Vil du være en del af Roskilde Kommunes digitale rejse og arbejde et sted, hvor teknologi og menneskers hverdag mødes og hvor din indsats gør en reel forskel for tusindvis af medarbejdere og borgere? Så er du måske den nye kollega, vi leder efter i digitaliseringsafdelingen hos Roskilde Kommune.
Om jobbet Roskilde Kommune står midt i en spændende digital omstilling, hvor vi bevæger os væk fra manuelle processer mod en mere automatiseret og modulopbygget tilgang til bruger- og rettighedsadministration. I denne rolle bliver du en vigtig del af den rejse. Du får mulighed for at arbejde med både de etablerede metoder og være med til at udvikle nye arbejdsprocesser. Du får støtte og sparring i et lille team på tre personer – et team, hvor faglighed, samarbejde og gode arbejdsrelationer går hånd i hånd. Teamet Brugeradministration er en del af afdelingen Digitalisering, som består af ca. 80 medarbejder og deler teamleder med Infrastruktur-teamet på ni personer.
I jobbet vil du stå for opgaver, der sikrer, at kommunens medarbejdere altid har de rette adgange og udføre kontroller af disse. Du får ansvar for oprettelse, ændring og nedlæggelse af brugere, adgangsstyring og rettigheder samt løbende kontakt med kolleger via telefon og mail, når der opstår spørgsmål eller behov for hjælp. Rollen kræver præcision og ansvarlighed – og giver dig hurtigt et meningsfuldt afsæt i den daglige drift. Vi er i øjeblikket i gang med at overgå til M365. Vores miljø er derfor en blanding og kræver ofte, at du holder tungen lige i munden og kan håndtere flere udfordringer på samme tid.
Hvem er du? Vi forestiller os, at du:
- har en udpræget sans for systematik og detaljer
- trives med at tage ansvar og bevare overblikket, selv når der er mange henvendelser
- har teknisk forståelse og evnen til at gennemskue sammenhænge i komplekse systemer
- måske allerede har kendskab til IT-brugeradministration eller systemer som AD, M365 Admin, OS2 SOFD og OS2 Rollekatalog eller andre IDM-systemer
- har erfaring fra en administrativ rolle med mange forskellige opgaver
- har en grundlæggende forståelse for IT og kan skelne mellem en server og en pc
Det vigtigste er, at du er nysgerrig og ansvarsbevidst og at du har lyst til at lære nyt og være med til at realisere vores fælles digitale mål.
Derfor skal du vælge os Hos Roskilde Kommune får du mere end et job. Du får en arbejdsplads, hvor faglighed, fleksibilitet og udvikling går hånd i hånd. Vi tilbyder fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde, så du kan skabe balance mellem arbejds- og privatliv. Du får desuden adgang til en god kantineordning med sunde og varierede måltider, som du kan nyde sammen med kollegerne.
Vi ser IT som en central del af kommunens udvikling og en nøgle til bedre service og smartere arbejdsgange. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vidensdeling, samarbejde og tillid vægtes højt, og hvor du får mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt. Hos os handler IT ikke kun om systemer. Det handler om mennesker og om at skabe værdi i hverdagen. Dertil kommer det gode sted, som Roskilde er. Byen er historisk og moderne, med et rigt kulturliv, grønne områder og nem adgang til København.
Løn og ansættelsesforhold Stillingen er på fuld tid (37 timer om ugen) og ønskes besat snarest muligt eller senest pr. 1. februar 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der indhentes straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelsen.
Vil du med på holdet? Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Thomas Holm-Frederiksen på telefon 6124 7082 eller mail
thohol@roskilde.dk Send din ansøgning senest mandag 1. december 2025. Vi afholder 1. samtale i uge 50 og 2. samtale i uge 51.
Du kan læse mere om Roskilde Kommune som arbejdsplads på En hverdag med mening - Roskilde Kommune.
I Roskilde Kommune sætter vi borgeren først. Vi handler, tager ansvar og skaber velfærd sammen. Vi prioriterer høj faglighed og engagement og skaber resultater, der giver mening for vores borgere. Det gør vi gennem tillid og mod. Roskilde Kommune har 90000 borgere og er en attraktiv og meningsfuld arbejdsplads for i alt 7500 medarbejdere.