Brænder du for at skabe bæredygtige, attraktive og levende by- og boligmiljøer og har du talent for ledelse og formår du samtidig at drive et stærkt samarbejde med borgere, politikere og kolleger på tværs af organisationen? Så tilbyder vi en meningsfyldt og spændende lederstilling!
Om jobbetI skønne Rudersdal søger vi lige nu en engageret og visionær afdelingsleder, der både til en start skal stå i spidsen for udviklingen af en helt ny bydel i Nærum med både erhverv, boliger og byrum, der binder Nærum sammen. Samt være en vigtig del af udviklingen af området omkring Birkerød Idrætscenter og Birkerød Gymnasium, hvor der skabes nye, attraktive faciliteter, som styrker lokalsamfundets identitet og binder idrætsområdet bedre sammen med Gymnasiet og bymidten. Her vil du også aktivt deltage i arbejdet med at udpege og bevare arkitektonisk værdifulde bygninger i kommunen.
Som afdelingsleder refererer du til områdechefen, og I vil fungere som hinandens nærmeste sparringspartnere i det daglige arbejde og du vil indgå i områdets samlede ledelse. Du vil have det personalemæssige og faglige ansvar for hele Byplan og chefjuristen vil bistå dig med faglig ledelse, Byggeri og Arkitektur. Dertil får du en central rolle i kommunens udviklingsprojekter og bliver en vigtig del af en kommune, hvor dit arbejde gør en markant forskel.
Dine primære ansvarsområder vil være:
Rudersdal Kommune består af 11 områder. Byplan er placeret i By og Miljø-området og organiseret i to teams, hhv. Byggeri og Arkitektur og Plan og Projekt og består af 24 engagerede og fagligt stærke medarbejdere, herunder en chefjurist og en afdelingsleder. Arbejdsformen er primært i selvledende teams og har fokus på et inspirerende arbejdsmiljø med højt til loftet, stærk faglighed og en ambitiøs kultur med fokus på trivsel og samarbejde.
Kerneopgaven i Byplan er kommune- og lokalplanlægning, byggesagsbehandling, BBR og tilsyn i forhold til naturbeskyttelsesloven mv. samt politisk betjening af Arkitektur- og Byplanudvalget. Opgaverne løses i tæt samarbejde med kommunens borgere, virksomheder, øvrige aktører, kommunalbestyrelsen samt kommunen selv i sin egenskab af både grundejer og bygherre. Der prioriteres en helhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen, hvor vi sætter os ind i borgerens perspektiv og inddrager dem som aktive partnere i opgaveløsningen.
I Rudersdal Kommune er overholdelse af servicemål for byggesager højt prioriteret, og en del af dit ansvar vil også bestå i at sikre fortsat fokus på dette. I Byplan er der også et tværgående landzonespor, der arbejder med fastholdelse og udvikling af værdierne i det åbne land.
Din profilDu har et strategisk udviklingsorienteret mindset og formår at flytte organisationen for at nå de mål, som vi har sat os for i Rudersdal Kommune. Dertil vægter du de gode samarbejder højt, inspirerer og leder med stor energi og formår at opbygge et tillidsfuldt forhold til chef, kollegaer, medarbejdere, samarbejdspartnere i og udenfor organisationen. Du har en relevant faglig baggrund, f.eks. som arkitekt eller ingeniør, og vi vægter videre:
Rudersdal Kommune ligger naturskønt i et af Nordsjællands smukkeste områder tæt på skov, sø og hav. Vi er ambitiøse og målrettede omkring at bevare og udvikle vores grønne områder, beskytte værdifuld arkitektur og sikre levende bymiljøer med plads til fællesskaber. Vi har stærke politiske værdier omkring dialog, inddragelse og respekt for faglighed, hvilket skaber de bedste rammer for gode beslutninger og brede fælles løsninger.
Vi tror på, at vi kun lykkes i fællesskab. Det er vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” her
Ansættelsesvilkår: Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og kvalifikationer med forventet start 1. august 2025.
Ansøgning, samtale og kontakt: Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Første samtalerunde forventes afholdt den 12. juni og anden samtalerunde forventes afholdt den 20. juni 2025.
Der skal påregnes tid til test m.m. mellem de to samtaler, testinterviews forventes gennemført den 16. juni i tidsrummet kl. 9.00 og 15.00.