Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital søger en akademisk medarbejder (AC’er) i stabsfunktion til afdelingsledelsen til 1 års barselsvikariat pr. 1. juli 2025.
Stillingen er en stabsfunktion til afdelingsledelsen, som består af to cheflæger, en chefsygeplejerske og en lærestolsprofessor. Den akademiske medarbejder bistår afdelingsledelsen med administrative og strategiske ledelsesopgaver, indgår herunder i et samarbejde med afdelingens funktionsledere og ledende overlæger, Hjertesygdommes øvrige stabsmedarbejdere og de centralt placerede administrative medarbejdere i hospitalets administration.
Hjertesygdomme:
Aarhus Universitetshospital og Hjertesygdomme foretager en lang række højt specialiserede og regionale behandlinger, og har desuden hovedfunktion for hospitalets lokalområde.
Aktuelt arbejdes der i afdelingen med transformation og tilpasning til Sundhedsreformen 2024. Der er stort fokus på afdelingens faglige ambitioner og afdelingens rolle regionalt, nationalt samt internationalt. Desuden er der stort fokus afdelingens økonomi og aktivitet generelt.
Ledere og medarbejdere arbejder systematisk med at blive endnu bedre til at identificere og anvende data til analyse, kapacitetsstyring og kvalitetsudvikling.
Afdelingen har ca. 500 ansatte, heraf omkring 80 læger. Budgettet er samlet på ca. 550 mio. kr. årligt.
Dine vigtigste arbejdsopgaver:
Dit primære fokus er, at fungere som daglig administrativ support til afdelingsledelsen, herunder at udarbejde notater og analyser til afdelingsledelsen fx om patientforløb, kapacitet samt økonomi.
Udarbejdelse af diverse analyser vedrørende Hjertesygdommes drift og beslutningsoplæg med henblik på optimering og udvikling af afdelingens drift.
På baggrund af analyser af økonomi, aktivitet og kapacitetsudnyttelse at understøtte afdelingsledelsen, herunder sikre fremdrift i afdelingens strategiske indsatser.
Månedlige økonomiprognoser i et tæt samarbejde med afdelingens kontaktperson i hospitalsstaben, hvor du blandt andet estimerer afdelingernes økonomiske balance, personaleforbrug og aktivitetsopfølgning .
Møder med funktionslederne i afdelingen om personaleforbrug, forventede ændringer mv.
Igangsætte opgaver på vegne af afdelingsledelsen og deltage i arbejdet med udmøntning af Hjertesygdommes strategi.
Forberede mødemateriale og sekretariatsbetjene mødefora, fx afdelingens ledergruppe.
Vi forventer, at du
Dygtige og engagerede medarbejdere
Miljøet omkring Hjertesygdomme er kendetegnet ved at være politisk eksponeret og bærer præg af forandring og store udviklingskrav. Dette stiller krav til god ledelse og understøttelse heraf, men det skaber også et spændende og udviklende miljø. Medarbejderne er fagligt meget dedikerede og engagerede. De er gode til omstillinger og udfordringer.
Der er tale om et 1-årigt barselsvikariat. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Praktiske informationer
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefsygeplejerske Eva Hansen Lüders på 21152245 eller på evahan@rm.dk.
Vi forventer, at samtaler finder sted i uge 21, 2025.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.