Administrative sagsbehandlere til Tilskudsordningen §166 – Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet

fuldtid
Administrative sagsbehandlere til Tilskudsordningen §166 – Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet
  • Rigshospitalet
  • Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Vil du være med til at behandle ansøgninger fra patienter med alvorlige tandproblemer efter behandling for kræft mv. eller med gigtsygdommen Sjøgrens syndrom? Trives du i et lille team med høj specialisering, hvor struktur og systematik sans for detaljen er hverdagen?

Vi søger to administrative sagsbehandlere til Tilskudsordningen under sundhedsloven § 166, stk. 1 med tiltrædelse hhv. den. 1. september 2025 og 1.oktober 2025.

Om stillingen

Du bliver en del af sekretariat for Tilskudsordningen, som lige nu består af to administrative sagsbehandlere og 3 tilknyttede tandlægekonsulenter. Du vil få en grundig oplæring og blive en central del af et team, der lægger vægt på faglighed, samarbejde og kvalitet i sagsbehandlingen.

Som myndighed træffer vi forvaltningsafgørelser og varetager en opgave for Region Hovedstaden.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Administrativ sagsbehandling af ansøgninger og regninger
  • Telefonisk og skriftlig kontakt med tandlæger i privat praksis, hospitaler, regioner og patienter
  • Journalisering af henvendelser i WorkZone
  • Indhentning af nødvendige oplysninger og klargøring af sager til tandlægekonsulenternes vurdering
  • Udsendelse af bevillingsbreve, partshøringsbreve og afgørelser
  • Håndtering af elektroniske regninger og vejledning om godkendelsesprocedurer og egenbetaling
  • Rådgivning og vejledning til patienter og tandklinikker omkring ordningen og konkrete afgørelser
  • Andre administrative opgaver
Vi søger en kollega med følgende faglige kompetencer

  • Solid erfaring med administrativt arbejde
  • Arbejder struktureret og systematisk
  • Har styr på tal og er velformuleret på dansk – både mundtligt og skriftligt
  • Har blik for detaljer og overblik – også i en travl hverdag, hvor mange opgaver er i spil samtidigt
  • Arbejder selvstændigt og effektivt
  • Kendskab til SAP og WorkZone er en fordel, men ikke et krav
Vi tilbyder

  • Et spændende og meningsfuldt job med høj grad af faglighed
  • Grundig oplæring og tæt samarbejde med engagerede kolleger
  • Løn i henhold til gældende overenskomst (HK) samt lokal lønaftale
Om Afdelingen

  • Afdeling for Kæbekirurgi på Rigshospitalet varetager behandling af sygdomme, misdannelser, kræft, infektioner og læsioner i tænder, mundhule og kæber. Afdelingen huser desuden Regionstandplejen, Tilskudsordningen, Odontologisk Videncenter og Læbe-Ganespalte Centret.
Ansøgning og kontakt

Stillingen er på fuld tid med arbejdstid kl. 8:00-15:30 (flekstid)

Ansøgningsfrist:30. juli. Samtaler afholdes løbende.

Arbejdsplads: Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive til: elizabeth.christensen@regionh.dk eller kadrije.yusufovski@regionh.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.

Log ind