Vil du være med til at uddanne og forme fremtidens sygeplejersker? Har du en stærk faglig interesse i at undervise og lyst til at bidrage aktivt til udviklingen af sygeplejerskeuddannelsen på Københavns Professionshøjskole (KP)? Så er denne fuldtidsstilling måske noget for dig.
I sygeplejerskeuddannelsens uddannelsesrum 5 på Tagensvej 86 søger vi en kollega, der sammen med vores engagerede og kompetente underviserteam vil være med til at uddanne de kommende sygeplejersker på Danmarks største sygeplejerskeuddannelse.
Som en del af underviserteamet skal du, på tværs af uddannelsens 7 semestre, undervise og vejlede samt understøtte de studerende i deres faglige og personlige udvikling – og samtidig være med til at styrke sammenhængen mellem teori og praksis i en uddannelse, der gør en forskel. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor faglighed, samarbejde og udvikling er i centrum.
Om jobbet
Som underviser kommer du, hos os, til at indgå i et tæt kollegialt samarbejde om planlægning, udvikling, afholdelse og evaluering af undervisnings- og læringsforløb på sygeplejerskeuddannelsen. Her vil også være et stærkt fokus på udviklingen af de studerendes kompetencer inden for teknologi, innovation og det digitale område, som kommer til at præge fremtiden.
Du vil være med til at sikre høj kvalitet i undervisningen. Derudover vil du deltage i tværprofessionelle uddannelsesforløb, hvor samarbejde på tværs af faggrupper er i fokus.
Du kommer både til at undervise større hold og grupper af studerende samt vejlede studerende og eksaminere på forskellige semestre.
Såvel undervisnings- som udviklingsopgaver sker i tæt tilknytning til professionens praksis. Du kommer dermed også til at samarbejde med kliniske undervisningssteder på tværs af Region Hovedstadens hospitaler samt i regionens kommuner. Et område der skal yderligere styrkes fremadrettet ift. ny reform.
Om dig
Vi søger en underviser, der har en sygeplejefaglig baggrund med relevant videreuddannelse på master- eller kandidatniveau. Den rette kandidat har kompetencer inden for følgende faglige områder:
Herudover forestiller vi os:
Vi kan tilbyde dig:
Din arbejdsplads
Sygeplejerskeuddannelsen er en del af Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelser, hvor vi tilsammen er 230 ansatte og 4300 studerende. På sygeplejerskeuddannelsen er der indskrevet ca. 3400 studerende, og der er ca. 150 undervisere og fem uddannelsesledere fordelt på to matrikler. Du bliver en del af uddannelsesrum 5, som er et team, der udgøres af 24 underviser fordelt på adjunkter og lektorer.
På sygeplejerskeuddannelsen på KP lægger vi bl.a. vægt på:
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som adjunkt eller lektor med start den 1. april 2026 eller efter aftale. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.
Du bliver ansat i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation og med udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 414 af 27. april 2025 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler m.fl.
Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i KP's lektorkvalificeringsforløb.
Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelsen om lektorkvalificering, jf. Bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025.
Ved ansættelse som lektor lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen sker ansættelse som udgangspunkt på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af de konkrete omstændigheder vil fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt kunne aftales.
Arbejdspladsen er beliggende på Tagensvej 86, 2200 København N.
Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.
Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Betina Wilhjelm på tlf.: +4521745275.
Interesseret?
Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser via ansøgerknappen senest den 04-02-2026.
Vi forventer at afholde samtaler den 11., 12. eller 13. februar 2026.
Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.
_________________________________________________________________________________________
Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.
Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.