentlig faktor i løsningen af komplekse opgaver
  • formår at bevare overblikket og trives i en hverdag med flere bolde i luften på samme tid, og hvor tingene kan gå stærkt.
Som person trives du i den gode kollegiale og faglige stemning og er med til at skabe den. Det er desuden en fordel, hvis du har kendskab til arbejdsmiljøområdet og erfaring fra centraladministrationen, men det er ikke en betingelse.

Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter snarest muligt og senest den 1. juni 2025.

Du bliver ansat som fuldmægtig efter overenskomsten for akademikere i staten.

Dit daglige arbejdssted er Landskronagade 33, 2100 København Ø.

Spørgsmål og ansøgning Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Mia Holm Bech på tlf. 7220 9021 eller souschef Anne-Dorte Stanstrup på tlf. 7220 8987.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Jóna Thomsen i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf. 7220 5272.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest mandag den 21. april 2025.

Vi forventer at holde samtaler i uge 17.

Vi ser frem til at læse din ansøgning

Log ind