Vi søger et nyt hold af studentermedarbejdere til at være en del af det administrative maskinrum på KU. Hvert år har vi en større gruppe af studerende fra forskellige uddannelser, som hjælper til med optaget på KU’s bachelor- og kandidatuddannelser. Vi sørger for, at du får den rette oplæring i og erfaring med kommunikation, sagsbehandling og it.
Tiltrædelse 1. december 2025.
Om stillingen Du vil indgå i teamet sammen med 19 andre studentermedarbejdere. Dine arbejdsopgaver vil i nogle perioder være meget varierede, og i andre perioder vil du være dedikeret til en enkelt opgave. Du vil opleve at skulle have skriftlig kontakt med ansøgere fra hele verden, men også opgaver på et overordnet administrativt plan. Det kan f.eks. være:
- Sagsbehandling, journalisering og kontrol af ansøgninger om optagelse
- Kommunikation i forskellige systemer, både på dansk og på engelsk
- Afvikling af KU’s kvote 2-prøve og -interview.
Vi leder efter dig, som: - studerer på en videregående uddannelse - gerne på Københavns Universitet
- har mulighed for at arbejde to hele dage om ugen (7-8 timer pr. vagt)
- er fleksibel, engageret, serviceminded og arbejder selvstændigt
- går systematisk til dine opgaver, og at du kan rumme mange forskellige processer
- er fortrolig med it – særlig Microsoft Office, og har lyst til at mestre nye it-systemer
- kommunikerer på et højt skriftligt niveau i dansk og på engelsk
- kan forstå henvendelser på norsk og svensk, da vi har mange henvendelser fra nordiske ansøgere
- arbejder hurtigt og detaljeorienteret med rutineopgaver og fungerer godt under tidspres
- er servicemindet og kan holde en god tone
- erfaring med administration vil være en fordel, men ikke en forventning
Men det vigtigste er, at du kan arbejde sammen med mange forskellige mennesker, og at du har det godt med en uforudsigelig hverdag.
Hvem er Uddannelsesvalg og Optagelse? Uddannelsesvalg og Optagelse varetager tilsammen hele processen med optagelse og indskrivning af nye studerende på KU. Lige fra uddannelsesinformation og vejledning af potentielle studerende til behandling af ansøgninger om optagelse og indskrivning på bachelor og kandidatuddannelser. Du vil blive en del af sektionen for Optagelse. Vores kontor ligger i Metropolbygningen ved Islands Brygge St, nær Sønder Campus på KU.
Om os – optagelsesteamet Vi er 23 fuldtidsansatte samt 20 studentermedarbejdere, der varetager sagsbehandlingen af ansøgningerne til KU’s uddannelser. Vi vurderer uddannelseskvalifikationer (både danske og udenlandske), behandler dispensationer, kommunikerer med ansøgerne, samarbejder med fagmiljøerne samt udvikler de administrative it-systemer og processer.
Alle i sektionen har en uundværlig rolle for, at optagelsen kommer i hus til tiden og vi har en afslappet arbejdskultur med fokus på samarbejde og gode kollegiale relationer.
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker som studerende i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) § 35. Timelønnen er i intervallet kr. 142,97-149,99 og afhænger af dine tidligere ansættelser og din studiefremdrift. Der er tillæg efter kl. 17 og i weekenden.
Arbejdstiden varierer hen over året og vil i gennemsnit være 15 timer om ugen fra december til og med august. Vi tilrettelægger arbejdstiderne i samarbejde med dig, men forventer, at du er fleksibel med hensyn til vagter i travle perioder. Særligt fra januar til juli vil der periodisk være travlt, og i udvalgte uger vil det være svært at få fri i længere perioder. Der vil også være weekendvagter særligt mod de største frister. September-november er der ingen faste timer.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Ansøgning Send din ansøgning med CV, aktuel karakterudskrift og aktuel indskrivningsbekræftelse via
Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget)
senest tirsdag 21. oktober 2025. Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 44.
Vi besvarer gerne spørgsmål til stillingsopslaget. Du kan kontakte specialkonsulent Nanna Rinaldo Andersen tlf. 35 33 47 12, mail
naan@adm.ku.dk, eller kontorfunktionær Mathilde Corydon Hochheim tlf. 35 33 09 70, mail
mcho@adm.ku.dk.
Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering og nye arbejdsgange, som medfører forandringer de kommende år. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte Marlene Magelund Sønderaas (3532 2115) eller teamet af HK-tillidsrepræsentanter (tr-hk-indreby@adm.ku.dk). Du kan også læse mere her.