Vil du stå i spidsen for et socialpædagogisk tilbud, hvor faglighed, relationer og borgernes udvikling er i centrum?Vi søger en afdelingsleder, der med tydelig retning og respektfuld ledelse vil være med til at styrke indsatsen for borgere med autismespektrumforstyrrelser i eget hjem og i vores åbne væresteder – og samtidig skabe et attraktivt og udviklende arbejdsmiljø for medarbejderne.
Ledelse i praksis – med afsæt i Aabenraa Kommunes ledelsesgrundlagSom afdelingsleder bliver du en del af centerets ledergruppe og får ansvar for den daglige drift, faglig udvikling, retning og økonomi i dine afdelinger. Du omsætter politiske og organisatoriske mål til konkret praksis og skaber følgeskab gennem nærværende og tillidsfuld ledelse.
Du vil:
- Drive faglig udvikling og sikre kvalitet i den socialpædagogiske indsats
- Være synlig og tilgængelig i hverdagen – og skabe dialog og engagement
- Være kulturbærer og ambassadør for centerets værdier og faglighed
- Gennemføre MUS og bidrage til medarbejdernes trivsel og kompetenceudvikling
- Have et tæt samarbejde med TRIO’en
- Samarbejde med pårørende og eksterne aktører
- Have blik for helheden og tage økonomisk ansvar
- Bidrage aktivt til centerets fælles ledelse og udviklingsarbejde.
En lederrolle i bevægelse – med blik for både styring og fællesskabBostøtten i Autismecenter Syd er i gang med en spændende forandring, hvor en ny afregningsstruktur er ved at blive indført. Det betyder, at vi skal arbejde på nye måder – både når det gælder dokumentation og samarbejdet mellem myndighed og udfører.
På den ene side får vi som udførere et større handlerum og mere ansvar. På den anden side kræver det, at vi koordinerer og kommunikerer tættere – og finder nye veje til at spille hinanden gode. Det er en proces, hvor vi skal finde balancen mellem styring og faglighed, og hvor du som afdelingsleder får en vigtig rolle i at skabe sammenhæng og mening.
Vi tror på, at forandring kan styrke vores fælles kerneopgave – og vi leder efter en afdelingsleder, der har lyst til at være med til at forme den rejse sammen med os.
Vi søger en leder, der:
- Kan navigere i spændingsfeltet mellem styring og faglig frihed
- Formår at skabe mening og sammenhæng i en kompleks virkelighed
- Har blik for medarbejdernes perspektiver og kan lede med respekt og tydelighed
- Ser muligheder i forandring og formår at fastholde fællesskabet undervejs.
Du bliver en del af en organisation, der insisterer på, at god ledelse skabes sammen – og hvor vi tror på, at struktur og styring kan gå hånd i hånd med faglighed, engagement og arbejdsglæde.
I Autismecenter Syd arbejder vi efter en klar rød tråd og fornuftige, faglige fællesnævnere under overskriften
#fællesomfaglighed og
#fællesomledelse. Vi er meget optagede af tankerne fra De-tre om faglighed og samarbejde.
Om tilbuddeneDen afdeling, du bliver leder for, tilbyder støtte til borgere i eget hjem (§82 og §85) og i åbne væresteder (§79). Målgruppen er borgere med autismespektrumforstyrrelser, og vi arbejder med struktur, forudsigelighed og borgerinddragelse – og tilrettelægger aktiviteter, der styrker sociale kompetencer og netværk. Vi kommer i ca. 130 hjem og har ca. 40 faste brugere af de åbne væresteder. Dertil er vi involveret i en del overgangssager i samarbejde med Børn og Familie under Barnets Lov §32.
Søvænget i Rødekro, Fristedet i Padborg og Klub 79 i Aabenraa har hver deres kultur og praksis, men deler et fælles fagligt fundament og en rehabiliterende tilgang. Du bliver leder for et engageret medarbejderteam på ca. 22 personer, der arbejder med høj faglighed og stor respekt for borgernes individuelle behov. Vi prioriterer fællesskab, refleksion og udvikling – både for borgere og medarbejdere.
Ingen kan alt, men sammen kan vi det meste. Vi forestiller os, at du matcher det meste af følgende:- Du har en uddannelsesbaggrund, der er relevant ift. jobbets indhold
- Du har gerne erfaringer med ledelse – eller mod på at træde ind i rollen med støtte og sparring
- Du har blik for både faglig udvikling og administration
- Du kan balancere pædagogisk forståelse med dokumentationspraksis
- Du har organisationsforståelse og gerne erfaring fra en kommunal kontekst
- Du kan give sparring og skabe følgeskab i hverdagen
- Du er reflekteret, tydelig og god til at prioritere og kommunikere
- Du har en relevant lederuddannelse eller er indstillet på at tage det, når vi sammen vurderer at tidspunktet er passende.
Vi tilbyder dig- En lederrolle med stort handlerum og mulighed for at gøre en forskel
- Et stærkt fagligt fællesskab i Autismecenter Syd og i ledergruppen
- Et onboardingforløb og løbende sparring med centerleder og kolleger
- Et arbejdsmiljø med psykologisk tryghed og høj trivsel.
Vil du vide mere?Kontakt centerleder Annemette From Toft på 21 33 59 08 eller
afn@aabenraa.dkDu kan finde Aabenraa Kommunes ledelsesgrundlag her:
https://aabenraa.dk/media/1khb40nw/folder_aabenraa-kommune-ledelsesgrundlag-2025.pdfLøn og ansættelsesvilkårStillingen er en fuldtidsstilling, og løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende lederoverenskomst.
Der kan forekomme henvendelser og opgaver uden for almindelig arbejdstid.
Vi gør opmærksom på, at der vil blive indhentet straffeattest, og at ansættelse vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.
Aabenraa Kommune har røgfri arbejdstid.
AnsøgningAnsøgningsfristen er søndag den 9. november 2025.
Der er planlagt ansættelsessamtaler mandag den 17. november 2025, med mulighed for en evt. samtale 2 onsdag den 19. november 2025.
Vi forventer, at indkaldelser til 1. samtale afsendes den 12. november 2025.
Tiltrædelse den 1. januar 2026 eller efter aftale.
Du kan læse mere om os på
Velkommen til Autismecenter Syd og du kan se vores
video.
I
Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber
Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til
dig - og dem der eventuelt flytter med.