Adjunkt/lektor til pædagoguddannelsen, Campus Aabenraa

fuldtid
Adjunkt/lektor til pædagoguddannelsen, Campus Aabenraa
  • UC Syddanmark, Aabenraa
  • Dronning Margrethes Vej - 13 11, 6200 Aabenraa
På pædagoguddannelsen i Aabenraa søger vi fire engagerede undervisere med baggrund i de pædagogiske professioner og med en relevant kandidatoverbygning og evt. Ph.d. grad. Har du erfaring med undervisning? Har du indsigt i projektorienteret undervisning, teamsamarbejde og er du god til at danne relationer? Så kan du være en af de adjunkter/lektorer, vi mangler ved pædagoguddannelsen i Aabenraa.

Om jobbet
Som adjunkt/lektor ved pædagoguddannelsen i Aabenraa vil du få undervisningsopgaver i et varieret felt af uddannelsesaktiviteter. Vi udbyder pædagog-og pædagogisk assistentuddannelse, uddannelser på diplom-og akademiniveau samt forskellige skræddersyede efter-og videreuddannelses forløb for region og kommuner i syd-og Sønderjylland. Derudover vil det også være muligt at indgå i udviklings-og forskningsprojekter internt i UC SYD og på tværs af sektoren. Du kan i varierende omfang forvente undervisnings-og vejledningsopgaver i hele feltet og på flere campus i UCSYD bl.a. vores filial i Tønder.

Dine arbejdsopgaver
Som adjunkt/lektor ved pædagoguddannelsen, vil du:

  • Varetage undervisningsopgaver på den ordinære-, delvist netbaserede- og meritpædagoguddannelse, pædagogisk assistentuddannelse samt på efter- og videreuddannelsen.
  • Undervise og vejlede de studerende indenfor relevante fagområder og i forbindelse med eksamener på pædagoguddannelsen, pædagogisk assistent samt på efter-og videreuddannelsen.
  • Deltage i uddannelsesplanlægning og udvikling af pædagoguddannelsen og efter-og videreuddannelsen i samarbejde med kolleger.
Din profil og baggrund
Vi søger kandidater, der
Fælles for alle fire:

  • Har professionsbaggrund indenfor de pædagogiske fag med relevant master- eller kandidatgrad og evt. Ph.d.
  • Har indsigt i og gerne erfaring med undervisning på videregående uddannelser, didaktik, videnskabsteori og den pædagogiske profession.
  • Har lyst til og interesse for undervisningsopgaver inden for forskellige fagområder på tværs af pædagog- og pædagogisk assistentuddannelsen og efter-videreuddannelsen.
  • Har gode IT-kompetencer og viden og erfaring med forskellige it-brugerplatforme.
  • Kan arbejde selvstændigt, er god til at have og skabe overblik over arbejdsopgaver samt kan indgå i teamsamarbejde og bidrage til det gode kollegaskab.
  • Er aktivt engageret og positiv i forhold til udviklingstiltag, løsning af nye opgaver og bidrager til at sikre sammenhæng i uddannelsen.
Særligt for de fire

Kandidat a:

  • Har erfaring og viden inden for social-og specialpædagogik og gerne med en Ph.d. grad og med indsigt i neuropædagogik og neuropsykologi.
Kandidat b:

  • Har erfaring og viden inden for dagtilbudspædagogik med indsigt i krydsfeltet mellem special-og almenpædagogik særligt ift. sanseintegration og bevægelse.
Kandidat c:

  • Har erfaring og viden inden for den pædagogiske profession med indsigt i krydsfeltet mellem special-og almenpædagogik og den samfundsmæssige kontekst herunder det juridiske grundlag for det pædagogiske arbejde.
Kandidat d:

  • Har erfaring og viden inden for den pædagogiske profession med indsigt i det praktisk-musiske fagområde.
Vi tilbyder

Du får et arbejdsmiljø, der er præget af en munter omgangstone, hvor vi har tillid til hinanden. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med undervisere med forskellige faglige baggrunde, idet teamsamarbejde er afsæt og omdrejningspunkt for den individuelle forberedelse og gennemførelse af undervisning på de forskellige forløb. Du vil også opleve et tæt samarbejde med det pædagogiske praksisfelt i forbindelse med konkrete undervisningsforløb og praktikkerne.

Herudover får du:

  • En varieret og fleksibel arbejdsdag med vekslende arbejdsopgaver.
  • Tæt daglig kontakt til studerende og kolleger i et anerkendende fællesskab.
  • Faglig sparring i forhold til løsning af opgaver i organisationen.
Sådan ansøger du

  • Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem senest den 2. juni 2025
  • De fire faste stillinger er fuldtid på 37 timer med tiltrædelse den 1. august 2025.
  • Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 16 og 18. juni 2025
  • Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte studieleder Mette Kristensen Rasmussen på 7266 5637
UC SYD ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset alder, køn, etnisk tilhørsforhold, religion, handicap eller seksuel orientering, til at søge ledige stillinger hos os.

Løn- og ansættelsesvilkår
Som underviser ved UC SYD vil du blive ansat som adjunkt eller lektor, og din ansættelse vil være omfattet af bekendtgørelse om stillingsstruktur ved blandt andet professionshøjskoler.
Ved ansættelse som adjunkt er der krav om, at du inden for fire år gennemgår en lektorkvalificering. I den forbindelse skal der afvikles en større del af undervisningsforpligtelsen inden for områderne videreuddannelse og forskning/udvikling. Direkte ansættelse som lektor kræver forudgående positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelse nr. 762 af 25. juni 2013 eller senere bekendtgørelse om lektorkvalificering. Vi tilbyder i forbindelse med rekrutteringsprocessen, at lektorer bedømt efter 2003-stillingsstrukturen kan benytte fast-track ordningen i medfør af kap. 5 i bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025 om lektorkvalificering ved at udarbejde en ”mini-lektoranmodning”, som skal vedlægges ansøgningen til stillingen. Du kan læse mere om processen her.

Log ind