Administrativ sagsbehandler til Visitation Pleje/Hjælpemiddelområdet i Faxe Kommune Er du en struktureret og serviceminded administrativ medarbejder med lyst til at arbejde med hjælpemiddelområdet? Har du erfaring med sagsbehandling, og trives du i en hverdag med mange forskelligartede opgaver? Så er du måske vores nye kollega.
Om stillingen Vi søger en administrativ medarbejder til vores hjælpemiddelteam. Din primære opgave vil være at understøtte sagsbehandlingen og sikre en smidig proces for borgerne i forbindelse med udlån og bevilling af hjælpemidler.
Jobbet kræver, at du kan arbejde struktureret og selvstændigt, med egne sager, hvor du træffer afgørelser i overensstemmelse med gældende lovgivning inden for området.
Om os I Visitation Pleje er vi 3 administrative medarbejdere, 9 sagsbehandlende ergoterapeuter og 13 visitatorer. Vi arbejder tæt sammen for at sikre en god og effektiv service for borgerne. Vores tone er uformel, og vi lægger vægt på et godt samarbejde, hvor vi støtter hinanden i hverdagen. Vi har en arbejdsplads med en positiv atmosfære, hvor der er plads til både faglig fordybelse og humor.
Jobbeskrivelse Arbejdsopgaverne er sagsbehandling af ansøgninger vedrørende kropsbårne hjælpemidler, kørselsordninger, aktindsigt, fakturering, vejledning om lovgivning samt diverse administrative ad hoc-opgaver for hele teamet.
Din erfaring og dit engagement vil være afgørende i myndighedsrollen samt i det tværfaglige og helhedsorienterede samarbejde omkring borgerne. I stillingen vil du spille en central rolle i løsningen af kerneopgaven, hvor vi har fokus på at skabe værdi for og sammen med borgerne i Faxe Kommune.
Om dig Vi forestiller os, at du:
- Er administrativt uddannet
- Har administrativ erfaring, gerne fra en offentlig myndighed
- Har kendskab til hjælpemiddelområdet eller lyst til at lære det
- Er struktureret, detaljeorienteret og har gode IT-færdigheder
- Har kendskab til systemer som blandt andet SBSYS/A-sag, CURA og OPUS
- Er serviceminded og trives i en rolle med borgerkontakt
- Er fleksibel med en positiv og reflekterende tilgang til løsning af fælles opgaver
- Arbejder selvstændigt, men samtidig har gode samarbejdsevner
Vi tilbyder - En alsidig stilling i et fagligt engageret team
- Et selvstændigt job med ansvar og forskelligartede opgaver
- En arbejdsplads med fokus på borgernes behov og en velfungerende service
- Gode kollegaer og et positivt arbejdsmiljø
- Fleksible arbejdstider og mulighed for faglig udvikling
- Selvtilrettelæggelse af din arbejdsdag, og efter grundig oplæring, mulighed for at arbejde hjemmefra, under hensyntagen til teamets fælles aftaler og øvrige opgaveløsning.
Hvis du kan se dig selv i denne stilling, ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Løn og ansættelsesvilkår I henhold til gældende overenskomst på området.
Stillingen er 32 timer ugentligt.
Ansøgning Send din ansøgning, CV samt andre relevante dokumenter med din ansøgning via ansøgningslinket i dette stillingsopslag.
Ansøgningsfrist: Mandag den 19. maj 2025
Ansættelsessamtaler: Tirsdag den 27. maj 2025
Tiltrædelse: 1. juli 2025 eller snarest
Arbejdssted: Visitation Pleje, Tingvej 7, 4690 Haslev
Vi glæder os til at høre fra dig!
Vil du vide mere om jobbet Kontakt Administrativ sagsbehandler Nana Andersen på telefon
56 20 34 13 for yderligere oplysninger.
Få mere information om Faxe Kommune på vores hjemmeside:
www.faxekommune.dk Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Løn efter kvalifikationer.