Administrativ profil med blik for økonomiopfølgning og struktur med et stærk servicegen til Ledelsessekretariatet

fuldtid
Administrativ profil med blik for økonomiopfølgning og struktur med et stærk servicegen til Ledelsessekretariatet
  • US - Næstved
  • Farimagsvej 51A, 4700 Næstved
Har du flair for tal, struktur og overblik – og samtidig lyst til at bidrage til en bred vifte af administrative opgaver i en stor og dynamisk organisation? Så kan det være dig, vi leder efter til Ledelsessekretariatets Team Service og Administration i Udlændingestyrelsen.

Din nye hverdag

Hos os får du en alsidig hverdag, hvor du både har ansvar for Ledelsessekretariatets økonomiopgaver og bidrager til teamets mange andre vigtige opgaver. Du behøver ikke være økonom med stort Ø – vi søger en kollega, der har lyst til at kombinere økonomiopgaver som decentral fakturahåndtering og budgetopfølgning med generelle administrative og servicemæssige opgaver. Du vil blandt andet være med til at sikre opfølgning på vores aftaler og kontrakter relateret til facility management – herunder sikre, at Udlændingestyrelsen får den bedst mulige service på lokationerne Næstved, Sandholm, Aarhus og Aalborg. Her bliver du en del af et velfungerende og engageret team, hvor samarbejde, fleksibilitet og godt humør går hånd i hånd med høj faglighed.

Lidt om os

Du får mulighed for fleksibilitet og kan på sigt få op til to hjemmearbejdsdage om ugen. Vi er vant til at arbejde hybridt, og navigerer naturligt i distancearbejde.

Du kommer til at arbejde tæt på Udlændingestyrelsens ledelse, hvor du er med til at løfte centrale opgaver og projekter, der har betydning for styrelsens udvikling, daglige drift og medarbejdernes trivsel.

Du bliver en del af et fagligt stærkt fællesskab. Du kommer til at arbejde i krydsfeltet mellem praktik, politik, jura, ledelse og organisationsudvikling sammen med ca. 26 engagerede kollegaer med forskellige faglige baggrunde.

Om dig
Vi forestiller os, at du tidligere har arbejdet med økonomiopgaver, fx i en økonomifunktion eller regnskabsafdeling - eller har bred administrativ erfaring med interesse for økonomi og lyst til at arbejde med budgetopfølgning og fakturahåndtering. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring fra en offentlig organisation.

Vi lægger derudover vægt på, at du:

  • arbejder systematisk og struktureret med blik for detaljen

  • kan analysere og skabe overblik over forskellige typer data – både økonomidata og fx aftaler og kontrakter

  • er handlekraftig, tager initiativ og opsøger viden og kontakt til samarbejdspartnere

  • er serviceminded, nysgerrig og imødekommende

  • er arbejdsom, ansvarsfuld og fleksibel

Det er en fordel, hvis du har erfaring med IndFak, Excel eller lignende værktøjer – men vi sørger for oplæring, hvis du har lysten til at lære.

Nysgerrig?

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte enhedschef Mads Skov Thomsen på telefonnummer 21 80 74 20 eller på e-mail madt@us.dk - eller teamleder Line Falkensten Ekdahl telefonnummer 24 27 06 80 eller lfaek@us.dk. Send gerne en sms og aftal et tidspunkt.

Søg stillingen

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest d. 1. juni 2025

Vi forventer at holde 1. samtalerunde i uge 24.

Løn – og ansættelsesvilkår
Du ansættes som kontorfunktionær efter OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Der er afhængig af dit erfaringsniveau og kvalifikationer mulighed for at forhandle et tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Udlændingestyrelsen, Farimagsvej 51A, 4700 Næstved. Der kan forekomme rejseaktivitet til Udlændingestyrelsens andre lokaliteter.

Stillingen er fast på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.

Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre et sikkerhedstjek af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå et sikkerhedstjek under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

Log ind