Vil du skabe udvikling og resultater ved at motivere og engagere andre? Har du lyst til ledelse af en afdeling, hvor den faglige udvikling er i fokus? Så er det måske dig, vi søger som vores nye afdelingsleder for Teknik.
Hos Vejdirektoratet arbejder vi hver dag for at skabe sammenhæng for de mange trafikanter, der benytter de danske statsveje. Vores Teknikafdeling bidrager med faglig rådgivning og egenproduktion indenfor afvanding samt IKT og tegningsproduktion. Vi sætter trafikanten i centrum og leverer gennem effektivt samarbejde den aftalte kvalitet til rette tid og økonomi. Vi bidrager til at Vejdirektoratet er en attraktiv og udviklende arbejdsplads for alle.
Vi søger en ny afdelingsleder til at stå i spidsen for Teknikafdelingens to faglige teams: Team Afvanding og Team Tekniske designere. Afdelingen arbejder på tværs i størsteparten af Vejdirektoratets projekter, og varetager rådgivning og bidrag til planlægning, projektering og udbud, sparring og modtagerkontrol, myndighedsbehandling, drift, samt CAD-koordinering i forbindelse med anlæg og drift af statsvejnettet.
Hovedparten af medarbejdere i afdelingen er ansat på Vejdirektoratets tjenestested i Skanderborg men har også enkelte medarbejdere på vores kontor i Fløng.
Ansvarsområder og medarbejderne ’’
Som afdelingsleder i Teknik vil dit fokus ikke mindst være på den faglige ledelse og udvikling af afdelingen. Det bliver også en vigtig opgave for dig at understøtte et tværfagligt mindset i samarbejdsrelationerne, og at være en drivende kraft i at vores projekter når i mål,” fortæller områdechef Ulla Konnerup.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- Fagligt og personalemæssigt ledelsesansvar for 24 fagligt dygtige og dedikerede medarbejdere plus en række tilknyttede konsulenter, elever og praktikanter.
- At stå i spidsen for strategiske udviklings- og handlingsplansmål indenfor dit fagområde.
- Understøtte afdelingens arbejde i at finde løsninger på store og små udfordringer både i forhold til gennemførelse af infrastrukturplan 2035 samt i den daglige drift af statsvejnettets afvandingstekniske systemer.
- Stå i spidsen for at sikre et konstruktivt tværgående samarbejde med respekt for den enkeltes input og på en løbende udvikling af kompetencer i de faglige teams, som matcher krav og efterspørgsel hos modtagerne.
Du bliver en del af Projekt og Vejtekniks ledergruppe, bestående af fire afdelingsledere og en områdechef. En åben og ærlig dialog er en af grundstenene i vores lederteam, som i høj grad har en meget tillidsbaseret ledelsesstil.
Din profil ”
Vi søger dig, som har lyst til at levere faglig sparring til dine medarbejdere og har en god teknisk forståelse for vejinfrastrukturprojekter og anlægsbranchen som helhed. Du bliver en del af et område, hvor der er højt til loftet med faglig respekt og sammenhængskraft for øje,” afslutter områdechef Ulla Konnerup.
Der kan være flere indgange til jobbet, men det forventes, at du har en relevant teknisk og akademisk baggrund – f.eks. som ingeniør.
Vi ser gerne, at du:
- har en stærk faglig baggrund indenfor afvanding og myndighedsbehandling i relation til det
- er en erfaren personaleleder, som igennem koordinering og prioritering af opgaver evner kompetenceudvikling og medarbejdermotivering
- er i stand til at sætte strategisk retning for området
- har erfaring med opgaver, der løses i samarbejde med mange parter og har en god fornemmelse for at lande balancerede løsninger
- kan skabe gode samarbejdsrelationer, der sikrer samarbejde på tværs af alle led i og uden for afdelingen
Velkommen til Projekt og Vejteknik Afdelingen Teknik er en del af Vejdirektoratets område Projekt og Vejteknik, hvor vi styrer, planlægger, udbyder, projekterer og rådgiver vores kollegaer i alle faser af anlægsprojekterne.
Vi er ca. 125 engagerede medarbejdere i området, der er organiseret i de fire faglige afdelinger: Teknik, Trafikafvikling & Vejvisning, Projekt og Vejdesign. Vi arbejder sammen på kryds og tværs af hinandens fagligheder og kompetencer, og området er forankret i Drift- og Teknikdivisionen.
Løn og ansættelsesvilkår Du ansættes med titel som afdelingsleder og lønindplaceres som ”chefkonsulent med personaleansvar”.
Ansættelsen sker på overenskomstvilkår med mulighed for forhandling af tillæg alt efter kvalifikationer. Du vil være omfattet af cheftidsaftalen.
Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du bliver ansat i Vejdirektoratet i Skanderborg på adressen Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg.
Hvis du vil vide mere om stillingen,… … er du velkommen til at kontakte områdechef Ulla Konnerup på 61 93 05 43 eller på umk@vd.dk.
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.
Er du interesseret? Send din ansøgning senest
den 5. august 2025. Vi forventer at afholde 1. samtale i uge 33 samt 2. samtale i uge 34.
Der vil medvirke et stillingsråd af både ledelses- og medarbejderrepræsentanter til samtalen, og der kan indgå case og test i rekrutteringsprocessen. Går du videre fra den indledende samtale, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver.
Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv og andre relevante dokumenter.
Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, politisk anskuelse, handicap, politisk anskuelse eller etnisk tilhørsforhold.