Inspireres og motiveres du ved at se, tænke og handle på muligheder? Er du en god holdspiller, der trives med ansvar for udvikling af både det store og det lille fællesskab, såvel fagligt som mellemmenneskeligt, så har du nu muligheden for at komme med på vores hold i Børneinstitutionerne Rising og Sct. Hans.Vi søger en udadvendt, faglig dygtig og alsidig administrativ medarbejder til et spændende, selvstændigt og afvekslende job i Børneinstitutionerne Rising og Sct. Hans. Stillingen er på 37 timer pr. uge med tiltrædelse pr. 1. august 2025.
Hvem er vi?Vi er 2 børneinstitutioner:
- Børneinstitution Rising, bestående af 7 børnehuse: Bakkegården, Kernehuset, Nova, Rising, Storkereden, Unsgaard og Østre. Derudover har vi 371 skønne børn og 100 fastansatte hvoraf 7 er daglige pædagogiske ledere.
- Børneinstitution Sct. Hans, bestående af 7 børnehuse: Ankergården, Juelsgade, Marienlund, Solgården, Tolderlunden samt 2 selvejende børnehuse: Egebæk og Skarntyden. Her har vi 320 skønne børn og 105 fastansatte hvoraf 7 er daglige pædagogiske ledere.
Vores sekretariat består af 1 administrativ medarbejder og 2 institutionsleder. Sekretæren varetager opgaver med det økonomiske og personaleadministrative. Hverdagen er fyldt med mangeartede opgaver og kontakt med mange forskellige samarbejdspartnere. Der er et godt og tillidsbaseret samarbejdsklima, hvor vi alle har fokus på at løse kerneopgaven bedst muligt
Om jobbet Vores nye administrative medarbejder skal tage sig af både økonomien og personaleadministrationen for børnehusene samt sekretærfunktion for institutionslederen. Derudover skal du medvirke til at løse de administrative opgaver, der forekommer i børnehusene, hvorfor arbejdet, ud over sekretæropgaver for institutionslederen, giver et tæt samarbejde med de daglige pædagogiske ledere i børnehusene.
Et udpluk af dine opgaver er:
Personaleadministration:
- Herunder ansættelser og fratrædelser, udarbejdelse af ansættelsesbreve incl. lønindplacering, lønbehandling, fravær, ferieindberetning og opfølgning, barsler, orlov m.v.
- Holde dig opdateret på overenskomster, forhåndsaftaler, lovgivning m.v. og være sparringspartner på det administrative område – for institutionsledere og daglige ledere.
Budgetlægning:
- Budget- og regnskabsforståelse, budgetopfølgning
- Forstå og fremlægge budget/regnskab
- Refusionsopgørelser
IT-kontaktperson, hvilket indebærer:
- Brugeroprettelser-/sletning/-ændring til IT-systemer og telefoni
- Bestilling af IT-udstyr
- Tilretning af hjemmesider
Kontakt til børnehusene.
Almindelige forekommende og afvekslende administrative opgaver.
Vi lægger stor vægt på fleksibilitet, selvstændighed og ansvarlighed i arbejdet med de forskellige opgaver. Du kommer til at dele kontor med en anden administrativ medarbejder.
Om digVi forventer, at du har en kontoruddannelse med speciale indenfor offentlig administration eller er uddannet administrationsbachelor. Derudover forventer vi, at du har flair og interesse for personaleadministration og økonomi – du må meget gerne have erfaring indenfor områderne.
Vi lægger vægt på, at du
- Som person er serviceminded
- Kan arbejde selvstændigt og være initiativrig
- Er fleksibel, udadvendt, åben og nysgerrig
- Har et godt humør og er positiv
- Har kendskab til Silkeborg Data, SBSYS - P-sag, ØS Indsigt, Office-pakken og være indstillet på, at lære at bruge nye systemer, programmer og databaser
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte institutionsleder Pia Hansen på 40 19 69 14 eller institutionsleder Vivi Jessing på 20 37 91 36.
Det praktiskeAnsøgningsfristen er den 31. marts 2025. Samtaler forventes afholdt den 2. april 2025