Afdelingsleder med AKT-funktion søges til Ødsted Jerlev Børnehus

fuldtid
Afdelingsleder med AKT-funktion søges til Ødsted Jerlev Børnehus
  • Ødsted - Jerlev
  • Mølkærparken 1, 7100 Vejle
Brænder du for pædagogisk ledelse – og har du hjertet med i børnehøjde?

Ødsted-Jerlev Børnehus søger en afdelingsleder, der vil være med til at sætte retning, skabe stærke fællesskaber og gøre en forskel for både børn og voksne.

Hos os får du ansvar for ledelse, AKT samt timer med børnene – og bliver en del af et hus i udvikling, hvor vi står sammen, griner sammen og lærer sammen.

Om jobbet:
Vi søger en engageret og tydelig afdelingsleder til Ødsted-Jerlev Børnehus, der brænder for at kombinere pædagogisk ledelse med nærvær i børnehøjde. Stillingen rummer både ledelsesmæssige opgaver og direkte arbejde med børn. Derudover vil du have ansvar for vores AKT.

Som afdelingsleder vil du få ansvar for:
  • Den daglige ledelse af en afdeling i tæt samarbejde med daginstitutionslederen
  • At understøtte og udvikle det pædagogiske personale fagligt og kollegialt
  • AKT i huset med fokus på tidlig indsats og inkluderende fællesskaber
  • Planlægning af arbejdsplaner
  • Planlægning og deltagelse i børnetimer, hvor du er en aktiv del af hverdagen
  • Samarbejde med forældre og tværfaglige samarbejdspartnere

Om os:
Ødsted Jerlev Børnehus består af to afdelinger – én i Ødsted og én i Jerlev.

I Ødsted har vi to vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper, hvilket giver os mulighed for at skabe et trygt og sammenhængende børneliv helt fra de første skridt og op til skolestart.

I Jerlev har vi to børnehavegrupper, hvoraf den ene er en af Vejle Kommunes minigruppe. Her har vi pt. ni børn visiteret til en plads med ekstra normering. Det betyder, at vi her arbejder med en særlig opmærksomhed på børns trivsel, udvikling og behov for en tryg og struktureret hverdag.
Selvom vi er fordelt på to matrikler, arbejder vi tæt sammen. Vi hjælper hinanden på tværs af afdelingerne, når der er behov – og ser os selv som ét samlet børnehus med fælles faglighed, fælles værdier og en stærk kultur for samarbejde

Vi søger dig, der:
  • Har pædagogisk uddannelse samt lyst til at udvikle sig i en ledelsesrolle
  • Har solid viden om eller interesse for AKT og sprogudvikling hos børn
  • Kan bevare overblikket i en travl hverdag og samtidig skabe ro og retning
  • Er tydelig, samarbejdende og god til at kommunikere
  • Brænder for at skabe trygge og udviklende læringsmiljøer for børn
  • Har fokus på kerneopgaven og er engageret i udvikling af det gode dagtilbud for børnene
  • Betragter dig selv som leder og har gode samarbejdsevner, overblik og robusthed til at indgå i en travl hverdag
  • Er fleksibel, omstillingsparat og bidrager til en fælles positiv kultur, hvor i spiller hinanden gode
  • Der har blik for trivsel og et godt arbejdsmiljø

Vi tilbyder dig:
  • En institution i udvikling
  • Engagerede medarbejdere, der både har blik for individet og fællesskabet
  • Et arbejdsmiljø med plads til humor og et godt grin
  • En kultur, hvor det er okay at fejle – og hvor vi lærer af det
  • Gode traditioner – og nysgerrighed på nye idéer
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling i din lederrolle
  • En hverdag, hvor ingen dage er ens
  • En arbejdsplads med høj faglighed, varme kollegaer og mulighed for indflydelse og udvikling.

I din ansøgning vil vi gerne høre om:
  • Din erfaring med og tilgang til pædagogisk ledelse
  • Hvordan du arbejder med AKT og sprogindsatser i praksis
  • Hvordan du skaber nærvær og udvikling i børnetimer
  • Din motivation for at søge stillingen hos netop os

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principper i Ny løn. Stillingen er på 37 timer

Ansøgningsfrist
1. juni 2025

Samtaler forventes afholdt
4. juni 2025

Har du lyst til at vide mere?
Flere oplysninger samt aftale for besøg fås hos Leder Malene Lyngbye Kristensen på telefon 21 83 21 26 eller 20 62 10 40

Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 

Log ind