Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Har du lyst til at være en del af en ny fælles stab i Børn, Unge og Voksne i Halsnæs kommune? Så søg den ledige stilling som administrativ konsulent, der er til besættelse den 1. juni.
Du bliver en del af 19 medarbejdere i staben, som arbejder under to sideordnede chefer. Staben har to teams – et administrativt team og en konsulentteam.
Du kommer til at arbejde sammen med 7 andre administrative konsulenter, som sammen løser en lang række administrative opgaver for dagtilbud, skoler, Børne- og ungeafdelingen og Handicap- og voksenafdelingen samt PPR. Det er blandt andet udviklingsprojekter, økonomi på børne- og voksenområdet, personaleadministration for områdets ansatte, IT-opgaver, betjening af politiske udvalg, ad-hoc opgaver mv. Dine opgaver ligger primært inden for personaleadministration og økonomi.
Halsnæs kommune er en mindre kommune. Det betyder, at vi dækker mange opgaver. Vi har hver vores speciale. Vi er en stab med ambitioner, vi har humor, er rummelige, ærlige og og der er plads til, at vi kan udfordre og udvikle vores arbejde, så det kan understøtte området bedst muligt. Der er en uhøjtidelig stemning på kontoret, og vi lægger vægt på, at der er plads til at have det sjovt sammen.
Vi forventerVi har kantineordning og motionsrum. Derudover har vi en aktiv personaleforening samt personalegoder såsom feriefond med udlejning af sommerhuse og lejligheder i ind- og udland, billig sundhedsforsikring samt rabatter til teater, biograf mv.
Vil du vide mereLeder af BUV-stab Sussie Hommelgaard på telefon 51675594.
Løn og ansættelsesvilkårLønnen forhandles ud fra dine kvalifikationer med udgangspunkt i gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.
Yderligere oplysningerAnsøgningsfrist: Tirsdag den 22. april kl. 08.00.
Ansættelsessamtaler: Der afholdes ansættelsessamtaler torsdag den 24. april om formiddagen.
Om Halsnæs KommuneHalsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.