Administrativ medarbejder med blik for sagsbehandling og myndighedssamarbejde

fuldtid
Administrativ medarbejder med blik for sagsbehandling og myndighedssamarbejde
  • Sikkerhedsstyrelsen
  • Esbjerg Brygge 30, 6700 Esbjerg
Vil du gøre en forskel for børn og unges sundhed?

Hos Sikkerhedsstyrelsen søger vi en engageret administrativ medarbejder til vores juridiske team i værdistrømmen Sundhed. Hvis du har erfaring med sagsbehandling og myndighedssamarbejde – måske endda fra politiet – kan du være den kollega, vi mangler!

Om Stillingen:

I Sundhed arbejder vi målrettet for at forebygge unges brug af e-cigaretter, tobak og nikotinprodukter. Du vil være med til at sikre, at love og regler overholdes ved at kontrollere markedsføring, salg og produktudbud. Vores arbejde er essentielt for at beskytte børn og unge mod sundhedsskadelige produkter, og det kræver både faglighed og evnen til at navigere i komplekse sager.

Som administrativ medarbejder bliver du en del af et fagligt stærkt team, hvor vi løser opgaver i spændet mellem jura, efterforskning og forvaltning. En central del af din rolle vil være at håndtere sager, der skal overdrages til politiet til videre behandling. Du vil samtidig fungere som bindeled mellem Sikkerhedsstyrelsen og politikredsene i hele landet, hvor du yder support, deler viden og sikrer, at sagsmaterialet lever op til de nødvendige krav.

Dine kvalifikationer:

Vi forestiller os, at du har erfaring fra politiet – måske som efterforsker, sagsleder eller fagkoordinator – hvor du har erfaring fra et sags- drifts- eller visitationscenter, hvorfra du kender sagsgangene og har tillært struktureret sagsbehandling. Du har indgående kendskab til dokumentation af sager og erfaring med at arbejde i krydsfeltet mellem lovgivning og praksis. Dit skarpe øje for detaljer kombineret med din forståelse for, hvordan din indsats bidrager til det overordnede mål, gør dig til en uvurderlig del af vores team.

Dine primære opgaver vil være:

  • Vurdering af sager sammen med vores beslaglæggelsesteam
  • Udfærdigelse af anmodninger om efterforskning til politiet
  • Udfærdigelse af indskærpelser, markedsføringsforbud og slutskrivelser
  • Håndtering af administrative bødeforlæg
  • Varetagelse af telefonvagten, hvor du vil skulle yde support til både tilsynsførende og eksterne samarbejdspartnere (bl.a. Toldstyrelsen og Skattestyrelsen)
  • Og mange andre spændende opgaver
Hvad vi tilbyder:

Hos os bliver du en del af en hverdag, hvor samarbejde, faglighed og ansvarlighed er i fokus. Vi har et tæt samarbejde i teamet og arbejder målrettet for at udvikle vores arbejdsgange og sikre høj kvalitet i alt, hvad vi gør. Du vil opleve en arbejdsplads præget af stor tillid, korte beslutningsveje og en ambition om konstant at blive bedre – både som organisation og som enkeltpersoner.

Vi tilbyder en meningsfuld stilling med reel indflydelse på folkesundheden. Du får mulighed for at arbejde i dybden med sager, der har betydning for børn og unges sundhed, og du bliver en del af et moderne kontormiljø i Esbjerg, tæt på både kolleger og havnefront.

  • Som ansat ved Sikkerhedsstyrelsen får du: Gode arbejdsvilkår med fokus på en god ”work-life balance”
  • Mulighed for hjemmearbejdsdage
  • En attraktiv pensionsordning
  • Lækker kantineordning
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling
  • Stor indflydelse på egne fagområder
  • Fantastisk kollegaskab og sammenhold
  • Nyt, rummeligt og kreativt kontorlandskab med (måske) byens bedste udsigt
Er du klar til at tage det næste skridt i din karriere?

Så send os din ansøgning senest den 20. juni 2025, via link på www.sik.dk og vær med til at gøre en forskel for folkesundheden.

Vi holder 1. samtaler med relevante kandidater i uge 26 og 2. samtaler i uge 27.

Bliver du inviteret til 2. samtale, vil du inden da skulle gennemføre en logisk test og en personlighedsanalyse, der vil danne grundlag for samtalen.

Du ansættes som udgangspunkt på fuld tid efter gældende overenskomst, med tiltrædelse hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til selve stillingen, er du velkommen til at ringe til:

• Teamleder Jura Sundhed, Morten Tovdahl Jeppesen, tlf. 29 23 96 82
• Jurist, Sabine Gønge Vedsegaard, tlf. 29 23 96 66

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte:

• HR-partner, Mie-Pil Simmelsgaard-Madsen, tlf. 91 33 70 45.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Log ind