Administrativ medarbejder til ny sektion i Forsvarskommandoen

fuldtid
Administrativ medarbejder til ny sektion i Forsvarskommandoen
  • Flyvestation Karup
  • Herningvej, Kølvrå 30, 7470 Karup J
Har du interesse i at udvikle dig inden for personelforvaltning på den internationale bane i Forsvaret – vil du være med til skabe din egen arbejdsplads. Så er du måske vores nye medarbejder?

Om os:

Vi varetager og forvalter strategisk prioritering og af knap 300 fast udstationerede medarbejdere ved især militære hovedkvarterer og styrker. De er fordelt på fire kontinenter og over 60 forskellige tjenestesteder.

Sektionen er en del af den internationale policyafdeling i Udviklings- og Planlægningsstaben, da internationale militære strategiske relationer og policy udgør de overordnede hensyn i beslutninger om udstationeringer. Afdelingen er præget af et godt arbejdsmiljø og gode kolleger.

Der er øget aktivitet som følge af de sikkerhedspolitiske forandringer, hvor omprioriteringer og nye udstationeringer er knyttet til kernen af dansk forsvars- og sikkerhedspolitik.

Om stillingen:

Hver eneste udstationering er særlig og kræver løbende forvaltningsmæssig stillingtagen til både stort og småt. Du vil være med til at sørge for at rammerne omkring den udstationeredes liv er velfungerende i et forvaltningsmæssigt perspektiv, så tjenesten og dermed Danmarks relationer til vigtige samarbejdspartnere ikke påvirkes uhensigtsmæssigt.

Vores mangeartede opgaver er ofte uforudsigelige og indeholder modsatrettede krav, men kort fortalt er sektionens opgaver at prioritere de rigtige udstationeringer, at få de rette medarbejdere godt afsted, at støtte dem undervejs og få dem godt hjem igen.

Du vil støtte vores kollegaer i udlandet og herudover vil der være opgaver inden for forvaltning og sagsbehandling i sektionen i Karup.

Du kan eksempelvis varetage administration af arbejdstid, skolesøgende børn og boliger i udlandet. Du kan også bidrage til forvaltningsudvikling, hvor du bidrager til at tilrettelægge og udføre opgaver, som omfatter økonomistyring og budgettering m.m.

Her vil du blandt civile og militære kollegaer bringe dine faglige og menneskelige færdigheder i spil. Vi har brug for begge dele.

Når du starter i stillingen, bliver du introduceret i vores nationale og internationale netværk, og du tilbydes sparring og rådgivning på alle niveauer, så du har optimale forudsætninger for at håndtere opgaverne.

Vi arbejder mest fra kontorer på Flyvestation Karup og i København, men vi benytter også hjemme- og fjernarbejdspladser.

Om dig:

Danmarks internationale militære strategiske interesser og menneskerne bag uniformerne i udstationeringerne interesserer dig.

Du går op i forvaltningsmæssig præcision og forstår værdien af høj kvalitet og effektiv kontrol i alle administrative sammenhænge.

Du bringer alle dine færdigheder i spil, når du ser, at du kan bidrage til en opgaveløsning.

Du skaber resultater i stillingen ved at opnå detaljeindsigt i de forvaltningsmæssige rammer og ved at være pragmatisk og løsningsorienteret inden for rammerne. Er rammerne ikke hensigtsmæssige, forstår du, hvordan de kan tilpasses. Dit mål er at skabe det bedst mulige grundlag for de udstationeredes opgaveløsning.

Du er sandsynligvis kontoruddannet eller har en anden uddannelse inden for offentlig administration, og du har det godt med at arbejde selvstændigt.

Du har måske også tidligere haft administrativt arbejde i Forsvaret eller erfaring fra en udstationering eller anden international erfaring. Dette er dog ikke et krav.

Ansættelsesvilkår:

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Afhængigt dine kvalifikationer og færdigheder, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning:

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef IP3 Major Lars Krarup på mail: FKO-U-CHIP3@mil.dk.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Sheeba Krause på telefon 32 66 50 36.

Ansøgningsfristen er den 22. april 2025. Samtaler forventes afholdt senest i uge 18.

Vi beder dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSKOMMANDOEN

Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.

Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.

Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.

Log ind