Afdelingsleder til hjemløseområdet – Nyt ungetilbud i Birkerød Vil du være vores faglige fyrtårn og arbejde strategisk med Servicelovens § 110-området? Er du en tydelig personaleleder, der kan skabe trygge rammer i en foranderlig hverdag? Center for Forsorg og Behandling søger en afdelingsleder til vores nye ungetilbud i Birkerød.
Som afdelingsleder sikrer du - gennem dit dygtige lederskab - at vores faglige standarder og tilgange udleves i det daglige arbejde med beboerne. Derudover får du en vigtig rolle i forhold til at sætte retning for vores faglige udvikling i huset.
Indtil nu har vores ungetilbud været delt op på to matrikler – i Brøndby og Helsinge - men det bliver nu samlet under et tag, i skønne omgivelser ved Birkerød.
Hvem er vi? Vores nye ungetilbud i Birkerød er et §110-tilbud under Center for Forsorg og Behandling (CFB), som er en del af Den Sociale Virksomhed (DSV) i Region Hovedstaden. Tilbuddet er målrettet unge mellem 18 og 30 år, der er hjemløse eller ikke formår at opholde sig i egen bolig, og som har brug for et midlertidigt ophold.
Tilbuddet i Birkerød er en samling og videreudvikling af vores to tidligere ungetilbud. Ved at samle kræfterne ét sted skaber vi endnu bedre rammer, både for beboerne og for de medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe en tryg, motiverende og udviklende hverdag.
Vi har et fagligt fokus på at tilbyde beboerne en aktiv og meningsfuld hverdag, hvor de inddrages og motiveres til at tage ansvar for livet i huset og deres egen udvikling.
Det nye tilbud får plads til 20 unge beboere og bemandes af 16 engagerede og kompetente medarbejdere med forskellige social- og sundhedsfaglige baggrunde.
Dine arbejdsopgaver Som afdelingsleder sikrer du, at det socialfaglige arbejde lever op til vores krav for faglighed samt øvrige kvalitetsstandarder. Gennem din faglighed og ledelse sætter du retning og sikre optimale betingelser for vores vigtige arbejde med at hjælpe beboerne videre i livet.
Du vil bl.a. have arbejdsopgaver, der relaterer sig til
- Nye faglige tiltag
- Bidrage til en stabil drift af huset gennem din synlige og aktive involvering
- Personaleledelse af vores dygtige medarbejdere
Desuden bliver du en del af en større ledergruppe, hvor du sammen med dygtige kollegaer bidrager til CFBs fortsatte udvikling, herunder den strategiske retning.
I din ledelsesrolle vil du få støtte fra CFB’s centrale administrative funktioner, herunder økonomi, HR, udvikling og kommunikation. I forbindelse med etableringen af det nye ungetilbud vil der desuden blive ansat en souschef, som du får et tæt samarbejde med.
Hvad forventer vi af dig? Du har en socialfagliguddannelse på bachelorniveau, som fx pædagog eller socialrådgiver. Du har desuden erfaring med ledelse, gerne fra lignede stilling eller som minimum fra en rolle som teamleder/souschef. Vi ser også gerne, at du har igangværende eller afsluttet uddannelse indenfor ledelse.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Har interesse for og erfaring med det socialfaglige arbejde, gerne med hjemløse eller andre udsatte mennesker
- Har en anerkendende og tillidsbaseret ledelsesstil
- Arbejder struktureret med et godt overblik
- Har institutionserfaring, gerne fra et døgntilbud og optimalt indenfor §110 området, eller unge
- Gerne må have erfaring med metoder i arbejdet med socialt udsatte, som fx MI
- Har et fagligt engagement og en professionel tilgang til beboere og kollegaer
- Er god til at sætte handling bag ord
- Har gode kommunikationsevner, herunder en tydelighed
- Motiveres af samarbejde og interaktion med andre personer
- Forstår at skabe arbejdsglæde omkring dig gennem din opmuntrende og positive tilgang
- Har en anerkendende og værdibaseret ledelsesform
Herudover er det vigtigt, at du evner at balancere sikkert mellem proces og handling (målstyring), som er en præmis i et socialpædagogisk miljø, hvor der samarbejdes med udsatte mennesker.
Vi tilbyder En organisation som de kommende år ønsker at løfte og udvikle vores indsatser. Målet er skabe et endnu bedre tilbud for vores beboere samt skabe en attraktiv arbejdsplads, hvor vi bl.a. har et stærkt fokus på sammenhold og arbejdsmiljø.
Du bliver også en del er stor organisation, som åbner gode muligheder for din egen jobudvikling.
Derudover tilbyder vi:
- Et spændende og meningsfuldt arbejde hvor du bliver en del af beboernes positive udvikling
- En kollega- og medarbejdergruppe med stor viden og erfaring på det sociale- og sundhedsfaglige område
- En organisation med fokus på høj faglighed og udvikling af medarbejderne
- En organisation der lægger vægt på åben dialog og humor i hverdagen
- Et godt ledelsesfællesskab med fokus på tværfaglighed
Center for Forsorg og Behandling Center for Forsorg og Behandling er en organisation under Den Sociale Virksomhed i Region Hovedstaden. Vi består af:
- Hjemløseindsats, hvor vi har tre §110 tilbud: Skansegården, Solvang og det nye ungetilbud i Birkerød. Vi har i alt 120 pladser til borgere ramt af hjemløshed. Derudover har vi §85a bostøtteforløb, hvor vi arbejder med CTI OG ICM med borgere, der flytter i egen bolig
- Behandling, hvor vi tilbyder ambulant rusmiddelbehandling af borgere med stof og alkoholafhængighed. Vi har to ambulatorier, der henholdsvis ligger i Hillerød og Hørsholm
- ANT- Kurser. Alkohol, Narko og Trafik kurser. Kurserne henvender sig til borgere, som har fået kørselsforbud, en betinget eller en ubetinget frakendelse af kørekortet
- Kursusvirksomheden, hvor vi tilbyder kurser målrettet det socialfaglige og pædagogiske felt, herunder uddannelser i den kognitive og narrative metode samt kurser i MI (Motiverende samtale)
I Center for Forsorg og Behandling har vi derfor fokus på flere faglige perspektiver, der kendetegner den udsatte borgers/beboers liv. Vi drager nytte af både at kunne tilbyde rusmiddelbehandling samt socialpædagogiske indsatser for borgere ramt af hjemløshed. Dette sammenholdt med vores gode samarbejde med kommuner og hospitaler gør, at vi kan tilbyde en helhedsorienteret indsats til borgerne/beboerne
Du kan læse om Center for Forsorg og Behandling på
www.densocialevirksomhed.dk/cfb Ansættelsesforhold Det er en fuldtidsstilling uden højeste arbejdstid. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Tiltrædelse Stilling ønskes besat den
1. oktober 2025. Ansøgning Yderligere oplysninger om stillingen rettes til Centerchef Nikolaj Olsen på tlf. 21 52 29 87, eller områdeleder Sandra Steckel Magnussen på tlf. 23 66 52 38.
Ansøgningsfristen er
fredag d. 15. august 2025. Første ansættelsessamtale afholdes
fredag d. 22. august 2025. Hvis du inviteres til anden ansættelsessamtale, vil der indgå en personlighedstest, som du får tilbagemelding på.
Anden ansættelsessamtale afholdes
tirsdag d. 26. august 2025. Vi gør opmærksom på, at vi er en røgfri arbejdsplads, og at ansættelsen er betinget af tilfredsstillende straffeattest.
Din ansøgning sendes via nedenstående link til Center for Forsorg og Behandling.