Brænder du for ledelse, udvikling og relationer? Har du lyst til at stå i spidsen for en personalegruppe i faglig og social udvikling – og sikre et stærkt samarbejde på tværs? Så er det måske dig, vi søger som vores nye afdelingsleder. Om Robertshøj Botilbuddet Robertshøj er et botilbud under Københavns Kommune, som tilbyder støtte og omsorg for voksne med udviklingshæmning og diagnoser indenfor bl.a. autismespektret og psykiske lidelser.
Vi arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang med et fælles fokus på borgerens livskvalitet, selvbestemmelse og individuelle behov. Vi lægger stor vægt på faglighed, nærvær og samarbejde. Vi har det sidste år sat forskellige tiltag i gang med udgangspunkt i dette fokus, som du skal kunne se dig selv i at kunne bidrage med at understøtte. Med andre ord – retningen er sat – men vi mangler dig til at være med til at understøtte udviklingen af den videre proces.
En væsentlig opgave bliver at støtte og udvikle en personalegruppe i forandring – både fagligt og socialt – med blik for at styrke fællesskab, trivsel og faglig stolthed. Du skal kunne samle medarbejderne og være en tydelig og motiverende leder.
Det er samtidig af største vigtighed, at du ser huset som én samlet helhed – ikke som adskilte afdelinger. Evnen og viljen til at samarbejde på tværs er en kerneværdi, som du aktivt skal være med til at understøtte og udvikle.
Du vil få en lederkollega, som du indgår i tæt samarbejde med. Du får ansvaret for to etager og din lederkollega har ansvaret for tilbuddets 3. etage samt en række tværfaglige opgaver. I dagligdagen har du et tæt samarbejde med din lederkollega, men også med afdelingslederne fra Botilbuddet Jacobshøj, som er beliggende i samme bygning. Der refereres til overordnet tilbudsleder.
Dine opgaver og ansvarsområder - daglig personaleledelse med fokus på trivsel, udvikling og engagement
- sikre en høj faglig standard gennem sparring, supervision og refleksion
- implementere igangsatte pædagogiske metoder og tilgange med fokus på faglighed, samarbejde og neuropædagogik
- understøtte et trygt og godt arbejdsmiljø med fokus på samskabelse og følgeskab
- fastholde og videreudvikle en kultur med afsæt i samarbejde, respekt og åbenhed
- facilitere tværfagligt samarbejde med såvel interne som eksterne interessenter
- deltage aktivt i organisationens strategiske udvikling og ledelsesteamets samarbejde på tværs af tilbudsleders fire botilbud
- deltage i og understøtte udvikling og samarbejdet med pårørende
Vi søger en leder, der - har en pædagogisk uddannelse og meget gerne erfaring inden for specialområdet
- har relevant lederuddannelse på diplomniveau eller tilsvarende
- er en stærk kommunikator, der kan formidle komplekse faglige sammenhænge klart og motiverende
- har erfaring med pårørendesamarbejde
- arbejder struktureret og kan skabe en dynamisk og velfungerende hverdag
- kan give både faglig og personlig sparring til medarbejdere, der står i komplekse opgaver
- brænder for at udvikle både medarbejdere og organisation gennem tillidsbaseret ledelse
Vi tager godt imod dig – du får - grundigt onboardingprogram
- stor indflydelse og god mulighed for at sætte dit aftryk på den ledelsesmæssige retning og den daglige drift
- en spændende lederstilling i en organisation med høj faglighed og stærkt fællesskab
- mulighed for at præge og udvikle den pædagogiske retning på Robertshøj
- en del af et velfungerende lederteam med plads til sparring og udvikling
- et arbejdsmiljø præget af samarbejde, innovation og trivsel
Ansættelsesvilkår Løn og ansættelse er efter gældende lederoverenskomst. Du vil bl.a. have rådighedstelefon ud fra en delt ordning med dine lederkolleger (ca. hver 7. uge).
Vi indhenter referencer samt straffeattest inden ansættelse.
Stillingen er på fuldtid med opstart den 1. september 2025.
Mere information Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Kenneth Øgendahl Oxenbøll på 21 26 57 33 eller mail
HK1G@kk.dk.
Søg via linket senest søndag den 20. juli 2025 Vi afholder 1. samtaler den 24. juli 2025 og 2. samtaler den 28. juli 2025. I forbindelse med en evt. 2. samtale planlægger vi at bruge en personlighedstest samt case.