Hvis du leder med afsæt i en anerkendende og tillidsbaseret tilgang, hvor fagligheden og den enkelte elev er i fokus, så er det dig, vi mangler som afdelingsleder på fuld tid på Kløver-Skolen.
En af vores ledere har valgt at søge større udfordringer efter ca. 6 år som afdelingsleder ved Kløver-Skolen.
Kløver-Skolen ligger i hjertet af Sønderborg og er Sønderborg Kommunes specialskole.
Vi modtager elever fra hele Sønderborg Kommune og består af tre afdelinger fordelt over to matrikler samt en SFO.
Vores skole er for børn på 0.- 10. klassetrin med behov for vidtgående specialundervisning grundet dels sociale og følelsesmæssige vanskeligheder, dels betydelige gennemgribende udviklingsforstyrrelser og dels betydelige generelle indlæringsvanskeligheder.
Kløver-Skolen består af ca. 175 dejlige børn med hver deres forskellige udfordringer, der på bedste vis understøttes af ca. 120 medarbejdere i udviklende læringsmiljøer.
Din hovedopgave bliver i første omgang at varetage personaleledelsen af ca. 35 medarbejdere i afdeling A. 35 dygtige og engagerede medarbejdere, der bidrager til børnenes læring og trivsel med hver deres fagligheder. Eleverne i afdeling A har overvejende udfordringer i relation til autismespektrumforstyrrelser. Vi forventer ikke at du er autismeekspert, men vi forventer derimod, at du vil sætte dig ind i de forskellige diagnoser og ser det som en selvfølgelighed at bedrive nær og inddragende ledelse og således ser det som en af dine fornemmeste opgaver at understøtte de nødvendige pædagogiske processer og det udvidede forældresamarbejde.
Du vil blive en del af et velfungerende lederteam, hvor der er højt til loftet, brug for dine faglige argumenter, og plads til lige netop dig.
Vi opfordrer alle med interesse til at søge, men vi vægter, at du på det faglige plan:
- kan balancere imellem personaleledelse og administration og har respekt for andres faglighed og tværfaglighed. Ser værdi i alle faggrupper og kan få det bedste frem i alle.
- kan fastholde overblikket i en tempofyldt hverdag og samtidig kan følge op på aftaler og indsatser.
- har erfaring med eller lyst til at arbejde i en politisk styret organisation.
- leder ud fra en databaseret tilgang og med afsæt i de 3 P’er (professionel, personlig og privat).
- har erfaring med skoleverdenen og specialpædagogiske metoder og gerne et bredt diagnosekendskab.
- har lederuddannelse eller er en naturlig leder med lyst til at tage en lederuddannelse på sigt.
På det personlige plan forventer vi, at du brænder for at skabe gode og udviklende læringsmiljøer for børn og unge med særlige behov. Vi vægter at du:
- har en anerkendende tilgang og har psykologiske tryghed som værdi.
- kan balancere mellem at være energisk og rolig alt efter situationen.
- ser en stor værdi i at være en del af en ledergruppe, hvor der er plads til humor, en høj grad af psykologisk tryghed og en fokuseret og løsningsorienteret tilgang, hvor de svære udfordringer løses i fællesskab.
- er god til samarbejde og kommunikere – samskabende, både med elever, forældre, medarbejdere, ledelse, forvaltning og andre relevante parter
- tager udgangspunkt i børneperspektivet og er et ordentligt menneske, der har etik og moral med i dine refleksioner.
- er lyttende og arbejder tillidsbaseret.
- er bidragende og tro mod fælles beslutninger.
Stillingen er med tiltrædelse den 1. oktober 2025.
Herunder er en række vigtige datoer, du skal være opmærksom på i forbindelse med din ansøgning.
- Ansøgningsfrist er onsdag den 13. august kl. 12.00 2025
- 1. samtale finder sted tirsdag den 19. august 2025 – du bliver præsenteret for en konkret case
- Evt. 2. samtale finder sted mandag den 25. august 2025
Har du spørgsmål til jobbet, og ønsker du en eventuel rundvisning er du velkommen til at kontakte afdelingsleder, Sif L Rasmussen, på telefon 2790 3707 eller skoleleder Søren Sørensen på telefon 2790 6769.
Løn og ansættelsesvilkår som afdelingsleder efter gældende regler for ny løn i henhold til gældende overenskomst for området.
Skulle der blive et match mellem os, indhenter vi referencer, samt beder om en straffeattest/ børneattest.
Du bedes anføre telefonnummer og fortrolig mailadresse, der kan anvendes i rekrutteringsforløbet. Du kan læse mere om os på
www.klover-skolen.aula.dkDu finder ledelsesgrundlaget for ledere i Sønderborg Kommune på
Sønderborg Kommune Ledelsesgrundlag.pdfhttps://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNsSønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasseSønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid. Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og LedelsesgrundlagLæs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk