Er du en person, der trives i en dynamisk hverdag med mange opgaver? Nyder du at arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver samtidig med, at du er en værdifuld del af et lille, velfungerende team? Drømmer du om at arbejde i en politisk styret organisation og har du erfaring med både kommunale anlægssager og administrative opgaver? Så kunne denne stilling være noget for dig. Vi søger nemlig en ny kollega til Velfærdssekretariatet i Norddjurs Kommune.
Velfærdssekretariatet har travlt, og der vil fremover komme flere og nye opgaver f.eks. i form af projektorienterede opgaver og nye måder at inddrage borgerne. Derfor har vi brug for en ny kollega med solid erfaring fra den kommunale verden, der kan bidrage med at løse både administrative opgaver og projektledelse indenfor velfærdsområdet.
Velfærdsforvaltningen i Norddjurs Kommune dækker over Sundheds- og Omsorgsområdet, Socialområdet, Børne- og Familieområdet samt Skole- og Dagtilbudsområdet. Velfærdssekretariatet fungerer som en central og tværgående sekretariatsfunktion, der yder administrativ support til to fagudvalg samt flere råd mv. Derudover er vi involveret i renoverings- og byggeprojekter på velfærdsområdet samt løsningen af større, strategiske og tværgående analyse- og udviklingsopgaver. Denne stilling er en kombination af projektledelse af renoverings- og byggeprojekter samt administrativ understøttelse af både forvaltningens ledelse og det politiske system.
Velfærdssekretariatet består af 3 AC-medarbejdere, en specialist og en afdelingschef. Alle har et tæt samarbejde med andre enheder i organisationen.
Dine hovedopgaverSom vores nye kollega vil du få selvstændigt ansvar for en række byggesager – både større og mindre projekter, alt sammen inden for renovering, nybyggeri, udvikling og forbedring af bygninger. Derudover vil du få en vigtig nøglerolle i at understøtte dine kollegaer, ledelsen og det politiske niveau.
Dine hovedopgaver inkluderer:
Da opgaverne pt. løses af dine kollegaer i Velfærdssekretariatet, vil der være god mulighed for at sparre om opgaveløsningen og hjælpe hinanden.
Din profilFor at trives i denne rolle er det vigtigt, at du kan arbejde tæt sammen med kollegaer og ledelsen.
Vi lægger derfor vægt på følgende kvalifikationer:
Som en del af sekretariatet vil du få indblik i hele velfærdsforvaltningen. Du bliver en del af et kollegialt fællesskab præget af en uformel tone, et stærkt sammenhold og daglig sparring.
Vi værdsætter et sundt fagligt og socialt miljø, hvor der er balance mellem arbejde og privatliv. Der er også stor fleksibilitet med hensyn til arbejdstider, herunder mulighed for hjemmearbejde.
Din base vil være på Rådhuset i Grenaa, men du skal forvente at deltage i møder andre steder i kommunen, så det anbefales, at du har kørekort.
Løn og ansættelsesforhold
Vi tilbyder som udgangspunkt en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Arbejdstiden vil primært ligge i dagtimerne, men der kan forekomme mødeaktiviteter sent på eftermiddagen og enkelte gange om aftenen. Lønnen fastsættes i overensstemmelse med gældende overenskomst.
Yderligere information
For mere information om stillingen kan du kontakte Sekretariatschef Rikke Thind på telefonnummer 24 80 59 02.
Vi vil sende invitationer til samtaler til de udvalgte ansøgere den 19. maj 2025, og samtalerne vil finde sted den 27. maj 2025.
Stillingen ønskes besat fra den 1. august 2025.
Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: