Afdelingsleder til indskolingen på Sønderrisskolen - GENOPSLAG

fuldtid
Afdelingsleder til indskolingen på Sønderrisskolen - GENOPSLAG
  • Esbjerg Kommune
  • Krebsens Kvarter 58, 6710 Esbjerg V

Vil du være med til at forme børns første skoleår? Brænder du for stærk pædagogisk ledelse, udvikling af inkluderende læringsmiljøer og nærværende personaleledelse? Så er det måske dig, vi leder efter til at stå i spidsen for indskolingen på Sønderrisskolen.

Om os:
Sønderrisskolen ligger i den vestlige del af Esbjerg – i Sønderris – og er en stor, folkeskole med ca. 740 elever og 85 ansatte. Vi er 3-4 sporet og organiseret i teams og klynger med stærke faglige fællesskaber.

Vi har et velfungerende og loyalt ledelsesteam, som du bliver en vigtig del af. Her samarbejder vi tæt om at skabe en helhed i børnenes skoledag – både fagligt og socialt – i undervisning og fritid.

Vi har fokus på inklusion, fælles pædagogisk retning og tydelig ledelse, og vi ønsker en afdelingsleder, der både vil tage ansvar og være med til at videreudvikle vores skole med engagement og varme.

Din rolle:
Som afdelingsleder for indskolingen får du ansvaret for både den daglige drift, den pædagogiske retning og personaleledelsen. Du bliver en vigtig drivkraft i udviklingen af en stærk kultur og et fælles pædagogisk ståsted – i tæt samarbejde med ledelsesteamet og medarbejderne.

Dine kerneopgaver bliver bl.a.:

  • At sætte en tydelig retning og skabe trivsel og udvikling i indskolingen
  • At lede personale og teams i en hverdag med højt fagligt fokus og nærhed i relationerne
  • At planlægge og koordinere drift og udvikling i samarbejde med øvrig ledelse
  • At tage aktiv del i skolens samlede udvikling
  • At stå i spidsen for vores MIL-indsats (Målrettede Inkluderende Læringsmiljøer) i indskolingen


I stillingen vil der også indgå en grad af opgaver relateret til undervisning. Denne del tilrettelægges fleksibelt i forhold til dine ledelsesopgaver og kompetencer.

Vi leder efter dig, der:

  • Har en læreruddannelse og erfaring med grundskolen – gerne med supplerende kompetencer indenfor fx inklusion, specialpædagogik eller ledelse
  • Har lyst til og mod på ledelse – både pædagogisk og personalemæssigt
  • Har stærke relationskompetencer og kan være tydelig, lyttende og beslutningsdygtig
  • Tænker i løsninger og dialog, også når hverdagen udfordrer
  • Er rolig, reflekteret og tør tage ansvar – både selvstændigt og i fællesskab

Hos os får du:

  • En ambitiøs og velfungerende skole, hvor samarbejdet mellem lærere og pædagoger er tæt og respektfuldt
  • En hverdag med faglighed, frihed og fællesskab
  • Dygtige og engagerede kolleger, der vil deres elever og hinanden
  • En ledelsesgruppe med humor, åbenhed og fælles ambitioner
  • En arbejdsplads, hvor der er plads til både at sætte retning og udvikle dig selv som leder

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Vibeke Vind tlf. 40 30 87 33

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Alle kvalificerede uanset køn, alder og etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest.

Samtaler:
Samtaler afholdes fredag den 27. juni 2025 fra kl. 13.00. I ansættelsesforløbet vil indgå tests samt behov for forberedelse af case forud for samtalen.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningsfrist:
24. juni 2025

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Log ind