Vil du være med til at forme Kolding Kommunes strategi for datahåndtering og ny teknologi? Nu kan du blive afdelingsleder for Data og Teknologi og stå i spidsen for et stærkt team med ekspertise i datahåndtering, GIS, BI, IoT og AI.
IT der styrker hele kommunen, dens medarbejdere og borgere
Kolding Kommune er på udkig efter en afdelingsleder med stor dataforståelse til at lede afdelingen for Data og Teknologi, som består af i alt 7 medarbejdere. Afdelingens vigtigste opgave er at bidrage til, at datahåndtering er i top på tværs af alle fire forvaltninger i kommunen og sørge for drift og udvikling af de platforme som understøtter analyse og visualisering af data. Du skal også spotte muligheder og gennemføre udviklingsprojekter inden for datahåndtering.
Området for IT og digitalisering er netop blevet omorganiseret, og afdelingen for Data og Teknologi består i praksis af fire fagområder – GIS, BI, IoT og AI. Som afdelingsleder får du ansvaret for at udbygge området for AI og ny teknologi.
Derudover kan du se frem til at:
Dine tætteste samarbejdspartnere bliver områdechefen for Digital Forretningsudvikling (hvor din afdeling hører under), områdechefen for Koncern IT samt de øvrige afdelingsledere.
Engageret leder med stor dataforståelse
Da du skal lede en afdeling med stærke fagligheder inden for data, GIS, BI, IoT og AI er det vigtigt, at du selv kommer med en baggrund og forståelse for flere af områderne, og at du forstår at sætte området i spil i en større forretningsstrategisk kontekst. Det kan være, at du har en baggrund som BI-udvikler/analytiker, IT-udvikler eller relevant akademisk uddannelse og har arbejdet med datastrategier i større komplekse eller politisk styrede organisationer.
Det betyder også, at du er god til at formidle komplekse teknologiske løsninger til den øvrige organisation for at klarlægge, hvor og hvordan teknologiske muligheder kan lette hverdagen.
Ledelsesmæssigt har du erfaring med at lede specialister og er en leder, som er tilgængelig og god til at uddelegere beslutningskraft, samtidig med at du holder den strategiske retning for afdelingen. Hvis du derudover har erfaring med forandringsledelse eller omorganiseringer, vil det være en fordel.
De personlige egenskaber, der gør dig til en god afdelingsleder, består af struktur, empati, selvstændighed, politisk tæft og en løsningsorienteret tilgang, der gør, at du finder konkrete løsninger på komplekse teknologiske udfordringer.
Sammen designer vi livet i Kolding
Data og Teknologi er en afdeling under Digital Forretningsudvikling i By- og Fællesforvaltningen. I forvaltningen løser de ca. 1000 medarbejdere mange forskellige opgaver, som skaber rammerne for det gode liv i kommunen.
Med afsæt i visionen: ”Sammen designer vi livet” arbejder Kolding Kommune dedikeret på at skabe bæredygtig vækst, yde bedre velfærd, understøtte det gode liv samt sikre en sund økonomi – alt dette understøtter de ved hjælp af IT og digitalisering via Digital Forretningsudvikling, som du bliver en del af.
Som medarbejder i Kolding Kommune kan du desuden se frem til en høj grad af fleksibilitet, respekt for den enkelte medarbejders hele liv, og et fokus på efteruddannelse og kurser. Derudover er der en attraktiv ansættelsespakke med blandt andet løn under barsel, adgang til motionscenter og en sundhedsforsikring, der giver mulighed for massageordning, fysioterapi, ergonomivejledning og andet.
Interesseret?
Rekrutteringen varetages af HumanTrust. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Mathias Mortensen på +45 2796 3436.
Vi arbejder målrettet med at gennemføre processen hurtigst muligt og har derfor ikke en ansøgningsfrist. Jobannoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Det betyder blot, at processen endnu ikke er afsluttet.
Alle materialer behandles efter gældende GDPR-regler.
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk