Administrativ blæksprutte til drifts- og udviklingsfunktion

fuldtid
Administrativ blæksprutte til drifts- og udviklingsfunktion
  • DANIDA FELLOWSHIP CENTRE
  • Tidemandsvej 1, 4300

Alsidig administrativ blæksprutte til en kerne drifts- og udviklingsfunktion

Har du lyst til at bringe din erfaring med HR, administration, IT systemer og Facility Management i spil i en rolle, hvor din iboende systematik og konstruktive dialog medvirker til at skabe gode løsninger og arbejdsbetingelser for alle på arbejdspladsen. Er du proaktiv og trives du med mange forskelligartede opgaver i bindeleddet mellem mennesker og processer og motiveres du af at hjælpe med at understøtte gode løsninger for en organisation i vækst, så skal du søge denne stilling.

Om Danida Fellowship Centre

Danida Fellowship Centre (DFC) er en selvejende institution, der bidrager til FN’s 17 Verdensmål ved at forvalte Udenrigsministeriets bevillinger til kapacitetsudvikling, udviklingsforskning og universitetspartnerskaber i udviklings- og vækstlande. Vi leder og koordinerer programmer inden for uddannelse og forskning, bl.a. i samarbejde med universiteter i Danmark og i det Globale Syd. Derudover driver vi et kollegium for besøgende stipendiater og forskere. Vi er en medledende organisation og vores arbejdsmiljø er præget af samarbejde, initiativ og faglig nysgerrighed. Se vores hjemmeside her.

 Dine opgaver:

Som administrativ medarbejder hos DFC bliver du en nøgleperson i at understøtte sammenhængskraften i organisationen igennem effektiv administration. Dine opgaver vil bl.a. være:

·         HR administrative opgaver

·         Organisering og indkøb af alt fra udstyr (IT, møbler) til kontorartikler, mælk, kaffe o.l. og sikre løbende lagerbeholdninger samt vedligeholdelse af inventarlister

·         Sikre overblik over kontrakter for drift, support og vedligehold af leverandøraftaler, herunder sikre dokumentation og regelmæssig opfølgning på kontrakter mhp. tilpasning til aktuelle behov og mål

·         Kontakt og samarbejde med Statens IT, samt en række andre leverandører af IT- systemer, herunder bestillinger og vedligeholdelse af brugere

·         Daglig praktisk support til kollegaer m.m. ift. administrative IT- systemer

·         Almen ekspedition af mail og øvrige interne og eksterne henvendelser

·         Bidrage til at udbrede kendskab til regler og retningslinjer for god offentlig forvaltning i organisationen

·         Understøtte styring og drift af DFC’s fysiske rammer for at skabe og vedligeholde et optimalt, effektivt og sikkert arbejdsmiljø for medarbejdere

·         Understøtte vores DPO ift. GDPR-compliance, herunder vedligeholde og opdatere relevant GDPR-dokumentation (fortegnelser, vejledninger, procedurer mm).

·         Tæt samarbejde med DFC’s ejendomsadministrator på vores kollegium på Frederiksberg samt Holbæk Østre Skole (HØS) ejendomsadministration, ISS og andre leverandører.

 Hvad vi tilbyder:

Hos DFC får du et formålsdrevet arbejde i en medledende organisation, hvor din indsats bidrager til at skabe et godt arbejdsmiljø og en god arbejdsplads for alle. Du vil få mulighed for at udvikle din faglige ekspertise inden for HR, administration og Facility management.

 Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold med en kombination af arbejdsdage i Holbæk og på Frederiksberg. I det omfang det er foreneligt med arbejdets tilrettelæggelse vil der også være mulighed for hjemmearbejde. Du bliver en del af et økonomi- og administrationsteam i et uformelt arbejdsmiljø præget af samarbejde, videndeling og høj faglighed.

Vi søger en person som:

·         Har erfaring med en dataunderstøttet administration fra en lignende rolle

·         Erfaring med administrationen af HR systemer og processer er en fordel

·         Har flair for IT og digitale værktøjer og har let ved at sætte sig ind i nye systemer

·         Erfaring med Microsoft Office er et krav og kendskab til Navision Stat og andre statslige IT systemer er en fordel

·         Er god til at etablere overblik, struktur og effektive administrative processer der understøtter en god forvaltning

·         Er selvstændig og god til at prioritere

·         Trives med at have mange og forskelligartede bolde i luften og at veksle mellem procesudvikling og praktiske opgaver

·         Har erfaring med samarbejde på tværs af faggrupper og nyder at lære fra sig

·         Kommunikerer relationelt på højt niveau på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt

En relevant uddannelse og praktisk erfaring er en forudsætning.

Praktisk information om stillingen

Arbejdsstedet er Tidemandsvej 1, Holbæk. Du bliver en del af Økonomi og regnskabsteamet, men understøtter den samlede ledelse.

Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2026. Arbejdstiden er 37 timer om ugen med daglig arbejdstid efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår følger HK-overenskomsten med Staten.

Ansøgningsfrist: søndag den 07.12.2025.

Samtaler forventes afholdt i uge 2 i 2026.

 Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater uanset alder, køn, religion, etnicitet eller baggrund til at søge stillingen. Vi tror på, at mangfoldighed styrker vores arbejde og perspektiver.

Ansøgning og CV sendes til job@dfcentre.dk

Skriv dit navn og ”Administrativ medarbejder” i mailens emnefelt.

 Ansøgninger, som ikke sendes via mailen ovenfor tages ikke i betragtning.

 Yderligere oplysninger om stillingen kan findes på www.dfcentre.com eller ved henvendelse til vores Souschef, Kaspar Bro Larsen på email kbl@dfcentre.dk eller på tlf. nr. 35248466.

Log ind