Hos Vejdirektoratet arbejder vi hver dag for at skabe sammenhæng for de mange trafikanter, der benytter de danske statsveje. Vi gør vores bedste for både at højne sikkerheden, gøre trafikken grønnere og sikre, at Vejdirektoratet fortsat lever op til vores målsætning om bedre vej for pengene.
Vi har en ledig afdelingslederstilling i økonomistyringsafdelingen. Afdelingen har ansvaret for Vejdirektoratets centrale økonomistyring, hvilket bl.a. omfatter bevillingsstyring, ledelsesrådgivning vedrørende økonomiske forhold, budgettering og budgetopfølgning, controlling samt løbende forretningsunderstøttelse.
Vi har en bred samarbejdsflade med mange interessenter, herunder hele Vejdirektoratets organisation og Transportministeriets departement.
Ansvarsområder Du bliver daglig leder af økonomistyringsafdelingen, som varetager følgende opgaver:
- understøttelse af budgetlægning, kvartalsvise budgetopfølgninger og årsafslutningen
- løbende dialog og økonomisk opfølgning med Vejdirektoratets organisation
- analysearbejde og procesforbedringer
- udarbejdelse af finanslovsbidrag og aktstykker
- løbende håndtering af budget- og hjemmelssager
Din profil Vi ser gerne, at du:
- har en relevant samfundsvidenskabelig uddannelsesmæssig baggrund, fx cand.polit., cand.oecon., cand.merc., cand.scient.pol. eller lignende.
- har minimum fem års ledererfaring fra lignede økonomistyringsafdelinger i den offentlige sektor
- har erfaring med Vejdirektoratets opgaver og økonomistyringsmodel
Velkommen til økonomistyringsafdelingen Afdelingen består af 15 dygtige og engagerede medarbejdere fordelt på to tjenestesteder (København og Skanderborg). Vi hjælper hinanden på tværs af teams, tjenestesteder og ansvarsområder samtidig med, at vi vægter de sociale relationer højt.
Vi har et løbende fokus på, hvordan økonomistyringen kan forbedres gennem nye innovative tilgange. Du kommer til at referere til områdechef Niels Hejde.
Dine løn- og ansættelsesvilkår Du får løn efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer.
Du bliver en del af en organisation med fokus på medarbejdertrivsel, og som prioriterer, at der er en god balance mellem fritid og arbejde.
Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet og have tjenestested på Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg.
Det forventes, at du ca. to gange månedligt mødet på Vejdirektoratets tjenestested i København på Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København.
Hvis du vil vide mere om stillingen… … er du velkommen til at kontakte områdechef Niels Hejde på mail nihe1@vd.dk eller telefon 4178 1230.
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk under Job og karriere.
Er du interesseret? Send en kort ansøgning om din motivation for stillingen og dit CV senest mandag den
30. juni 2025. Vi forventer at afholde samtaler løbende, og ellers i slutningen af uge 27.
Der vil indgå tests i rekrutteringsforløbet, ligesom der vil blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver, hvis du går videre fra indledende samtaler.
Stillingen forventes besat snarest muligt.
Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk.
Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, handicap, politisk anskuelse eller etnisk tilhørsforhold.