Gydehøj og Vega søger en erfaren administrativ medarbejder indenfor økonomi og regnskab.
Vi er to socialpædagogiske virksomheder fordelt på tre botilbud på hver sin matrikel (Esbønderup, Tisvilde og Græsted), som savner en administrativ kollega på den ene matrikel i Græsted.
Du bliver en del af et holdDu bliver en del af et administrativt team, hvor du er den ene af tre administrative kolleger på hver sin matrikel. Selvom opgaverne varetages selvstændigt, forventer vi at du sammen med de to andre kolleger bidrager til at fællesskabet fungerer bedst muligt.
Du vil samtidigt indgå i det administrative netværk for de samlede sociale tilbud i kommunen, hvor vi sammen med dig bliver 5 i alt.
Hvad kommer du medVi søger en ny kollega med høj faglighed og ordentlighed, som har erfaring med konteringsregler indenfor kommunal virksomhed, og som generelt har stærke administrative færdigheder. Du er god til at kommunikere med de forskellige kolleger du møder i hverdagen, og du fremstår som menneske med høj ansvarlighed og troværdighed.
Du kan forvente- Bred samarbejdsflade med kolleger indenfor det socialpædagogiske og sundhedsfaglige område, samt pårørende til botilbuddets beboere
- Faglig sparring og samarbejde med dine administrative kolleger
- En nærværende ledelse
- Gode muligheder for udvikling og uddannelse
- En uformel omgangstone og omsorgsfulde kolleger
Det er vigtigt for os, at du- Har god energi og godt humør, samt er tydelig i din kommunikation
- Er holdspiller og samtidigt formår at arbejde selvstændigt
- Har flair for at formidle økonomifaglige områder overfor kolleger, pårørende, værger mm.
- Har analytisk sans, samt er skriftlig dygtig og har gode formuleringsevner
- Er god til at orientere dig i relevant lovgivning
- Er en god tovholder og evner at arbejde med høj kompleksitet
Det er en fordel hvis du har erfaring med at arbejde med KMD OPUS, MFR og ACTA, samt har kendskab til serviceloven, den almennyttige boliglov mv.
Det her er osGydehøj og Vega er socialpædagogiske virksomheder med voksne borgere med varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og med kognitiv funktionsnedsættelse. Afdelingen i Græsted, Kirkeleddet, har 22 voksne beboere og 35 medarbejdere fordelt på afdelingerne 6,8 og 10-20. Afdelingerne har to afdelingsledere som du samarbejder med i dagligdagen, og organisatorisk samarbejder du med, og referer til, virksomhedsleder Annette Crillesen.
Det praktiskeStillingen er på 37 timer ugentligt. Du skal forvente en fleksibel arbejdstid med mulighed for at arbejde hjemmefra når opgaverne tillader det. Du får bærbar PC og telefon til rådighed.
Arbejdsstedet er Kirkeleddet 6, Græsted.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst, og tiltrædelse den 1. november 2025.
Hvis du har læst med så langt, er du sikkert interesseret i at høre mere. Så har du spørgsmål eller bare lyst til at vide mere, så lad os tale sammen.
Du kan fange mig, Annette Crillesen, på telefon 72 49 69 44. Jeg glæder mig til at tale med dig.
Ansøgningsfrist og samtalerEr du interesseret, så send din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter senest tirsdag den 9. september 2025.
Vi afholder samtaler torsdag den 15. september 2025.
Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference.
Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.
Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · FleksibilitetAlle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.