Administrativ medarbejder til sagsbehandling i Den Kommunale Kompetencefond og andre understøttende opgaver i KL

fuldtid
Administrativ medarbejder til sagsbehandling i Den Kommunale Kompetencefond og andre understøttende opgaver i KL
  • KL
  • Weidekampsgade 10, 2300 København
Administrativ medarbejder til sagsbehandling i Den Kommunale Kompetencefond og andre understøttende opgaver i KL

Vil du være med til at understøtte kompetenceudvikling i kommunerne og samtidig bidrage til en velfungerende administrativ opgaveløsning i KL? Lige nu søger vi en administrativ medarbejder til at varetage sagsbehandlingen i Den Kommunale Kompetencefond samt andre administrative opgaver.

Din hverdag i KL

Din primære opgave bliver at varetage KL's del af sagsbehandlingen i Den Kommunale Kompetencefond, herunder at indgå i dialoger med kommunale ledere og de faglige organisationer som en naturlig del af sagsbehandlingen. Det er derfor vigtigt, at du får forståelse for KL's rolle og interesser i fondens arbejde og kan navigere i et samarbejde, hvor forskellige perspektiver skal balanceres. Du bliver en del af et team på 11 medarbejdere hvoraf 5 medarbejdere indgår i arbejdet med kompetenceudvikling og Den Kommunale Kompetencefond, og har et tæt samarbejde, sparrer med hinanden og har en uformel omgangstone.

Derudover vil du indgå i centrets løbende administrative og koordinerende opgaver, herunder at understøtte projektledere i forbindelse med afholdelse af konferencer og arrangementer, bidrage til udarbejdelse af invitationer, deltagerkommunikation og evalueringer samt håndtere praktiske og administrative opgaver mv.

Vi forestiller os, at du:
  • har administrativ erfaring, gerne med sagsbehandling
  • trives med at sagsbehandling fast fylder den primære del af din arbejdstid, men at der også vil være andre mere skiftende opgaver
  • føler dig tryg i IT-systemer og kan tænke med på løbende systemoptimeringer
  • motiveres af vedvarende at arbejde med og gerne optimere god administrativ praksis
  • har erfaring med eller mod på lettere økonomistyring
  • arbejder struktureret og har sans for detaljen
  • kan kommunikere med forståelse for interesser
  • arbejder selvstændigt, men ved hvornår du skal inddrage dine kollegaer

Hvem er vi?

KL er en central interesse- og arbejdsgiverorganisation, der varetager kommunernes fælles interesser og forhandler fælles aftaler på vegne af kommunerne.

Du vil arbejde i KL's Arbejdsgiverpolitiske Center, hvor ca. 45 kolleger arbejder med overenskomster, uddannelse, arbejdsmiljø, lønspørgsmål og mange andre arbejdsgiveremner, herunder kompetenceudvikling, særligt i forhold til vores overenskomstbaserede kompetencefond. Den Kommunale Kompetencefond er aftalt mellem KL og de faglige organisationer, og modtager hvert år ca. 15.000 ansøgninger fordelt på en række puljer.

Vi tilbyder et spændende og afvekslende job i en af Danmarks største interesseorganisationer, hvor du gennem dit daglige arbejde får en masse gode kolleger og mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt.

Det praktiske

Hvis jobbet har din interesse, så send os din ansøgning senest den 23. november 2025.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 48.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg på baggrund af dine kvalifikationer. Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse 1. januar 2026

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe eller skrive til teamleder Sanne Brønserud på 3370 3752 eller sabr@kl.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig!

KL er interesse- og medlemsorganisation for de 98 kommunalbestyrelser i Danmark. KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati. KL varetager kommunernes fælles interesser og er kommunernes samlede forhandlingsorganisation, videnscenter og forum for fælles initiativer og beslutninger.

KL ser forskellighed i medarbejdersammensætningen og i ledelsen som en af vores styrker og opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge vores ledige stillinger.

Kig forbi vores KL Karriereunivers og lær mere om os som arbejdsplads og medarbejdere.

Log ind