Administrativ medarbejder til Fleksjob til vores Familiekontor

deltid
Administrativ medarbejder til Fleksjob til vores Familiekontor
  • Familieretshuset
  • Storetorv 10 6200 Aabenraa
Vil du gøre en reel forskel for delte familier? Har du lyst til at tage ansvar for driften og være en del af et dedikeret team, der arbejder med komplekse sager om bopæl, forældremyndighed og samvær? Er du fleksjobber? Så er dette måske jobbet for dig!



Arbejdsopgaver
Du vil spille du en central rolle i vores daglige arbejde. Du har mange forskellige opgaver som sagsbehandling, korrespondance og vejledning. Du bliver en del af et professionelt, tværfagligt team, hvor samarbejde er i højsædet. Du får mulighed for at koordinere og støtte driften i tæt samarbejde med ledelsen, jurister og børnesagkyndige.

Vi håber, du kan arbejde ca. 20 timer i ugen fordelt på alle dage fra mandag-fredag.



Kvalifikationer
For at lykkes i jobbet skal du være en stærk administrativ profil med en bred vifte af erfaring med sagsbehandling og administrative opgaver gerne inden for staten. Det er en fordel, hvis du har kendskab til at skabe flow i arbejdsprocesser og har arbejdet i organisationer, hvor driften styres efter LEAN-principper.



Vi tilbyder
Du får en udfordrende og varieret hverdag i en uformel organisation med engagerede kolleger, der brænder for at skabe de bedste løsninger for familier og børn.

Vi sørger for en grundig oplæring og løbende sparring med dygtige, engagerede og hjælpsomme kolleger. Vi er en arbejdsplads, der sætter pris på humor og en uhøjtidelig omgangstone. Vi har fokus på et godt arbejdsmiljø og worklife balance.



Kontakt og ansættelsesvilkår
Send dit motiverede CV og eksamenspapirer senest d. 24. oktober. Vi forventer at afholde samtaler løbende. Tiltrædelse forventes hurtigst muligt.

Ønskes yderligere oplysninger om arbejdsopgaverne, er du meget velkommen til at kontakte funktionsleder Lion Rokx på +45 51 63 45 45 eller funktionsleder Jane Røhl på +45 91 33 46 56

Du vil blive omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) med tilhørende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK).

Lønindplacering sker i henhold til gældende lovgivning for fleksjob og din erhvervsmæssige baggrund og kvalifikationer. Vi gør opmærksom på, at det er en forudsætning for at kunne komme i betragtning til jobbet, at du er tilkendt fleksjob. Ansøgere der ikke er i målgruppen, vil ikke komme i betragtning.

Du kan også læse mere om Familieretshuset her eller møde en af vores medarbejdere her.



Om Familieretshuset
Familieretshuset hjælper borgere med at skabe ro, tryghed og retning i ændrede livssituationer. Målet er altid at finde den bedste løsning for hver enkelt borger.

Vi løser opgaver inden for områderne: forældremyndighed, bopæl og samvær, separation og skilsmisse, internationale ægteskaber, navngivning og navneændring, bidrag, faderskab og medmoderskab, adoption, værgemål og fremtidsfuldmagter.

Vi er en organisation i stor udvikling, og vi brænder for at levere den bedste kvalitet til gavn for de mange borgere, der hver dag har brug for vores hjælp. Familieretshuset har afdelinger 9 forskellige steder i Danmark.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

Log ind