Affaldsplanlægger til midlertidig stilling i Hørsholm Kommune

fuldtid
Affaldsplanlægger til midlertidig stilling i Hørsholm Kommune
  • Hørsholm Kommune, Rådhuset
  • Slotsmarken 13, 2970 Hørsholm Kommune
Er du vild med at genanvende? Vil du bruge din solide erfaring til at forme den fremtidige affaldshåndtering i Hørsholm Kommune? - Så har vi et super spændende job til dig.

Hørsholm Kommune arbejder med indsamling af genanvendelige fraktioner og mad og restaffald, i et stærkt tværkommunalt samarbejde med vores nabokommuner. Og da vi i det kommende år også skal udbyde indsamlingen, har vi brug for en midlertidig styrkelse af gruppen.

Om stillingen

Sammen med vores nuværende planlægger får du en central rolle i kommunens planlægning af affaldsordninger, de konkrete opgaver er bl.a.:

  • politiske indstillinger, og eventuelt holde oplæg om kommunens arbejde

  • indgå i den tværkommunale projektgruppe med vores nabokommuner. Særligt fokus på den fremtidige indsamling af affald i alle kommunerne. I projektgruppen skal du også være med til at koordinerer opgaver der går på tværs af kommunerne, samt planlægge fremtidige indsatser baseret på nyeste udvikling på affaldsområdet

  • at være bindeled mellem den tværkommunale projektgruppe og ledelsen i kommunen

  • intern kommentering på projekter der berør affaldsområdet, direkte eller indirekte, bl.a. byudvikling

  • kommunikation til kommunens borgere om ændringer, sortering og nye ordninger. Du vil sammen med dine kolleger på området, skulle udarbejde vejledninger, brochure og tekst til vores hjemmeside der kort og præcist hjælper kommunens borgere

  • økonomiopfølgning og drift af affaldsordningen

Om dig

Vores nye kollega skal have politisk tække, være struktureret og formå at skære ind til det væsentlige i opgave. Da der er travlt, skal du samtidig have det store overblik i en hverdag med mange bolde i luften. Det er en af dine forcer, at du kan spille andre gode og få det optimale ud af et samarbejde, og så har du en positiv og problemløsende tilgang til opgaven, som du følger helt til dørs.

Som vores nye kollega i Team Miljø forventer vi, at du

  • har solid og relevant erfaring fra affaldsområdet

  • kommunikativt stærk både i skrift og tale

  • erfaring med arbejde i en politisk styret organisation

  • har en relevant uddannelse

  • er glad for samarbejde og kan gå i dialog med interessenter og samarbejdspartnere 

  • måske kender du programmet Renoweb eller er god til hurtigt at blive fortrolig med nye programmer

Om os

Du bliver en del af Team Miljø, som er forankret i Center for By og Miljø, og placeret på Hørsholm Kommunes Rådhus. Vi arbejder aktivt med at forbedre det tværgående samarbejde i centeret, og har indført muligheden for hjemmearbejde op til to dage ugentlig. Vi er en arbejdsplads med en åben og uformel omgangstone, og du vil få dygtige og imødekommende kolleger. 

Du bliver en del af et team på 16 kompetente kolleger, hvoraf 5 arbejder med affald. I Team Miljø varetager vi alle opgaver indenfor miljø, klima og affald. Vi hjælper hinanden med stort og småt.

Mere viden

Stillingen er midlertidig frem til 31. december 2026. Ansøgningsfristen er 23. november, og vi forventer at afholde samtaler løbende. Anden samtale vil afholdes 24. og 25. november.

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer og vi har fleksibel arbejdstid.  Ansættelsen sker efter gældende overenskomst og med aflønning efter kvalifikationer efter principperne i Ny Løn.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til faglig koordinator Thomas Skaarup Østergaard på telefon 21523913 og mail tho102@horsholm.dk

Log ind