Administrativt talent søges til sekretariatet i Dagtilbud og skole

fuldtid
Administrativt talent søges til sekretariatet i Dagtilbud og skole
  • Egedal Kommune
  • 3650 Ølstykke

Brænder du for administration og god borgerbetjening? Vil du være med til at sikre høj kvalitet i administrationen af Egedal Kommunes tilbud målrettet børn og unge i mistrivsel? Så er dette måske jobbet for dig!

Bliv en del af et dygtigt team 
Sekretariatet for Dagtilbud og skole udvider med en medarbejder og søger en kollega med gode administrative kompetencer og et veludviklet servicegen til bl.a.  at håndtere en opgave, der er ny i Egedal kommune.
Vi har høje ambitioner for den faglige kvalitet i vores opgaveløsning og sætter en ære i at give kommunens borgere en god service.
Du bliver en del af et stærkt team, hvor vi hjælper hinanden og deler viden for at løse opgaverne bedst muligt. Du vil altid have en kollega at sparre med, og vi sørger for en grundig oplæring i vores systemer og arbejdsgange.

Du vil få ansvar for en række administrative opgaver knyttet til Egedal Kommunes tilbud målrettet børn og unge i mistrivsel. Du vil få mulighed for at arbejde med opgaver knyttet til pladsanvisning i dagtilbud, indskrivning til skole og en lang række af andre opgaver der knytter sig til vores område. 
Du vil også blive en vigtig samarbejdspartner for ledelsen i Dagtilbud og skole, og være med til at understøtte deres ledelsesopgaver i hverdagen. Du får naturligvis indflydelse på, hvilke opgaver du løser, og hvordan du tilrettelægger din opgaveløsning.

Fælles er at opgaverne kræver systematik og evner til at udnytte mulighederne i forskellige it-systemer. Dine opgaver vil være i et tæt samarbejde med kollegaer og ledere. Har du en god helhedsforståelse og nysgerrighed vil du med stor sandsynlighed lykkes i dit arbejde 

Hvem er du?

Vi ved, at ingen kan alt, men vi kigger efter dig, der:

  • Har en relevant administrativ uddannelse og erfaring med offentlig administration
  • Er systematisk, ansvarsfuld og har et godt overblik
  • Sætter en ære i at give borgere og kollegaer en god service
  • Kommunikerer professionelt og imødekommende – både skriftligt og mundtligt
  • Har flair for IT og gerne erfaring med systemer som KMD I2, Tabulex, Calibra, TEA, Josa og Acadre (oplæring tilbydes naturligvis også)
  • Trives i et tværfagligt samarbejde og bidrager positivt til fællesskabet
  • Arbejder selvstændigt og tager initiativ til at udvikle og forbedre arbejdsgange

Eksempler på opgaver, du vil arbejde med:

Du får ansvar for at administrere kommunens tilbud om lettere behandling for børn og unge i mistrivsel herunder: 

  • Håndtering af borgerhenvendelser om lettere behandlingstilbud, både skriftligt og telefonisk
  • Journalisering og ajourføring af oplysninger
  • Samarbejde med behandlerne i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).

Andre opgaver kan være:

  • Ledelsesunderstøttelse af dagtilbudschef og skolechef
  • Sikring af gode administrative processer i samarbejde med ledere og kollegaer
  • Behandling af aktindsigter og ansøgninger til skolebuskørsel
  • Indskrivning af skolestartere i børnehaveklasse og andet i relation til indskrivning i skole
  • Administration af ansættelser og postfordeling

Hvem er vi?

I Egedal Kommune er vi ambitiøse på børnenes vegne og arbejder målrettet for at skabe de bedste rammer for børn og unge. Vores motto, "Det handler om børn", guider os i alt, hvad vi gør.

Du bliver en del af Sekretariatet for Dagtilbud og Skole, hvor du både får egne ansvarsområder og samarbejder med kollegaer om fælles opgaver. Sekretariatet består af 20 medarbejdere, der arbejder med alt fra borgerhenvendelser, pladsanvisning, tilskudsudbetaling til politisk betjening, projektledelse og understøttelse af dagtilbud og skolers drift og udvikling.

Vi har et imødekommende og tillidsfuldt arbejdsmiljø, hvor vi interesserer os for hinanden, griner sammen og ser sparring som en naturlig del af hverdagen. Vi vægter gensidig respekt og anerkendelse af hinandens kompetencer højt og tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab. Du vil opleve et tæt samarbejde og faglig sparring med både kollegaer, dagtilbudschef, skolechef og sekretariatsleder.

Vi har arbejdsplads i lyse lokaler på vores rådhus, der ligger 1 minuts gang fra Egedal st., som har togafgang til og fra København ca. hvert 10. minut. I Egedal Kommune har vi røgfri arbejdstid. Vi tilbyder fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde, når det passer med opgaverne.

Mød os før du søger! 

Vi inviterer interesserede til et virtuelt informationsmøde torsdag den 20. marts 2025 kl. 14.00-14.50. Her vil du møde repræsentanter fra ansættelsesudvalget, som fortæller mere om stillingen og besvarer spørgsmål. Deltag ved at sende en mail til mette.waldhausen@egekom.dk, så får du et link til mødet. Du kan også klikke her for at deltage i mødet.

Ansøgning og ansættelsesproces
Ansøgningsfristen er søndag den 30. marts 2025 kl. 23:59. Første samtale afholdes tirsdag den 2. april, og anden samtale tirsdag den 23. april.

Vi glæder os til at høre fra dig! Tøv ikke med at tage kontakt, hvis du vil vide mere – vi står klar til at svare på dine spørgsmål.

Log ind