Designskolen Kolding søger underviser til Beklædningsdesign deltid eller fuldtid

fuldtid
Designskolen Kolding søger underviser til Beklædningsdesign deltid eller fuldtid
  • Designskolen Kolding
  • Ågade 10, 6000 Kolding
Som underviser vil dine grundlæggende arbejdsopgaver være:

  • Undervisning primært indenfor den/de studieretninger, den pågældende stilling er tilknyttet. Der kan dog også forekomme undervisning på øvrige studieretninger.
  • Kunstnerisk udvikling, faglige projekter mv. inden for det eller de felter den pågældende stilling angiver.
  • Ad hoc administrative opgaver.
Øvrige forpligtelser og forventninger til studielektoren:

  • Aktiv, regelmæssig deltagelse i det primære laboratoriums aktiviteter, for eksempel i form af faglige oplæg og sparring på andres faglige oplæg.
  • Deltagelse og ledelse af faglige projekter og relevant kunstnerisk udvikling.
  • Udvikling af undervisningen, både enkelte undervisningsdage, kurser og uddannelser som helhed. Herunder aktiv, regelmæssig deltagelse i det/de relevante studiemiljøer i form af undervisermøder, uddannelsesdage m.v.
  • Kursusansvar og mulighed for studieretningsansvar.
  • Faglig og pædagogisk vejledning af undervisningsassistenter og studieadjunkter – bl.a. i forbindelse med adjunktpædagogikum.
Vi søger derfor en uddannet og erfaren designer med:

  • En designuddannelse på kandidatniveau.
  • Gode pædagogiske evner i forhold til formidling i undervisningen.
  • Erfaring med undervisning i og med nyeste teknologi – f.eks. 3D software.
  • Minimum tre års undervisningserfaring på videregående uddannelsesniveau samt relevant pædagogisk efteruddannelse og deltagelse i udvikling af uddannelse/curriculum på videregående uddannelsesniveau. Alternativt fem års undervisningserfaring på videregående uddannelsesniveau.
  • Derudover skal der dokumenteres og redegøres for relevant vidensproduktion indenfor designfaglig praksis og/eller kunstnerisk udvikling, på højt fagligt niveau.
  • Desuden kan praktisk erfaring samt relevant fagligt projektarbejde indgå i bedømmelsen af de faglige kvalifikationer.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse som studieadjunkt/studielektor efter kvalifikationer. Som ansøger vil du blive bedømt af et sagkyndigt udvalg, der vurderer, hvorvidt du er kvalificeret som studielektor.

Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst med Finansministeriet, bekendtgørelse om stillingsstruktur for kunstnerisk og videnskabeligt personale ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus samt Designskolen Kolding og den pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Tiltrædelse senest 1. januar

Ansøgning, CV samt relevant dokumentation for faglige kvalifikationer skal sendes elektronisk, og Designskolen Kolding opfordrer alle interesserede, uanset personlige forhold, til at søge stillingen.

Ansøgning sendes via Designskolen Koldings rekrutteringssystem, som kan tilgås på stillingsopslaget på Designskolen Koldings hjemmeside.

Ansøgningsfrist 30. oktober 2025

For yderligere information, bedes du kontakte uddannelseschef Eva Kappel på eka@dskd.dk eller telefon +45 2860 8228

Log ind